Markus 2:1-12
Jesus helbreder en mand, der ikke kunne gå
Fysisk og åndelig helbredelse
Mange mennesker ønskede at høre Jesus undervise. En dag underviste han i et hus fyldt med mennesker.
Markus 2:1-2
Fire personer kom til huset med en ven, der ikke kunne gå. De måtte bære ham på en seng. De ville gerne have deres ven hen til Jesus, men huset var så proppet, at de ikke kunne komme ind.
Markus 2:3-4
Så de bar deres ven op på husets tag. De fjernede en del af taget og sænkede deres ven og hans seng ned i huset, midt i mængden, foran Jesus.
Markus 2:4
Da Jesus så deres tro, sagde han til manden, der ikke kunne gå: »Søn, dine synder tilgives dig.«
Markus 2:5
Nogle af jødernes ledere blev oprørte, da de hørte det. De troede, at kun Gud kunne tilgive synder.
Markus 2:6-7
Jesus vidste, hvad de tænkte. Han udførte et mirakel for at hjælpe dem til at forstå, at han havde magt til at tilgive synder. Han sagde til manden, der ikke kunne gå: »Rejs dig, tag din båre og gå hjem.« Manden rejste sig og gik! Alle var helt forbløffede og takkede Gud.
Markus 2:8-12