Historier fra skriften
Skatteopkræveren Zakæus klatrer op i et træ for at se Jesus


Lukas 19:1-10

Skatteopkræveren Zakæus

Klatrer op i et træ for at se Jesus

Zakæus opkræver skatter.

Jesus besøgte byen Jeriko. Der boede en mand, der hed Zakæus. Zakæus var en rig skatteopkræver. De fleste mennesker kunne ikke lide skatteopkrævere. De mente, at skatteopkræverne tog for mange penge fra folket.

Lukas 19:1-2

Zakæus prøver at få øje på Jesus i en folkemængde.

Zakæus hørte, at Jesus var i byen. Han ville gerne lære mere om ham. Han prøvede at se Jesus, men det kunne han ikke, fordi der var så mange mennesker omkring ham, og Zakæus var ikke så høj, at han kunne se over dem. Hvordan kunne han så komme til at se Jesus?

Lukas 19:3-4

Zakæus klatrer op i et træ, så han kan se Jesus.

Zakæus løb i forvejen og klatrede op i et træ, så han kunne se Jesus. Da Jesus gik forbi, kiggede han op og så Zakæus i træet. Jesus kaldte på ham og sagde: »Kom ned«. Jesus ønskede at besøge ham i hans hus. Zakæus skyndte sig ned fra træet. Han var så glad for, at Jesus ville besøge ham.

Lukas 19:4-6

Jesus besøger Zakæus i hans hus.

Folket i Jeriko forstod ikke, hvorfor Jesus tog hen til Zakæus. De mente, at Zakæus var en synder, fordi han var skatteopkræver.

Lukas 19:7

Jesus taler med Zakæus og hans familie.

Zakæus sagde til Jesus: »Halvdelen af mine ejendele giver jeg til de fattige«. Han sagde, at hvis han havde taget for mange penge fra nogen, gav han dem endnu flere tilbage. Jesus sagde til Zakæus: »I dag er der kommet frelse til dette hus«. Jesus sagde, at han var kommet for at finde og redde fortabte mennesker.

Lukas 19:6, 8-10