Fra UV-ugentligt
Lærte, at mit værd ikke er bundet til fuldkommenhed
Da jeg holdt op med at forveksle lydighed med værd, forstod jeg langt om længe nåde.
Føler I nogensinde, at Gud er træt af, at I gentager de samme synder igen og igen? Eller at jeres værd afhænger af, hvor godt I adlyder og følger reglerne?
Hvis I har haft det sådan, så vid, at I ikke er alene.
Lige siden jeg var barn, har jeg knyttet mit selvværd til det at være det »gode« barn – eller i det mindste det barn, der ikke begik fejl. Jeg higede efter anerkendelse, så jeg gjorde mit bedste for at være den bedste elev, den bedste datter – den, der altid gjorde det rigtige.
Men børn begår fejl. Elever har brug for irettesættelse. At vokse op indebærer læring, nogle gange gennem fiaskoer, udfordringer eller fejl. Men selvom jeg vidste, at det var sådan, føltes hver fejltagelse som en revne i mit værd. Jeg anså mig selv for at være mindre værdifuld for min familie, lærere og jævnaldrende, når jeg ikke helt levede op til forventningerne.
Husk, hvorfor Kristus kom
Denne tankegang om fuldkommenhed blev hurtigt overført til min tro, da jeg tilsluttede mig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som 18-årig. Jeg troede på, at det at være det mest lydige medlem gjorde mig værdifuld i vor himmelske Faders øjne. Endnu engang målte jeg mit værd på, hvor godt jeg fulgte reglerne.
Selvom mine intentioner var oprigtige, tog jeg fejl. Den tankegang nedbrød langsomt min selvtillid.
Men hvad ændrede sig så?
For mig var det generalkonferencen i april 2025 – nærmere bestemt en tale, der blev holdt af søster Tamara W. Runia, førsterådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab. Hun sagde: »Jeg vidner om, at mens Gud bekymrer sig om vores fejl, bekymrer han sig mere om, hvad der sker efter vi har begået en fejl.«
Da jeg stod i min stue, strømmede tårerne ned ad mine kinder. Ånden talte til mit hjerte og mindede mig om, at det var forkert af mig at knytte min lydighed til mit værd, og at jeg var nødt til at se tingene anderledes.
Gud værdsatte mig ikke mindre, når jeg begik fejl. Det havde været forkert af mig at tro det. Søster Runia fortsatte med at undervise om, at når vi omvender os, fryder Gud sig. Hver uge, når jeg tager nadveren, har jeg mulighed for at forny mine pagter, starte på en frisk og prøve igen.
Jeres værd er altid konstant
Den del af talen, der virkelig slog mig, var, da søster Runia med sine hænder illustrerede vores værd som Guds børn.
Hun løftede sin venstre hånd for at repræsentere en persons iboende værd og brugte derefter sin højre hånd til at vise livets op- og nedture – fejl, succeser, kampe og udvikling. Mens »lydighedshånden« bevægede sig op og ned, forblev hånden for »værd« stabil.
Søster Runia vidnede: »Jeres værd er ikke bundet til lydighed. Jeres værd er konstant; det ændrer sig aldrig. Det blev givet jer af Gud, og der er intet, I eller nogen anden kan gøre for at ændre det. Lydighed bringer velsignelser med sig; det er sandt. Men værd er ikke en af dem. Jeres værd er altid ›stort i Guds øjne‹ [Lære og Pagter 18:10], uanset hvor jeres beslutninger har ført jer hen.«
Det var en stærk sandhed, jeg havde brug for at lære.
Åbenbaring til min sjæl
Under den generalkonference besvarede vor himmelske Fader et spørgsmål, som jeg ikke havde indset, der lå dybt begravet i min sjæl. Det var en åbenbaring for mit hjerte, der gjorde op med årtiers lavt selvværd og manglende selvtillid og i stedet fyldte mig med sin rene kærlighed og barmhjertighed.
Jesu Kristi evangelium handler om håb, fordi det lærer os omvendelse. Gennem vor Frelser, Jesus Kristus, kan vi blive fornyet, renset og helliggjort. Han fryder sig virkelig over at tilgive os. Det er derfor, han villigt led for vores synder og lidelser. Når jeg har husket denne sandhed og fokuseret på den uendelige barmhjertighed, han tilbyder, hver gang jeg vender mig til ham, har jeg følt, at min selvværdsfølelse er vokset, og min usikkerhed er blegnet.
Hvis I nogensinde har følt, at jeres værd afhænger af jeres lydighed, så husk på, hvordan vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker jer fuldkomment. De har sørget for en måde, hvorpå I kan blive forløst. Spørg vor himmelske Fader, hvordan han ser jer – og lad så den sandhed bundfælde sig dybt i jeres sjæl.
Hold fast i den. Tvivl aldrig på den igen.