Omvendelse handler ikke kun om at overvinde synd

Før min mission var mit liv ikke perfekt, men det var godt. Jeg elskede universitetet og havde lige stiftet det bedste venskab, jeg nogensinde havde haft. Jeg var ret lykkelig.

Jeg vidste, at det ville blive udfordrende at tjene på mission. Alligevel havde jeg en forventning om, at det ville blive de bedste 18 måneder af mit liv at tjene på mission – med minimal modgang.

Men seks måneder senere blev min vens bryllup det nyeste punkt på listen over svære ting, jeg ikke havde forventet. At flytte til et fremmed land og lære et nyt sprog gjorde mig ensom og frygtsom. Afvisningerne, der fulgte med livet som missionær, var mentalt udmattende. Ærlig talt ville jeg bare gerne hjem.

Jeg var træt og frustreret, og jeg følte ikke, at Gud tilbød mig det håb og den glæde, jeg så desperat havde brug for. Først da jeg havde udtømt alle andre muligheder, tyede jeg til et løfte fra min patriarkalske velsignelse: At jeg ville føle vor himmelske Faders kærlighed gennem skrifterne.

Da jeg granskede skrifterne, fandt jeg ud af, at jeg kunne spejle mig meget i historien om Eva. Hun blev drevet ud af paradis og ind i en mørk og dyster ørken, hvilket på en måde var sådan, jeg havde det. Den forandring Eva gennemgik var, ligesom det jeg oplevede, sket på grund af et specifikt valg. Jeg spekulerede på, om hun nogensinde fortrød sit valg, ligesom jeg var begyndt at fortryde mit valg om at tjene.

Men Eva havde et meget klogere perspektiv end mig. Selvom hun i bund og grund havde mistet alt, blev hun, da hun erfarede, at hun havde en Frelser, »glad og sagde: Var det ikke for vor overtrædelse … ville vi aldrig have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsning« (Moses 5:11).

Hun fortrød ikke sit valg. Hun var taknemmelig over det. Selvom hun og Adam var blevet drevet ud af paradiset, var glæden ved at blive forløst sødere end smerten ved hendes tab. Faktisk virkede det som om, at forløsningen havde bragt hende endnu mere glæde, end hvis hun slet ikke havde haft brug for at blive forløst.

Hvordan kunne det være?

Vi tror måske, at omvendelse kun handler om at fjerne synd og dårlig opførsel fra vores liv. Denne proces kan være vanskelig og til tider smertefuld, hvilket gør det nemt at tillægge ordet en negativ klang.

Men omvendelse handler ikke kun om at blive mindre syndig. Det handler også om at blive mere kristuslignende.

At vende sig til ham – at ændre vores indstilling og tilpasse vores perspektiv efter hans – er også en form for omvendelse.

Jeg indså, at i min vrede og ensomhed var mit perspektiv blevet snævert. Jeg havde været så fokuseret på det, jeg gik glip af, at jeg ikke kunne se, hvad jeg havde opnået: et tættere forhold til min Frelser.

Jeg indså, at jeg var nødt til at omvende mig fra min dårlige indstilling. Det tog tid, men da jeg tryglede om min Forløsers hjælp, blev jeg forsikret om, at »i dette liv skal jeg nyde glæde« (Moses 5:10).

Jeg var stadig ked af, at jeg gik glip af min vens bryllup, men med tiden besvarede Herren mine bønner. Jeg var så glad på min vens vegne, og jeg fandt så stor glæde i mit vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader virkelig ser og elsker hvert eneste af sine børn. Jeg fik så meget mere, end jeg gik glip af.

Søster Kristin M. Yee, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt: »Omvendelse giver os mulighed for at føle Guds kærlighed og at kende og elske ham på måder, vi ellers ikke ville kende til.«

På grund af omvendelse ved jeg nu, at når jeg kommer Kristus nærmere, vil han »gøre [min] ørken som Eden og [min] ørken som Herrens have; glæde og fryd skal findes deri« (Es 51:3).

Da jeg kom hjem fra min mission, vendte jeg ikke tilbage til paradis. Livet efter missionen er en ny ørken, jeg skal gøre frugtbar. Det er ikke let, og sommetider savner jeg stadig mit liv før min mission.

Men jeg ved, at på grund af Kristus vil min glæde blive gjort dybere i erkendelsen af min forløsning.