2010
Forslag til familieaften
September 2010


Forslag til familieaften

Flere artikler i dette nummer handler om missionering. Overvej at bruge en familieaften til at skabe familiens missionsplan med bl.a. mål, der hjælper jeres familie til at fortælle andre om evangeliet. I kan også tale om nylige konferencetaler om missionering (se Thomas S. Monson, »Forberedelse bringer velsignelser«, Liahona, maj 2010, s. 64; Ronald A. Rasband, »En missionærs guddommelige kald«, Liahona, maj 2010, s. 51).

»Min egen Mormons Bog«, s. 6. Overvej, når I har læst denne historie, at bede alle i familien om at indsætte deres navn i et yndlingsskriftsted for at vise, at de kan være som de retskafne mænd og kvinder i skrifterne. Fx: »Jeg, [personens navn], sagde til min far: Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet …« (1 Ne 3:7).

»Bring Kristus ind i vore hjem«, s. 14: Når I har læst denne artikel i familien, kan I eventuelt sætte et mål om at lære »Den levende Kristus« udenad og samle billeder af Frelseren til at hjælpe familien med »altid erindre ham« (Moro 4:3).

Enkelt og dybsindigt

For kort tid siden flyttede vi fra Korea til USA. Det var ret hektisk, da vi flyttede ind. Den første mandag havde vi en beskeden familieaften. Vores eneste hjælpekilde var standardværkerne, så vi læste i 3 Nefi om Kristus, der viser sig for nefitterne. Vi følte, at selv om vi befandt os i en helt ny situation, et nyt sted og i et nyt land, så vågede Herren over os, ligesom han gjorde det for nefitterne.

Som familie knælede vi i en kreds og bad. Trods vores udmattelse fra flytningen, følte vi stor tryghed, for vi vidste, at vi altid kunne stole på hinanden og på vor himmelske Fader og Frelseren. Vi vidste, at alt nok skulle gå godt. Og det har det gjort.

Yun Jung Nam, Texas, USA