Historier fra skriften
Mirakler under Paulus’ rejse til Rom – Herren velsigner sin tjener


Apostlenes Gerninger 21-22; 26-28

Mirakler under Paulus’ rejse til Rom

Herren velsigner sin tjener

Paulus bliver arresteret i Jerusalem.

Ånden sagde til Paulus, at han skulle tage til Jerusalem. Mange af indbyggerne kunne ikke lide det, som Paulus underviste om Jesus Kristus. De arresterede ham og lagde ham i lænker. Paulus fortalte alle om dengang, han så et lys fra himlen, hørte Jesu røst og blev døbt.

Apostlenes Gerninger 21:4, 12-13, 27-40; 22:1-16

Jesus viser sig for Paulus i fængslet.

Paulus blev sat i fængsel. Mens han var der, viste Jesus sig og sagde: »Vær ved godt mod!« Han sagde, at Paulus skulle bære vidnesbyrd om ham i Rom.

Apostlenes Gerninger 23:10-11

Paulus vidner om Jesus Kristus.

Paulus blev ført frem for statholdere og en konge. Han vidnede frimodigt om Jesus Kristus for disse magtfulde herskere. Han ønskede, at alle skulle tro på Jesus.

Apostlenes Gerninger 24:10-27; 25:6-8, 17-19; 26:1-29

Paulus beder skibets besætning om at vente, indtil vejret er bedre.

Kongen sendte Paulus til Rom for at blive dømt af kejseren. Paulus rejste med skib sammen med andre fanger og gjorde stop undervejs. Ved ét stop vidste Paulus, at det snart ville blive vinter. Hvis de fortsatte, ville de være i stor fare. Han bad skibets besætning om at vente, indtil vejret blev bedre.

Apostlenes Gerninger 27:1-10

Skibet bliver ramt af et uvejr.

Ingen troede på Paulus, så de fortsatte sejladsen. En stor storm kom, og skibet blev kastet rundt af bølgerne i mange dage. De kunne hverken se solen eller stjernerne. De troede, de skulle dø i stormen.

Apostlenes Gerninger 27:11-20

En engel viser sig for Paulus på skibet.

En aften besøgte en Guds engel Paulus og sagde: »Frygt ikke, Paulus!« Englen sagde, at Paulus ville nå frem til Rom, som Herren havde lovet. Han sagde, at Gud ville beskytte alle på skibet – ingen af dem ville dø.

Apostlenes Gerninger 27:23-24

Paulus fortæller folk på skibet om englen.

Paulus fortalte alle, hvad englen havde sagt. »Vær ved godt mod,« sagde Paulus, »for jeg tror på Gud.«

Apostlenes Gerninger 27:21-25

Paulus og andre på øen Malta.

Nogle dage senere gik skibet i stykker og sank. Men som englen havde lovet, døde ingen på skibet. De svømmede alle hen til øen Malta.

Apostlenes Gerninger 27:40-44; 28:1

Folkene på Malta hjælper Paulus og de andre.

Indbyggerne på Malta, var venlige mod Paulus og de andre fra skibet. De lavede et bål, så alle kunne få varmen.

Apostlenes Gerninger 28:2

En slange bider Paulus, men han kommer ikke til skade.

Pludselig krøb en slange ud af bålet og bed Paulus i hånden. Men Paulus kom ikke til skade. Han rystede bare slangen af sig. Folk var forbløffede!

Apostlenes Gerninger 28:3-6

Paulus giver en velsignelse til Publius’ far.

En mand ved navn Publius lod Paulus bo i sit hjem. Publius’ far var meget syg. Paulus lagde sine hænder på ham og helbredte ham ved Guds kraft.

Apostlenes Gerninger 28:7-8

Paulus ankommer til Rom.

Paulus tilbragte tre måneder på Malta. Herren hjalp ham til at udføre mange mirakler og velsigne og helbrede folk, der var syge. Derpå rejste Paulus, ligesom Herren havde lovet, til Rom.

Apostlenes Gerninger 28:9-16

Paulus underviser om evangeliet, mens han er under bevogtning.

Paulus var stadig under bevogtning, mens han var i Rom. Men hans fangevogtere tillod folk at besøge ham. Paulus underviste alle, der ville lytte, om Jesus Kristus. Han skrev også breve til kirkens medlemmer mange steder. Nogle af disse breve eller epistler findes i Det Nye Testamente.

Apostlenes Gerninger 28:16-31