Lukas 10:25-37
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
At elske vores næste, som vi elsker os selv
En lovkyndig spurgte Jesus, hvordan man modtager evigt liv. Jesus spurgte ham, hvad der stod skrevet i skrifterne. Den lovkyndige svarede, at skrifterne siger, at vi skal elske Gud og elske vores næste. Jesus sagde, at han havde ret. Så spurgte den lovkyndige: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede ved at fortælle en lignelse eller historie.
Lukas 10:25-29
I lignelsen rejste en mand, som var jøde, på vejen fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig kom der nogle tyve. De stjal hans tøj, gjorde slem skade på ham og efterlod ham.
Lukas 10:30
Kort efter kom der en præst ned ad vejen. En præst var en person, der arbejdede i templet. Han så manden på vejen, men gik forbi ham, på den anden side af vejen.
Lukas 10:31
Dernæst kom en anden mand, der også arbejdede i templet, kaldet en levit. Han så manden, der var kommet til skade, men han gik også forbi på den anden side af vejen.
Lukas 10:32
Så kom en samaritaner forbi. Han så, at manden på vejen var kommet meget slemt til skade. Samaritanere og jøder kom normalt ikke godt ud af det med hinanden. Men denne samaritaner ville alligevel gerne hjælpe manden.
Lukas 10:33
Samaritaneren tog sig af manden ved at smøre olie og vin på mandens sår. Han satte manden på sit æsel.
Lukas 10:34
Derefter bragte samaritaneren manden til et herberg, hvor han kunne hvile sig og få det bedre. Inden samaritaneren tog af sted næste dag, gav han værten penge og sagde: »Sørg for ham.« Samaritaneren sagde, at han ville være tilbage om nogle få dage med flere penge.
Lukas 10:34-35
I slutningen af historien stillede Jesus den lovkyndige et spørgsmål. Hvem var den sårede mands næste? Præsten, levitten eller samaritaneren? Den lovkyndige sagde, at det var ham, der havde vist manden kærlighed – samaritaneren. Jesus bad den lovkyndige om at gå ud og være ligesom samaritaneren.
Lukas 10:36-37