Færdighedsøvelse 4
Stil inspirerede spørgsmål
Missionærer stiller ofte spørgsmål til dem, de underviser. At stille gode spørgsmål kan hjælpe missionærer med at »forstå folks interesser, bekymringer og spørgsmål. Gode spørgsmål kan invitere Ånden og hjælpe folk med at lære« (Forkynd mit evangelium, 2023, s. 190).
Samtaleleder: Stræb efter at være kortfattet i afsnittene »Definer« og »Vis«, så eleverne har rigelig tid til at øve sig.
Definer
Samtaleleder: Giv følgende instruktioner for at introducere emnet at stille spørgsmål:
Læs afsnittene og tabellen under overskriften »Stil spørgsmål« i kapitel 10 i Forkynd mit evangelium (s. 190-191). Hold øje med den rolle gode spørgsmål spiller med hensyn til at fortælle om evangeliet.
-
Hvorfor er det vigtigt for missionærer at stille konstruktive spørgsmål i deres undervisning?
Samtaleleder: Forklar, at nogle typer spørgsmål er mere konstruktive end andre. Giv følgende instruktioner for at hjælpe eleverne med at lære retningslinjer for at stille konstruktive spørgsmål:
Læs de første syv punkter under »Undgå ukonstruktive eller for omfattende spørgsmål« (Forkynd mit evangelium, s. 191). Kig efter retningslinjer, der kan hjælpe jer med at stille konstruktive spørgsmål.
Vis
Samtaleleder: Vis eleverne et par eksempler på, hvordan man kan ændre mindre konstruktive spørgsmål til at være mere konstruktive. Overvej at bruge eksemplerne i følgende tabel. Ønsker du flere eksempler, kan du se listen over mindre konstruktive spørgsmål på side 192-193 i Forkynd mit evangelium.
|
Mindre konstruktivt spørgsmål |
Mere konstruktivt spørgsmål |
|---|---|
|
Hvem var den første profet? (Personen kender måske ikke svaret). |
Hvordan ville det påvirke dit liv, hvis du vidste, at Gud kaldte profeter i dag? (Spørger om personens egne tanker og følelser). |
|
Hvordan vil det at holde vores legeme rent hjælpe os med at have Ånden og vise, at vi er villige til at følge Guds profet? (Der er mere end en opfattelse). |
Hvordan tror du, at det kan påvirke vores forhold til Gud, at vi holder vores legeme rent? (Fokuserer på én idé). |
Øvelse
Samtaleleder: Eleverne kan arbejde sammen med en makker om at fuldføre følgende aktivitet.
Læs de andre eksempler fra listen over mindre konstruktive spørgsmål i kapitel 10 i Forkynd mit evangelium (side 192-193). Vælg to eller tre af disse spørgsmål, og arbejd sammen om at finde på mere konstruktive spørgsmål.
Samtaleleder: Når eleverne er færdige, så bed nogle få af dem om at give eksempler på de mere konstruktive spørgsmål, de har fundet på.
Hvis tiden tillader det, kan du bede eleverne om at gentage denne øvelsesaktivitet med andre spørgsmål fra listen over mindre konstruktive spørgsmål i Forkynd mit evangelium.
Anvend
Samtaleleder: Overvej at vise følgende for at hjælpe eleverne med at tænke over, hvordan de kan anvende denne færdighed:
Tænk over, hvordan I kan anvende det, I har lært om at stille konstruktive spørgsmål i løbet af den næste uge eller to. Her er nogle eksempler:
-
Led efter nogle konstruktive spørgsmål i et par af lektionerne fra Kom og følg mig.
-
Hvis I snart skal undervise i en lektion, så forbered nogle konstruktive spørgsmål, I kan stille, mens I underviser.