Anvend hjælpeforeningsmøderne til at undervise og inspirere

Hjælpeforeningen er den største kvindeorganisation i hele verden. Den kendsgerning, at den handler under ledelse af præstedømmet gør den helt enestående. Det gør det muligt for vores verdensomspændende Hjælpeforening at virke i alle kulturer.

Hver eneste biskop eller grenspræsident har ansvaret for sin særlige enhed. Hver hjælpeforeningspræsident er kaldet til at assistere en biskop eller grenspræsident. Hver præstedømmeleder og hjælpeforeningspræsidentskab er blevet indsat og velsignet til at kunne modtage inspiration for deres særlige ansvarsområde – og ikke for nogen anden menighed eller gruppe af hjælpeforeningssøstre. Som følge herfra kan alle Hjælpeforeninger – hvad enten de er i Chile, Hong Kong, Ghana eller noget andet sted – hver især planlægge det, lige præcis deres søstre har behov for.

Følgende er eksempler på, hvordan to hjælpeforeningspræsidenter arbejdede sammen med deres biskopper:

Et hjælpeforeningspræsidentskab i Pleasant Grove i Utah mødtes med deres biskop for at drøfte menighedens mål, inden de planlagde Hjælpeforeningens klasser. Ud fra disse mål planlagde Hjælpeforeningens ledere et møde, hvor en søster i menigheden fortalte, hvordan hun anvender Forkynd mit evangelium til familieaften. De arrangerede også flere køkkenhaveworkshops, deriblandt nogle om, hvordan man opbevarer grøntsager fra egen have. Om præsidentskabets møder med biskoppen sagde hjælpeforeningspræsidenten: »Vi fornemmer vores biskops kærlighed og ved, at han beder til Herren for os.«

En hjælpeforeningspræsident i Lehi i Utah anvendte oplysninger fra reliefsociety.lds.org og fremlagde forslag til et halvt års møder for biskoppen. Hun fortæller: »Jeg opmuntrede mine rådgivere til at uddanne vores hjælpeforeningsmødekoordinator i at fokusere på formålet med Hjælpeforeningen, når de planlagde de månedlige klasser. Da de mødtes med komitémedlemmerne, bad de dem om at bede om at få at vide, hvordan vi kunne anvende formålene med Hjælpeforeningen til at opfylde de behov, som findes i menigheden. Komiteen kom tilbage med mange forslag. Med biskoppens input og godkendelse gjorde vi vore planer færdige.«

Hjælpeforeningspræsidenter, der knæler og beder vor himmelske Fader om at fortælle dem, hvad de skal lære, får smuk og deltaljeret åbenbaring tilsendt. En hjælpeforeningspræsident siger: »Herren kender hver af vore søstres hjerte og sind. Han kender deres kampe og smerter, deres glæder og sorger. Og kun han ved, hvad der virkelig kan hjælpe dem. Løsningen er derfor at bede i tro om at få vejledning.«

Formålet med Hjælpeforeningen får ny kraft for Hjælpeforeningens ledere, søstre og deres familier. Hjælpeforeningsmøderne bliver et sted, hvor søstre kan blive undervist og inspireret på måder, som opfylder deres behov og dermed menighedens behov.