Johannes 4
Jesus, en kvinde og en brønd
Undervisning om levende vand
Jesus og hans disciple gik gennem Samaria på vej til Galilæa. De stoppede for at hente vand ved en brønd. Mens Jesus hvilede sig der, gik hans disciple hen for at købe mad.
Johannes 4:3-8
En kvinde fra Samaria kom til brønden for at fylde sin vandkrukke. Jesus bad hende om noget at drikke. Kvinden blev overrasket. Jesus var jøde, og de fleste jøder talte ikke med samaritanere.
Johannes 4:7-9
Jesus fortalte hende, at folk, der drikker vand fra brønden, bliver tørstige igen. Men han kunne give hende det evige livs »levende vand«, så hun aldrig ville tørste igen. Kvinden sagde, at hun gerne ville have noget af dette »levende vand«.
Johannes 4:10-14
Jesus bad hende om at hente sin mand. »Jeg har ingen mand,« sagde hun. Jesus sagde, at hun havde haft fem mænd, og den mand, hun boede sammen med, ikke var hendes mand.
Johannes 4:16-18
Kvinden var overrasket over, at Jesus vidste disse ting om hende. Hun sagde, at hun vidste, at der snart ville komme en Frelser. Jesus fortalte hende, at han er Frelseren.
Johannesevangeliet 4:19, 25-26
Kvinden efterlod sin vandkrukke ved brønden og gik ind til byen. Hun fortalte mange mennesker, at hun havde fundet Frelseren. Hun inviterede dem til at komme, og høre ham undervise. På grund af denne kvinde troede mange samaritanere på Jesus Kristus.
Johannes 4:28-29, 39-42