»Noget at være opmærksom på: Læsning af Det Gamle Testamente«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Det Gamle Testamente 2026, 2026
»Læsning af Det Gamle Testamente«, Kom og følg mig: 2026
Noget at være opmærksom på
Læsning af Det Gamle Testamente
Da Nefi ønskede at inspirere sine brødre til at stole på Herren, fortalte han beretninger om Moses og om lærdomme fra Esajas. Da apostlen Paulus ønskede at opmuntre de første kristne til at have tro på Guds løfter, mindede han dem om Noas, Abrahams, Saras, Rahabs og andres tro. Og da Jesus Kristus bad jødernes ledere om at »granske[] Skrifterne« og sagde de »vidner om mig« (Joh 5:39), er de skrifter, han talte om, de tekster, vi kalder Det Gamle Testamente.
Med andre ord, når I læser Det Gamle Testamente, læser I ord, der har inspireret, trøstet og opmuntret Guds folk i bogstaveligt talt tusinder af år.
Men kan noget, der blev skrevet for så længe siden, virkelig hjælpe jer med at finde løsninger på nutidens problemer? Ja, det kan! Især hvis I husker, hvem Det Gamle Testamente virkelig handler om.
Et vidnesbyrd om Jesus Kristus
Uanset hvilke udfordringer I og jeres familie måtte have, er svaret altid Jesus Kristus. Så led efter ham for at finde svar i Det Gamle Testamente. Det vil ikke altid være let. I skal måske overveje tålmodigt og søge åndelig vejledning. Nogle gange virker referencerne til ham til at være meget direkte, eksempelvis i Esajas’ erklæring: »For et barn er født os, en søn er givet os … Man skal kalde ham … Freds Fyrste« (Es 9:6). Andre steder repræsenteres Frelseren mere subtilt gennem symboler og ligheder – for eksempel gennem beskrivelserne af slagtofre eller i beretningen om Josef, der tilgiver sine brødre og redder dem fra hungersnød.
Verdens lys [Light of the World], af Scott Sumner
Hvis I søger større tro på Jesus Kristus under jeres studie af Det Gamle Testamente, så vil I finde den. Måske kan det være målet med jeres studie i år. Bed til, at Ånden vil vejlede jer til at finde og fokusere på skriftsteder, beretninger og profetier, som bringer jer tættere på Jesus Kristus.
Guddommeligt bevaret
Forvent ikke, at Det Gamle Testamente giver en grundig og præcis optegnelse af menneskehedens historie. Det er ikke det, de oprindelige forfattere og kompilatorer prøvede at skabe. De prøvede hovedsageligt at lære os noget om Gud – om hans plan for sine børn, om betydningen af at være hans pagtsfolk og om hvordan vi finder forløsning, når vi kommer til kort. Nogle gange gjorde de det ved at referere til historiske begivenheder, som de forstod dem, herunder historier fra de store profeters liv. 1 Mosebog er et eksempel på dette, og det samme er Josvabogen, Dommerbogen og 1. og 2. Kongebog. Andre forfattere i Det Gamle Testamente havde slet ikke til hensigt at være historiske. I stedet lærte de fra sig ved hjælp af kunstarter som poesi og litteratur. Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog passer i denne kategori. Og der er andre værdifulde ord fra profeter, såsom Esajas og Malakias, der talte Guds ord for oldtidens Israel – og gennem Bibelens mirakel, taler de stadig til os i dag.
Vidste alle disse profeter, poeter og kompilatorer, at deres ord ville blive læst af folk i hele verden tusindvis af år senere? Det ved vi ikke. Men vi fryder os over, at det netop var det, der skete. Nationer blev skabt og gik til grunde, byer blev erobrede, konger levede og døde, men Det Gamle Testamente holdt længere end dem alle sammen, fra generation til generation, fra skriftklog til skriftklog, fra oversættelse til oversættelse. Selvfølgelig var der noget, der gik tabt eller blev ændret, og dog blev så meget på mirakuløs vis bevaret.
Profet fra Det Gamle Testamente, af Judith A. Mehr
Det er nogle af de ting, I bør have i tankerne, når I læser Det Gamle Testamente i år. Gud bevarede disse skrifter fra oldtiden, fordi han kender jer og det, I gennemgår. Han forberedte et åndeligt budskab til jer i disse ord, som vil bringe jer tættere på ham og opbygge jeres tro på hans plan og hans elskede søn. Måske vil han føre jer til et skriftsted eller en indsigt, som kommer til at velsigne én, I kender – et budskab, som I kan dele med en ven, et medlem af familien eller en anden hellig. Der er så mange muligheder. Er det ikke spændende at tænke på?
Nefi sagde: »For min sjæl fryder sig ved skrifterne« (2 Ne 4:15). Måske har I det på samme måde, når I læser mange af de samme ord, som Nefi læste – i det vi nu kalder Det Gamle Testamente.
Bøger i Det Gamle Testamente
I de fleste kristne versioner af Det Gamle Testamente er bøgerne arrangeret på en anden måde end de blev, da de første gang blev samlet i én samling. Så mens den hebraiske bibel inddeler bøgerne i tre kategorier – loven, profeterne og skrifterne – så inddeler de fleste kristne bibler bøgerne i fire kategorier: lov (1.-5. Mosebog), historie (Josva-Ester), poetiske bøger (Job-Højsangen) og profeterne (Esajas-Malakias).
Hvorfor er disse kategorier vigtige? Fordi det kan hjælpe jer til at vide, hvordan I skal studere en bog, hvis I ved, hvilken slags bog det er.
Her er noget at være opmærksom på, når I begynder at læse »loven«, dvs. de første fem bøger af Det Gamle Testamente. Disse bøger, som traditionelt tilskrives Moses, blev sandsynligvis givet videre til mange skriftkloge og kompilatorer gennem tiden. Og vi ved, at »mange dele … som er tydelige og yderst dyrebare«, gennem århundreder er blevet fjernet fra Bibelen (se 1 Ne 13:23-26). Alligevel er mosebøgerne Guds inspirerede ord, selvom de – som alle Guds værker, der overleveres gennem dødelige – er genstand for menneskelig ufuldkommenhed (se Moses 1:41; TA 1:8). Moronis ord, der henviser til de hellige skrifter i Mormons Bog, som han hjalp med at samle, kan være en hjælp her: »Hvis der er fejl, da er de menneskers fejl; fordøm derfor ikke det, der hører Gud til« (titelbladet til Mormons Bog). Med andre ord behøver en skriftbog ikke at være fri for menneskelige fejl for at være Guds ord.