Klou el Ongdibel
A Rubak a Orreched er a Urerel
October 2025 el klou el ongdibel


14:55

A Rubak a Orreched er a Urerel

Mesel loreched a Rubak era Urelel, e kid a kired lou beltikelreng, mengeluoleu, e mesiou er tirkel kilngei er a ebangkelio er Ngii.

A Charles Dickens a mlo ungil luchesii sel merael isel babilngel el The Tale of Two Cities lomuchel el kmo “it was the best of times; it was the worst of times.” Sel domtab er ngii, e tiang a kmal klemerang er chelechal taem.

Kede kiei ra metachebesul taem el “beluulechad el rokir [a] ngara nglemuu.” A tekingel a President Russell M. Nelson a el kirel a mo chad er a budech, e kid loltirakl er a Jesus Kristo, a kired el mo chad er a budech e liluut el medung er chelechal tutau er a Elder Gary E. Stevenson. Tia klou a ultutelel el kirel omekdebechel a kltalreng, budech, me a omekungil er a “tchelsel a meringel taem.”

Kede dirrek el kiei er a chelsel a “ungil taem,” el ngii a moktek er a cheldechedechak. A Rubak er sel uchelel a Doctrine and Covenants, er a kot el bliongel, eng dilu el kmo a cherrengelel ebangkelio a mo oberk er a bek el merkelel a beluulechad. A Rubak a meral loreched er a Urelel er chelechal taem. Ng kired el kmal mo ungil melchesuar ra rengud el kirel tial lorechudel ureor, el mla dubech e ngarngii ra ikal etiteuokel taem. Kid a kiei ra taem sel sekum tirkel loltirakl er a Rubak a sebecherir rongesii a Ngerel e otireklii loba mui el reng ma uldesuir. A Rechedal a Ikelesia ra Jesus Kristo er a Uriuk-klebesei el Santo, el blak a rengrir loltirakl er a Osobel me a Lechul, a mla metik ra moktek me a bliochel el budech el ngara rengrir.

Ngarngii ra kakerous el taem er a reksi ra Ikelesia, e ngarngii a klou el lildois er rechad el mla soiseb ersel rael er a telbiil. A ta er tial taem a dilubech er a delongelel a 1837 ma 1850. A bebil er tirkel mle kot el Apostol er tial mla moluut el Ikelesia ra Rubak a mlo er a mision er a United Kingdom. A ikal mision a mlo uchul ea re telael el chad a mlo chedal a Ikelesia, e sera 1850 e te liluut el betok a rechedal a Ikelesia el kiei ra United Kingdom ra kuk United States. Seikid el taem, ea Rubak a ulemekrael er tirkal Santo me le bora Utah. Ng klou lomerael a dilubech, el bebil ngilai a ngeseu ra udoud lulekiu sel Perpetual Emigrating Fund.

Ng kmak soak sel teletael er a bol siseb er a Salt Lake Valley er tirkel betok el lulebult el chad el mlara England ma Wales er sera 1852. Sel chelchad a mlo kebetech tir ma Kot el Presidency er sel siseball er a Emigration Canyon, lulbengkel a Captain Pitt’s Band. A Deseret News milsaod er tir el “delbechelir a re meluaoch [luldimukl] ra rodos ma rengalk, el merael, delul ra sils, e telmall ra kengtil a yanged, ngdi ngdiak el eloit; ng kebekakl e dmeu a rengrir, el kmal lungil emolt er a ungil e mui el deurreng el ngara osengir.”

Me sera “lengelakl er sel techukiil er a templo , … ea re telael el sechal, redil, ma rengalk, el mlo kldibel, el mlara kakerous el mats ra beluu, el dmak el ngara mui el deurreng loutkeu.” A President Brigham Young a milsumech a tekoi elmo er tir: “A Rubak el Dios er a Israel lomekngektengat er kemiu. … Aki blechoel miluluuch el bedul kemiu; ng telael el nglunguuch a mlodars el kiriu, ra bekl el sils, elmo re Ngii el loldurech er kemam el mengudel er a Israel, lolsobel er a rengelekir a rechad el lolsisechakl er a ebangkelio, e mengetmokl er tir el kirel sel lomrolel a Messiah.”

Ngokiu er seikid el reng er a deurreng ra delubch el tekoi, e bok kluut losichii el bekl el beches lulebult ma re luetang el mera Ikelesia ra Rubak: Ng betik a rengmam er kemiu; aki ousbech er kemiu; a Rubak ousbech er kemiu. Ng locha diak ki bo mongemedaol er kemiu lobengkel a band, ng di aki meluluuch me a klengeltengat er a babeluades bol lobengkemiu er a ureriu er a rolel a telbiil el bedul a Dios el Edam ma Jesus Kristo er sel rengedel a celestial.

Ngarngii a mui lolechotel el kmo a klaumerang el ngara Jesus Kristo a di omkuuk er chelechal temed. Chelsel a Ikelesia ra Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, eng obdois el idisir a rechad a mla obult. A ikal merkong el lokedei ma elolem el buil, e te kmeed letiu el dart el telael a mla mo chedal a Ikelesia. Tirkal lulebut a cherengelel a eim el basent er sel klungel a rechedal a Ikelesia. Aki outkeu ra re beches el chedal a Ikelesia el blerek a imomam me a dmolech el mereng el saul er a rael el blam ngiltii.

Tirkal letiu el dart lulebult ra ikal mlo merek el lelolm el buil a chengelakl er sel klungel a rechedal a Ikelesia er tial Dart ma teruich el kelsel sera 1940, el mle ngarbab er a eai el dart el telael me a okolem el chad. Tial sel mle rak el President Jeffrey R. Holland, Elder Dieter F. Uchtdorf, me ngak a milchell.

Tirkal klebokel el beches el lulebult a mlei ra bekl el mats er a beluulechad. A ikel mle kot el lelolem el buil er tial rak, ea rulebuklt a mlo klou ra luich el basent ersel mlo merek el rak er a Europe, Africa, ma Taiheiyo, ma Latin America. Ngara North America e kede mla mesang a teruich ma euid basent lildois. A urelel a Rubak a melmolm el merael bedul luchei ersel mesisiich el rolel. A ikal lomdois el lochur a bleketakl el sioning el kmo a ebangkelio a remutech a reng e melodech a klengar ra bekl el basio.

Sera le temam, e tirkal dirk ulebult el chad a dimlak bol kldibel er a imol basio. Sel klaumerang er a rechedal a Ikelesia a uchul, ma ngeseu a ngarngii elmo olengeseu ra rechad—ma ikel lokedecherul a ikelesia ma templo—el meliuekl er tial rokir el beluulechad. Ma ikel lusbechall el kisel a priesthood me a ngeseu el modars, ea chedaol ruol lolsobel a ngarngii er chelechang ra bekl el merkelel a beluulechad.

Meng diak el ior ra de kiei er ngii, a rechedal a Ikelesia a kirir el loutkeu ra re dart el telael el beches el chedal a Ikelesia el uai ra ki moruul er ngii elmo er tirkel Santo ra England ma Welsh el ksilodii er a uchelel sel reksii er kemam. Ng soak sel tekingel a Elder Gerrit W. Gong’s er tial longdibel el ngii lolsichakl er kid el kmong diak a chad el kirel dengchokl eldi ngitang a le telmall a rengu malechub eng reng er ngii.

A chedaol ngerecheled a mo kongei e outkeu ra re beches me a re luetang el chedal a Ikelesia. Mesel loreched a Rubak era Urelel, e kid a kired lou beltikelreng, mengeluoleu, e mesiou er tirkel kilngei er a ebangkelio er Ngii. Kid a sebeched el lolengeseu el lomekdubech er a rechad ra Zion, el de “ngara imomg el reng e tal luldasu, e [kiei] el ngara lemalt.” Sel mo tang lobengkel a Rubak, kid a kired elmo tang ra medal a Rubak. A rokui el chedal a Ikelesia, el diak el ior ra sils ra techolb chelid a kerous er a ngerachel el loutkeu ra re bebil.

A osisecheklek el mora rechedal a Ikelesia a ngmai a imad el mechulterir tirkal kesiokel, el ngelitel el chad el kilngei er a ebangkelio ra Jesus Kriato.

A President Gordon B. Hinckley a ulisechakl kmo a bek el beches lobult a ousbech er a “sechelei, ngerachel, me a ulekeroul ‘er a ungil tekingel a Dios’ (Moroni 6:4).” Kid a sebeched el mo secheli el rulterir tirkal beches el mla obult el mo teloi er kid e diak el di le okiak. Kid a sebeched el lolengeseu er tir elmo medengei el kmo te mesiungel a Jesus Kristo el sebechir el mesiou el mora re bebil e kongei a okedong elmo mesiou. A rengeasek el lulebult el chad a kirir el lomes ersel mo mui el mesiou ra mision. Rokui el kirir el melasem el kiei el ua klengar er a Kristo.

Te betok a mlo chedal a Ikelesia el mlo tonget a rengrir e meringel losiik a beltikelreng ma ngeseu el ngara re bebil er tir ra re Santo.

Mo er kemiu el beches malechub e kom luetang el mera Ikelesia, ngarngii a bom chebangel lomelasem. Bo leklou a rengum el kirem. A re misionariis a ulsischeklemiu a mekloi a ultutelel llach e smaod a ikel telbiil ma chedaol ruol er a renged, el lechukl er a Preach My Gospel.

Melai a chedaol ruol me a telbiil e kiei loltirakl a llach a usbechall. Momes a ikel telbiil el ngarngii a belkul a de nguu sel ngarbab el klebkall. A ebangkelio a kutmeklii a meng sebeched el nguu tial ngarbab el klebkall, meng kired el mengetmokl e mengeluoleu a chedaol telbiil lobengkel a Dios. Meng diak el techolb chelid, olterkokl, me a oterkeklel a Melchizedek Priesthood el mora re sechal, a ikel telbiil el debo rengii a meketmokl er a elsel a templo. Sel kirir a mla mad, ea derta ra ikal chedaol lureor el lolsobel a di meketmokl er a elsel a templo. Ng uaisei, el kedmeklem el mo er a templo a kirel lorechudel moktek er kau.

Kau a mo melchesuar ra bebil er a taem el lolengesonges a ikel modengei. A klaudengei ra ebangkelio a klou klengeltengat elmo mengedengodech sel lorael a taem el mong, di ngdiak el chedaol lureor el lolsobel. A ebangkelio a diak el skeng er a omodengei. Engdi, uai sera President Nelson ra le yaksok: “Sel moluluuch e mosuub er a Babier ra Mormon er a bek el sils, e kemiu a mo meruul a ungil a telbiil er a —bek el sils. … Sel momdasu el kirel a ikel mosuub, e a mado er a babeluades a mo obok, e kemiu a mo ngmai a nger er a kermiu me a omekrollel a klengar er kemiu.”

Ma lmuut el tang, a bekl el rak el loliuekl a ikel suobel er a Ikelesia ra miting sel Sunday a mesaod er a Uodel el Renged, ma Beches el Renged, ma Babier ra Mormon, me a Doctrine ma Covenants. Lorael a taem el mong e kau a mo melchesiu el klou a rengum sel lorael mukeroul a klemedengei er kau er a ebangkelio. Bekl el taem el mosuub a chedaol lechukl a mo omekngeltengat e smisichii a klengar er kemiu elmo mesisiich el lomult er kemiu el mora ebangkelio ra Jesus Kristo.

Mesuub er a klikiid el losisecheklel a Jesus Kristo a tekingel a klengar er kid el rokir, el diul kirel a medengelii a osisechakl ma kiei ra klengar el ua Kristo. Orechudel el telbiil a meskid a telketek el luldasu el kid omes er ngii elsel rael ra telbiil. A ikal llach a mlamo ungil mosisechakl er a President Nelson. Rokui el chedal a Ikelesia, tokuni a re beches ma re luetang el mei, a mo mukngeltengat sel losuub el ngai a ikel klumech ra ulauoch el kirel a telbiil mesel rael ra telbiil.

Alsekum ke kutmokl a moktek el klikiid omeliul ra derta ra ikel telbiil el kirel a ngarbab el klebkall, e kau a ngarsel rael el bedul sel kot ek ngarbab el renged. A templo ma chedaol ruol er a templo a kirel moktek er kid. A bekl el telbiil a ngarngii el mora re dertang el chad. A tal telbiil, diak a ulebengelel chebechiil, a obengkel sel melemosem el louedikel kau ma keldemem. A moktek a kired el losiik er ngkel keldemed elmo ra diak a ulebengelel.

E tiakid, lak ke bom mesaol a rengum alsekum ma diak a ulebengelel chebchiil a diak el sebechel er chelechal taem. A re profet a mla lsisechakl el kmo ngdiak a klengeltengat el bo loreked er tirkel mekedung el chedal a Ikelesia el loltirakl a llach. A tara profet er a Babier ra Mormon, King Benjamin, a milekoi el kmal lungil: “Tirkel loltirakl a lechul a Dios … a ngeltengat er a bekl el tekoi, … e alsekum e [te] mekedung el mora ulebongel … e te mo kiei lobengkel a Dios el ngara klengar ra diak a ulebengelel deurreng.”

Kau a mo metik, alsekum meng direkak ke bo modengei, el kmo a rechedal a Ikelesia a diak el klikiid. A mlocholt el losisechakl a rulii meng bleketakl el kmo tial telkib el klengar er kid er a beluulechad, e kede remuul a chelbirukel el tekoi. Kid a kiei er a olngesonges e uleiit el beluulechad, el diak el ngarbab el beluulechad. Tial klengar a taem el de ngara skeng, el ngarngii a mekedekudem el techall el douchel el mesmechokl er kid.

Kede bekl el chad el lomelchesiu el lolngesonges sel dolasem elmo ua Jesus Kristo. A Tngakireng er Ngii a techall me kede mo uchel ra bekl el sils sel bode mechitechut. Ea Nephi, tara profet ra Babier ra Mormon a dilung:“ [Kired] loutekangel di merael mo ruchei el mla tibir a rengud el kirel a Kristo, e bleketakl a ongilem, me a beltikelreng el mo er a Dios me a rokui el chad. Malsekum, e ko moutekangel merael mo ruchei, el di urrekodel er a tekingel a Kristo, e outkangel mo er a ulebongel, momes, ea Edam a dilung el kmo: ko mo nguu a diak a ulebengelel klengar.”

Mesel dolbedebek a ikal longarm er chelechal taem, eng kired elmo melebedebek er a Osobel, Ngii ra losiou, e dirrek el mle kiei ra metacherbesul e kengaol el taem. Sel Ngii a lulemes er ngii a diak el blel tekoi ra ikel ongarm er a buai ersel taem; ng mle kirel a cherengelir a re Santo.

Nguriul ra Osebeled me a Lechul ma Osisecheklel eng diak a tal bla bol beot er tial beluulechad el blechoel eldi ngarngii a uldikel. Ng dimlak el beot er a Osobel el ngara tial chetituokel beluulechad, e dimlak el beot er tirkel mengetekled er a uchelel me a rechedal a ikelesia, e dirrek el diak el beot er kid. Kede ngeltengat, e le a rengar el profet a meskid a ulekrael el desal lousbech er chelechal taem. A President Dallin H. Oaks a mo melemolem er tiaikid el chedaol klisiich.

A kuchais el kmo sel lechul a Ikelesia ra Jesus Kristo a diak a ulebengelel a klemerang. A kuchotii a meral kudengelii a klebechel el sioning el kmo a Jesus Kristo a ngar eng sel Tngakireng er Ngii, e kid a sebeched el di mo tang Lobengkel. El ngara chedaol ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Charles Dickens, A Tale of Two Cities (1859), 1.

  2. A tara tekingel a Dicken a sek luldasu el beltel a chad er a taem el ngarngii a uldikel er a bellu.

  3. Doctrine ma Covenants 45:26 .

  4. Mesa Gary E. Stevenson, “Blessed Are the Peacemakers,” Liahona, Nov. 2025, 6–9.

  5. Mesa Doctrine ma Covenants 1:23.

  6. Mesa Doctrine ma Covenants 88:73 .

  7. Mesa Doctrine ma Covenants 59:23 dirrek el mesa Johanes 14:27 .

  8. Mesa Rrellir 2:41 .

  9. Mesa Doctrine ma Covenants 112 . Tial locholt a lngiluu sera Ongeuid el buil 23, 1837, sel sils er a ebangkelio ra le kot el mosisechakl er a England er chelechal taem. Kirel a lmuut er a ikal mision, e mesa James B. Allen, Ronald K. Esplin, ma David J. Whittaker, Men With a Mission: The Quorum of the Twelve Apostles in the British Isles, 1837–18411992).

  10. Ngomesind er tirkal lulebult el chad a di hutsu el chad. A Charles Dickens a ulemes ra rebebil er tir ra bocha longetmokl er tir el kirel omrolir el mora United States el ngara diall el Amazon. Ng kmal mle ungil ersel luldesuel. Ngulecholt er tir el uai le, “ngarsel terebel el kirir, ra omerimt me a bngal a England” (“The Uncommercial Traveller,” All the Year Round, July 4, 1863, 446). Mesa el dirrek 1 Korinth 1:26–28

  11. Mesa “Arrival from England, by the ‘Perpetual Emigrating Fund,’” Deseret News, Sept. 18, 1852, 90.

  12. Mesa Doctrine ma Covenants 76:62, 70 ; mesa el dirrek 1 Korinth 15:40–42 .

  13. Tekoi el tilobed er a Member and Statistical Records and the Missionary Department.

  14. Tekoi el tilobed er a Member and Statistical Records and the Missionary Department.

  15. Chais el mlengai er a Member ma Statistical Records.

  16. Tekoi el tilobed er a Member and Statistical Records and the Missionary Department.

  17. Ngara 1890s, ea re meredel er a Ikelesia a a ulemuchel el melisiich ra rechedal a Ikelesia me dil ngara belurir ra bai lolukle el mora Utah. A mle kot el stake er a Intermountain West a mlorngii er sera 1920, e a kot el stake er a beluu er a Merikel me a Canada a mlorngii er a New Zealand (mesa Brandon S. Plewe, ed., Mapping Mormonism: An Atlas of Latter-day Saint History2014], 184–85).

  18. Mesa Doctrine ma Covenants 110:11–16 .

  19. Mesa Gerrit W. Gong, “No One Sits Alone,” Liahona, Nov. 2025, 40–43.

  20. Moses 7:18 .

  21. Mesa Johanes 17:20–21; 1 Korinth 12:11–31.

  22. Gordon B. Hinckley, “Converts and Young Men,” Ensign, May 1997, 47.

  23. Mesa Jakobus 2:5 ; mesa el dirrek Mateus 19:29 ; Rom 2:11; Efesus 2:19 ; Mosiah 18:8–9 .

  24. Mesa Preach My Gospel: A Guide to Sharing the Gospel of Jesus Christ (2023), 17.

  25. Mesa Doctrine ma Covenants 14:7 .

  26. Russell M. Nelson, “The Book of Mormon: What Would Your Life Be Like Without It?,” Liahona, Nov. 2017, 62–63; dirrek elmesa Spencer W. Kimball: “When it seems that no divine ear is listening and no divine voice is speaking, … if [we] immerse [ourselves] in the scriptures the distance narrows and the spirituality returns” (Teachings of Presidents of the Church: Spencer W. Kimball [2006], 67).

  27. Mesa Johanes 5:39 .

  28. Mesa, okesiu, Russell M. Nelson, “Let God Prevail,” Liahona, Nov. 2020, 92–95; “The Power of Spiritual Momentum,” Liahona, May 2022, 97–100; “Overcome the World and Find Rest,” Liahona, Nov. 2022, 95–98.

  29. Mosiah 2:41.

  30. Mesa Alma 34:32 .

  31. 2 Nephi 31:20 .

  32. Mesa Efesus 4:11–15 .

  33. Mesa Johanes 17:20–22 .