UV-ugentligt
Unge voksne, Det Gamle Testamente: Kom i gang med denne gamle bog
Januar 2026 Liahona


Fra UV-ugentligt

Unge voksne, Det Gamle Testamente: Kom i gang med denne gamle bog

Hvad har denne gamle bog at fortælle os?

en mand læser og studerer i skrifterne

Det Gamle Testamente er – ja, gammelt. Det begynder ved tidernes morgen og slutter –slutter– for omkring 2.500 år siden.

I undrer jer måske over, hvordan sådan en gammel bog kan være relevant i dag, især for unge voksne. Mange centrale personer i Det Gamle Testamente udførte deres mest berømte gerninger, da de, skal vi sige, var det modsatte af unge. Og selvom der også var nogle inspirerende unge mennesker, så er alle historierne om dem meget gamle.

Men det betyder blot, at disse beretninger om menneskers interaktioner med Gud har bestået tidens prøve. Selve historierne er inspirerende – og den kendsgerning, at de har inspireret mennesker i årtusinder, er i sig selv inspirerende.

Hvis I gerne vil vide mere om, hvordan I kan bruge jeres studie af Det Gamle Testamente i jeres liv i år, er her nogle få ting, I kan kigge efter mens I læser:

Se efter lignende problemstillinger

Helt som menneskene i Det Gamle Testamente venter vi på den længe lovede Frelser. Ligesom dem ønsker vi, at det skal ske i dag, hvis ikke allerede i går. Lige som dem er vi nødt til at vente på det tidspunkt, som Gud har fastsat – men vi tvivler ikke et øjeblik på, at det vil ske.

Vi venter på Frelsens andet komme. Vores forfædre ventede på, at han skulle komme første gang. Vores tro bestyrkes af den viden, vi har om, at han allerede har levet og fuldført forsoningen. Vores forfædre var nødt til at tro på Frelseren, før han blev født eller havde fuldført sin forsoning!

Med disse parallelle udfordringer in mente bliver historierne om tro og hengivenhed i Det Gamle Testamente endnu mere inspirerende.

Se efter Frelseren

En helt afgørende læresætning lyder således: Den guddommelige person, der omtales som »Gud« og »Herren« (eller »Herren«) i Det Gamle Testamente er som regel vor Frelser Jesus Kristus. Dengang blev han kaldt Jehova. Han overvågede jordens anliggender efter sin (og vores) himmelske Faders anvisninger.

Da Gud talte til Moses, var det gennem Jesus Kristus.

Da Jonas flygtede fra den mission, Herren gav ham, var det Jesus Kristus, han flygtede fra.

Da Gud talte til Ezekiel, Jeremias, Esajas og alle de andre profeter, gjorde han dette gennem det væsen, der senere ville sone for deres (og vores) synder.

Navnet »Jesus Kristus« forekommer ikke i Det Gamle Testamente. Men så snart I forstår, hvem han er, kan I finde ham på næsten hver eneste side.

Se mod fremtiden

Tidligere nævnte vi, at Det Gamle Testamente sluttede for 2.500 år siden. Og det er sandt i forhold til den historie om menneskeheden, som den dækker, men de profetier, den indeholder, rækker langt videre end det. Mange af dem gælder for os i dag og videre frem.

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus har fra begyndelsen vidst, hvad der ville komme til at ske med den verden, de skabte. Skrifterne, herunder Det Gamle Testamente, findes blandt andet for at lære os det samme, som vores forfædre lærte – eller ikke lærte: at troen på Gud og hans søn er det vigtigste, vi kan udvikle i vores liv. I år har vi alle chancen for at finde ny inspiration i en meget gammel bog.

Note

  1. Guide til skrifterne, [Bible dictionary, Bible]»Bibel

  2. Ældste Dieter F. Uchtdorf holder især meget af andre engelske bibeloversættelser og citerer dem i mindst 11 af hans 25 seneste taler under generalkonferencer.