Matthæus 12:1-12; Lukas 13:10-17
Jesus helbreder en kvinde på sabbatten
Gør godt på hans hellige dag
Jesus og hans disciple gik gennem en hvedemark på sabbatsdagen. De var sultne, så de plukkede noget hvede og spiste det. Nogle jødiske ledere, kaldet farisæere, så dem. Farisæerne havde lavet mange regler for sabbatsdagen. Det var imod deres regler at plukke hvede.
Matthæus 12:1-2
Farisæerne spurgte Jesus, hvorfor hans disciple ikke ærede sabbatten. Jesus svarede, at de ikke havde gjort noget forkert. Gud gav os sabbatsdagen for at velsigne os, ikke for at gøre vores liv hårdere.
Matthæus 12:2-8; Markus 2:27
Senere underviste Jesus i en synagoge på sabbatsdagen. Jesus lagde mærke til en kvinde der. Hun kunne ikke stå oprejst. Hun havde haft dette problem i 18 år.
Lukas 13:10-12
Jesus bad kvinden om at komme hen til ham. Han lagde sine hænder på hende for at velsigne hende.
Lukas 13:12-13
Med det samme stod kvinden oprejst. Lederen af synagogen var vred, fordi Jesus helbredte på sabbatten.
Lukas 13:13-14
Jesus sagde, at det var det rigtige at hjælpe denne kvinde. Det er rigtigt at gøre godt på sabbatten. Lederen skammede sig, og folk i synagogen frydede sig, fordi kvinden var blevet helbredt.
Lukas 13:15-17; se også Lukas 6:9