Til mødre med små børn
Når det ikke føles så »vidunderligt« at være mor
Moderskab kan være en blanding af glæde og udfordringer.
Som førstegangsmor med en nyfødt baby var jeg udmattet. Jeg havde været oppe hele natten med min nyfødte, og vi klarede kun lige akkurat at tage afsted til kirke. Efter mødet greb en sød ældre kvinde fat i min arm og sagde: »Er det ikke bare så dejligt at være mor?«
Jeg følte mig for frustreret til at svare. Jeg havde ønsket at blive mor hele mit liv, og selvom jeg kan indrømme, at der er så mange vidunderlige aspekter ved moderskabet, føltes det i det øjeblik slet ikke så »vidunderligt« for mig.
Jeg begyndte at få dårlig samvittighed, da postpartum tanker og bekymringer sneg sig ind i mit sind. Hvad nu, hvis jeg alligevel ikke ville være mor? I den første udmattende tid følte jeg ikke dette konstante »vidunder«, som andre mødre udtrykte. Mit hjerte smertede også for kvinder, der længtes efter at blive mødre, og jeg følte mig selvisk over ikke at elske hvert minut af at være mor.
Gjorde det mig til en dårlig mor? Var jeg den eneste, der havde det sådan?
Find det vidunderlige
På sms skrev jeg til nogle af mine venner, der også lige havde fået børn. Jeg var lettet over at høre, at de også havde vanskelige dage (og nætter). At tale med dem førte mig til en forbløffende erkendelse:
Måske bruger vi ordet vidunderligt til at beskrive moderskabet, fordi det kan være svært og utroligt på samme tid.
Jeg havde været frustreret over, at vi bruger ordet vidunderligt til at beskrive det at være mor i stedet for ord som f.eks. udfordrende, uselvisk, altopslugende, ord, der føltes meget virkelige for mig, da min baby havde brug for min støtte døgnet rundt. Jeg ville næsten ønske, at kvinden i kirken havde spurgt: »Er det ikke virkelig hårdt at være mor?«
Pludselig erindrede jeg ordene fra salmen »O, se hvilken kærlighed«:
»O, hvilken kærlighed, himmelsk kærlighed. [Oh, it is wonderful, wonderful to me!]«
Frelserens forsoning var udfordrende, uselvisk og altopslugende. Og alligevel beskriver vi det i den sang med ordet vidunderlig.
Hvad det har lært mig at være mor
Nu er min søn ét år, og når jeg tænker tilbage på det forgangne år, siden jeg blev mor, har jeg lært så meget. Og, vigtigst af alt, er jeg kommet tættere på Jesus Kristus.
Jeg reflekterer ofte over dette citat fra Præsident Jeffrey R. Holland, præsident for De Tolv Apostles Kvorum: »Ingen kærlighed i jordelivet kommer tættere på Jesu Kristi rene kærlighed end den uselviske kærlighed, en hengiven mor har til sit barn.«
Jeg er begyndt bedre at kunne forstå Frelseren, da jeg nu har lært, hvad det vil sige at være mor.
Jeg har også fået en dybere værdsættelse af min søde mor og de utallige ofre, hun har ydet for mig gennem hele mit liv. Vidunderlig er et ord, jeg ville bruge til at beskrive hende.
Skrifterne henviser hele tiden til mødre og moderskabet. Når jeg læser dem, nu som en mor, har det bragt et nyt perspektiv ind i mit liv.
For eksempel føles en genlæsning af Esajas 49:15 mere virkelig for mig nu, hvor jeg forstår, hvordan det er konstant at pleje et barn: »For kan en kvinde glemme sit diende barn, så hun ikke har medfølelse med sit livs søn? Ja, selv om hun skulle glemme, så vil jeg ikke glemme dig.«
Min krop kan fysisk ikke glemme, at jeg har et barn, der er afhængigt af mig – og alligevel kan det ikke sammenlignes med den perfekte og evige kærlighed, som Frelseren har for os.
Det at opfostre en søn har hjulpet mig med at forstå de lovede velsignelser i mine tempelpagter og har givet mig et højere formål med at ville være et eksempel på min Frelsers lærdomme.
For en mor er hver eneste dag en blanding af udfordringer og glæde, hvilket er en perfekt beskrivelse af, hvorfor det at være mor kan være »vidunderligt«, selv når det måske ikke føles sådan.
Selvom jeg ikke altid føler mig som en »vidunderlig mor«, så håber jeg hver dag, at jeg kan blive mere og mere som min Frelser, Jesus Kristus, og lære min søn, hvordan man går i hans fodspor.