Kirkens humanitære indsats: Disciple i aktion

Vand til at drikke, madlavning, hygiejne og kunstvanding er en mangelvare i mange områder i verden. Ofte hentes der 5-10 liter ad gangen fra floder, vandhuller eller overfladebrønde, der er forurenet med parasitter og sygdomme. Den tid, der bruges på at hente vand, holder mange voksne borte fra mere produktive aktiviteter, der kunne bidrage til at forsørge en familie.

Personerne, der er involveret i Kirkens rent vand-projekter bidrager ikke kun med en sikker vandforsyning, men opfører også sanitære installationer og underviser i grundlæggende hygiejne. Afhængig af de lokale forhold kan det rene vand komme fra et nyt borehul til en vandåre, en håndudgravet brønd, der er foret med cement og tildækket, eller fra kildevand, der opsamles og gennem rør føres til en landsby.

Lokale entreprenører står for projekterne med frivillig arbejdskraft fra dem, der skal modtage vandet. Lokale vandkomiteer passer vandforsyningerne, der er bygget til at kunne holde i generationer. Matt Heaps, der er leder af initiativet for rent vand, udtaler: »Faktisk handler vore projekter mere om mennesker end om vandforsyning. Alt udføres med henblik på at hjælpe enkeltpersoner eller lokalsamfund med at blive selvhjulpne.«

Siden 2002 har 235 projekter i 54 lande givet rent vand til over 5 millioner mennesker.

For personer, der ikke ved egen kraft kan komme omkring, kan det være som at få vinger, når de får en kørestol, et gangstativ eller en protese. Uddannelse, arbejde, kirkegang, socialt samvær og at hjælpe andre bliver pludseligt muligt.

I mange dele af verden er selv de enkleste hjælpemidler til at komme omkring utilgængelige eller økonomisk uopnåelige. Latter-day Saint Charities fjerner ved at skænke sådant udstyr en fysisk forhindring, der afholder mange mennesker fra at opnå deres potentiale. Ved at samarbejde med lokale organisationer og om muligt købe fra regionale fabrikker sikrer kørestolsinitiativet, at modtagerne får det udstyr, som bedst imødekommer deres behov. Det er også med til at sikre, at de personer, der får en kørestol, kan få opfølgende behandling, og at reservedele og personer, som kan vedligeholde udstyret, er tilgængelige. I de sidste ni år har over 300.000 mennesker opnået større mobilitet gennem dette program.

Mange blinde i verden i dag kan få deres syn behandlet, rettet eller fastholdt med lægelige indgreb. Kirkens initiativ til behandling af synet arbejder på at passe bedre på vores syn og hindre øjenproblemer ved at stille udstyr og undervisning til rådighed fra specialister på kortvarige besøg. Disse specialister giver lokalt sundhedspersonale udstyr, forsyninger og undervisning, som de behøver til at passe deres patienter længe efter, at specialisterne har forladt landet. I Mongoliet udfører lokalt sundhedspersonale, der blev undervist gennem initiativet til synsbehandling, for eksempel gratis nethindeundersøgelser i forbindelse med sukkersyge.

Et spædbarns første skrig er musik i moderens øre. Men alt for ofte og alt for mange steder oplever man blot stilhed på grund af blokerede luftveje i stedet for barnets skrig og sygeplejerskens eller jordemoderens glade stemme. Det er tragisk, fordi læger, sygeplejersker og jordemødre ved hjælp af en billig pipette og kendte vejrtrækningsteknikker ofte kan redde svage nyfødte, der ellers ville dø.

Kirkens initiativ til redning af for tidlig fødte børn (NRT) anvender korttidsbesøg af specialister til at oplære lokale læger, sygeplejersker og jordemødre i NRT-teknikker. Programmet kræver, at enhver person, der deltager, videregiver deres viden til kolleger i deres område.

Denne metode, hvor man uddanner en ny underviser, muliggør, at den livreddende viden og tilhørende materialer hurtigt kan overvinde forhindringer som sprog og kultur. Sundhedspersonalet bliver bedre, fødselshjælpere behøver ikke længere se hjælpeløst til, når nyfødte kæmper for at trække vejret, og familier bliver velsignet. Liz Howell, der er international sundhedskoordinator hos LDS Charities, fortæller: »Det er virkelig et livsændrende og livreddende program.«

Sygdomme, der ikke mere truer børn i veludviklede land, raser stadig i mange lande. Mæslinger er en af de ledende dødsårsager hos små børn i henhold til Verdens Sundhedsorganisation (WHO).¹

Sult og fejlernæring er også fremtrædende, og de hæmmer børns fysiske og mentale udvikling samt forøger voldsomt deres sårbarhed over for sygdomme som mæslinger. I henhold til FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) »koster underernæring og mangel på væsentlige vitaminer og mineraler flere end fem millioner børn livet hvert år.«²

I 2003 tilsluttede Kirken sig det internationale mæslingeinitiativ og -partnerskab. Foruden økonomiske bidrag har Kirken ydet en væsentlig rolle ved at organisere, reklamere for og udføre lokale vaccinationskampagner ved hjælp af frivillige kirkemedlemmer. Siden 2003 har ca. 56.000 medlemmer ydet over 600.000 timers frivilligt arbejde i 32 lande. Siden 2001 har mæslingeinitiativet og -partnerskabet vaccineret 600 millioner børn og unge. Dødsfald pga. mæslinger verden over er faldet fra 750.000 i 2000 til 197.000 i 2007.³

Kirkens humanitære indsats har altid omfattet at give mad til de sultne. Nu bekæmper man også sult og fejlernæring med et fødevareinitiativ, hvor man både på landet og i storbyer underviser i, hvordan man dyrker grøntsager og opdrætter små dyr for at få protein. Mange af teknikkerne, der undervises i, er baseret på mange års studier på Benson-institutet, der blev en del af Latter-day Saint Charities i 2007.

Initiativets leder Wade Sperry siger, at når menneskers fysiske helbred styrkes, styrkes deres følelsesmæssige og åndelige helbred også.

Når de ser lidelse og nød i verden, ønsker Kristi tilhængere instinktivt at hjælpe. Disse humanitære initiativer tilbyder Kirkens medlemmer en organiseret og effektiv måde at handle på ud fra deres ønske om at følge Frelserens formaning: »Sandelig, sandelig siger jeg til jer, dette er mit evangelium; og I kender det, som I må gøre i min kirke; for de gerninger, som I har set mig gøre, skal I også gøre; for det, som I har set mig gøre, det skal I også gøre« (3 Ne 27:21).