»5.-11. januar. ›Dette er min gerning og herlighed‹: Moses 1; Abraham 3«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Det Gamle Testamente 2026, 2026
»5.-11. januar. ›Dette er min gerning og herlighed‹«, Kom og følg mig: 2026
5.-11. januar: »Dette er min gerning og herlighed«
Moses 1, Abraham 3
Bibelen begynder med ordene »i begyndelsen skabte Gud himlen og jorden« (1 Mos 1:1). Men hvad var der før denne »begyndelse«? Og hvorfor skabte Gud alt dette? Herren har gennem profeten Joseph Smith kastet lys over disse spørgsmål.
For eksempel gav han os en beskrivelse af et syn, hvori Abraham så vores eksistens som ånder »før verden blev til« (se Abraham 3:22-28). Herren har også givet os en inspireret oversættelse eller revision af de første seks kapitler af 1. Mosebog – som ikke begynder med »i begyndelsen«. I stedet begynder den med en oplevelse, som Moses havde, der giver noget baggrund til skabelsesberetningen. Samlet set er disse sidste dages skrifter et godt sted at begynde vores studium af Det Gamle Testamente, fordi de behandler nogle af de fundamentale spørgsmål, der kan danne ramme om vores læsning: Hvem er Gud? Hvem er vi? Hvad er Guds værk, og hvad er vores plads i det? De indledende kapitler af 1. Mosebog kan ses som Herrens svar på Moses’ bøn: »Vær barmhjertig mod din tjener, o Gud, og fortæl mig om denne jord og dens indbyggere og også himlene« (Moses 1:36).
Forslag til læring i hjem og kirke
Som Guds barn har jeg en guddommelig skæbne.
»Hvis Herren talte direkte til jer,« har præsident Russell M. Nelson sagt, »var det første, han ville sikre sig, at I forstod, jeres sande identitet« (»Evighedens valg« [verdensomspændende foredrag for unge voksne, maj 2022], Evangelisk Bibliotek). Dernæst handler det om, at Satan vil forsøge at forvirre jer i forhold til samme emne. Se efter dette mønster i Guds budskab til Moses i Moses 1:4, 6 og i Satans budskaber i Moses 1:12. Hvad lærer I af disse vers om forskellene på Gud og Satan?
Præsident Nelson har også sagt: »Hvad I tænker om, hvem I virkelig er, [påvirker] næsten alle de beslutninger, I nogensinde vil træffe« (»Evighedens valg«). Overvej at lave en liste over valg, I træffer, fordi jeres identitet som Guds barn kommer før nogen andre betegnelser.
Hvilke andre vers eller vendinger i Moses 1 hjælper jer til at forstå jeres guddommelige værd? I kan også læse mere af præsident Nelsons budskab »Evighedens valg«, i afsnittet med titlen »Kend for det første sandheden om, hvem I er«. Hvad føler I jer inspireret til at gøre for at gøre jeres identitet som Guds barn til jeres vigtigste kendetegn?
Se også »Jeg er Guds kære barn«, Salmer og sange, 1985, nr. 195; »Our True Identity«, video, Evangelisk Bibliotek; Emner og spørgsmål, »Guds børn«, Evangelisk Bibliotek.
Vor sande identitet
Med Herrens hjælp kan jeg modstå Satan.
Som Moses 1 tydeligt viser, betyder stærke åndelige oplevelser ikke, at vi aldrig bliver fristet igen. Faktisk er en af Satans taktikker at friste os til at tvivle på disse oplevelser. Hvad lærer I, når I læser om Moses’ svar til Satan i vers 12-26, der kan hjælpe jer til at forblive tro mod det vidnesbyrd, som I har modtaget? Hvad var det, der i sidste ende hjalp Moses til at overvinde Satan?
En anden ting, vi kan lære af Moses’ oplevelse, er, at Satan frister os med forvanskning af Guds sandhed og kraft. Tænk på nogle falske versioner af ting, såsom en kunstig plante eller en dukke. Hvordan kan I se, at de er falske? Overvej derefter de forfalskninger, Satan bruger i dag til at friste jer. Hvad lærer I af Moses 1:13-18 om, hvordan man genkender og afviser hans forfalskninger? Hvordan kan Herren hjælpe jer? (Se Moses 1:24-26).
Se også Matthæus 4:1-11; Gary E. Stevenson, »Bedrag mig ikke«, Liahona, nov. 2019, s. 93-96; »Jeg er Guds Søn« (video), Evangelisk Bibliotek.
Jeg er Guds søn
Læring i hjemmet kan være planlagt, men også spontan. »Undervisningsmuligheder i familien finder ofte sted i uformelle hverdagsøjeblikke – når man spiser mad, laver pligter, leger en leg [eller] er på vej til arbejde eller skole« (Undervisning på Frelserens måde, s. 31). I kan for eksempel, ud over at læse om, hvordan Moses modstod Satan i Moses 1, som familie tale sammen ved spisetid om, hvordan I har modstået modstanderens indflydelse.
Guds værk og herlighed er at hjælpe mig til at få evigt liv.
Efter at have set et syn om Guds skaberværk, sagde Moses til Herren: »Sig mig, hvorfor disse ting er således« (Moses 1:30). Hvad gør indtryk på jer ved Herrens svar i Moses 1:31-39? Hvad er forskellen på udødelighed og evigt liv? (Se Emner og spørgsmål, »Evigt liv«, Evangelisk Bibliotek). Hvordan hjælper Jesus Kristus med at tilvejebringe begge dele? Abraham havde også et syn, der er nedskrevet i Abraham 3. Hvad finder I i vers 24-26, som kunne hjælpe med at besvare Moses’ bøn?
Jeg levede som en ånd, før jeg blev født på jorden.
Vi ved meget lidt om vores førjordiske tilværelse. Men meget af det, vi ved, stammer fra Abrahams syn i Abraham 3:22-28. Når I læser disse vers, så lav en liste over sandheder, I finder – deriblandt sandheder om jer selv og om Jesus Kristus. Hvorfor er disse sandheder værdifulde for jer? Hvilken forskel gør de i jeres liv?
Se også Emner og spørgsmål, »En førjordisk tilværelse«, Evangelisk Bibliotek.
Se mere i denne måneds udgave af Liahona og Til styrke for de unge.
Forslag til undervisning af børn
Jeg er Guds kære barn.
-
Når I sammen har læst Guds budskab til Moses i Moses 1:4, kan det overvejes at lade børnene se på deres spejlbillede i et spejl og give sig selv et lignende budskab: »Jeg er Guds barn.« De kan så give den samme besked til hinanden: »Du er Guds barn.« I kan endda finde billeder af forskellige mennesker og bede jeres børn om at pege på hver af dem og sige: »Det er Guds barn.« Fortæl hinanden, hvorfor I er glade for at vide, at I er Guds børn. Hvordan ændrer denne kundskab den måde, I behandler jer selv og andre på?
-
I og børnene kan sammenligne Guds budskab til Moses i Moses 1:4 med Satans budskab i vers 12. Hvordan kan I hjælpe jeres børn til at skelne mellem Guds og Satans budskab til dem?
Moses ser Jahve, af Joseph Brickey, detalje
Vor himmelske Fader har en gerning til mig.
-
Når I læser Moses 1:6 sammen med jeres børn, kan I tale med dem om den »gerning«, Gud havde til Moses. Overvej at bruge Evangelisk kunst, nr. 13-16, eller Historier fra Det Gamle Testamente, side 64-84, for at hjælpe jeres børn til at forstå, hvad Moses udrettede med vor himmelske Faders hjælp. Hvilken gerning har Gud til os? (Se fx L&P 11:20).
Jeg kan modstå Satans fristelser.
-
Når I studerer Moses 1:12-26 med jeres børn, så hjælp dem til at opdage, hvad Moses gjorde for at modstå Satan (se v. 13, 15, 18, 20-22, 26). Det kan være sjovt for dem at rollespille ting, som de kan gøre for at modstå fristelse (såsom at bede, gå væk eller bede om hjælp).
Jeg levede som en ånd, før jeg blev født på jorden.
-
At kende til vores forudtilværelse kan inspirere børn til at træffe valg på grundlag af evige sandheder. For at hjælpe dem til at lære om det kan I give dem nogle nøgleord og vendinger fra Abraham 3:22-28, såsom »før verden blev til«, »ånder«, »danne en jord« og »prøve dem«. Hvad lærer disse vers os om, hvorfor vor himmelske Fader sendte os til jorden?
-
En sang som »Jeg vil følge Guds plan« (Børnenes sangbog, s. 86-87) kan underbygge det, Abraham 3 lærer os. Man kan bede børnene om at lave tegninger, som skildrer ordene.
-
Hjælp børnene til at komme i tanke om situationer, hvor de skal vælge, om de vil gøre det, Gud har bedt dem om eller ej (se Abr 3:25; se også Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg). Lad dem øve sig på mulige reaktioner på disse situationer. Hvordan kan Frelseren hjælpe os, når vi træffer det forkerte valg?
Se mere i denne måneds udgave af Vores Ven.