Historier fra skriften
Stefanus vidner om Jesus Kristus – En modig tjener giver sit liv for sit vidnesbyrd


Apostlenes Gerninger 6-7

Stefanus vidner om Jesus Kristus

En modig tjener giver sit liv for sit vidnesbyrd

To apostle med medlemmer af Jesu kirke.

Kirken voksede hurtigt. Det blev sværere for apostlene at tage sig af alle medlemmerne.

Apostlenes Gerninger 6:1-2

En apostel giver Stefanus en præstedømmevelsignelse.

Apostlene besluttede at kalde syv mænd, der kunne hjælpe. De bad medlemmerne om at se efter mænd, der var vise og fulde af Helligånden.

Apostlenes Gerninger 6:3

Stefanus helbreder en mand.

Et af dem, de valgte, var Stefanus. Apostlene gav ham en velsignelse. Stefanus havde stor tro og udførte store mirakler blandt folket.

Apostlenes Gerninger 6:5-8

Stefanus taler med højpræsten og andre ledere.

Stefanus underviste om Jesus Kristus med visdom og med Ånden. Men lederne af en synagoge brød sig ikke om det, han underviste i. De sagde, at han talte imod Moses og imod Gud. De førte Stefanus frem for højpræsten og andre ledere.

Apostlenes Gerninger 6:9-15; 7:1

Stefanus fortæller lederne om Jesus.

Stefanus’ ansigt lignede en engels ansigt. Han mindede lederne om, at Gud sendte Moses for at redde israelitterne, men de fulgte ikke altid Moses. Stefanus sagde, at Moses var ligesom Jesus Kristus. Gud sendte Jesus for at frelse sit folk, men lederne fulgte ham ikke. Lederne blev vrede på Stefanus.

Apostlenes Gerninger 7:20-43, 51-54

Stefanus får et syn om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Fyldt med Helligånden så Stefanus ind i himlen. Han så Jesus Kristus stå ved siden af vor himmelske Fader.

Apostlenes Gerninger 7:55-56

Lederne griber fat i Stefanus.

Da Stefanus fortalte lederne, hvad han så, blev de endnu mere vrede. De råbte i vrede og greb fat i Stefanus. Så slæbte de ham ud af byen.

Apostlenes Gerninger 7:57

Saulus iagttager Stefanus’ død.

De lagde deres kapper for fødderne af en mand, der hed Saulus. Så kastede de sten på Stefanus for at slå ham ihjel. Saulus var enig i det, de gjorde. Stefanus bad. Han bad Herren om at tilgive de mennesker, der gjorde ham ondt. Han bad også Herren om at modtage hans ånd i himlen.

Apostlenes Gerninger 7:59-60; 8:1