Færdighedsøvelse 1
Introducer Mormons Bog for andre
Herren har givet os Mormons Bog som en hjælp til omvendelse. Denne aktivitet kan hjælpe eleverne med at øve sig i at give andre en kort introduktion til Mormons Bog.
Samtaleleder: Stræb efter at være kortfattet i afsnittene »Definer« og »Vis«, så eleverne har rigelig tid til at øve sig.
Definer
Samtaleleder: Præsenter emnet i forbindelse med denne færdighedsøvelse ved at forklare følgende:
»Mormons Bog er sammen med Ånden dit stærkeste redskab til omvendelse« (Forkynd mit evangelium, 2023, s. 113). Som missionær vil I få mange muligheder for at introducer andre mennesker til Mormons Bog.
Forestil jer, at I har en ven, der spørger jer, »Hvad er Mormons Bog?«
-
Hvis I kun har et minut eller to til at svare, hvad kan så være nogle af de vigtigste ting, de bør forstå?
Samtaleleder: Overvej at skrive elevernes svar på det forrige spørgsmål på tavlen. Forklar, at når man introducerer andre mennesker til Mormons Boger, kan det være nyttigt at fokusere på det, der er vigtigst. Enkle punkter, vi kan fokusere på, er at finde under overskriften »Præsentation af Mormons Bog til folk« i »Lektion 1 – Budskabet om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium« (Forkynd mit evangelium, kapitel 3, s. 42). Bed klassen om at finde denne overskrift. Giv derefter følgende instruktioner:
Læs »Præsentation af Mormons Bog til folk« i boksen »Undervisningsindsigt« (Forkynd mit evangelium, s. 42). Søg efter punkter, der kan være nyttige at fokusere på, når I introducerer andre mennesker til Mormons Boger.
Samtaleleder: Bed eleverne om at fortælle, hvad de fandt frem til. Hvis det er nødvendigt, kan du opdatere den liste, du skrev på tavlen tidligere.
Vis
Samtaleleder: Giv et eksempel på, hvordan man kan introducere andre til Mormons Bog. Du kan gøre dette ved at introducere Mormons Bog for klassen, eller du kan bede en elev om at stille sig op foran klassen, så I kan spille et rollespil, der introducer dem til bogen.
En alternativ mulighed kan være at vise enten »What is the Book of Mormon? A 60-Second Overview« (1:08) eller »What is Book of Mormon about?« (1:53). Begge videoer er tilgængelige via ChurchofJesusChrist.org. Eleverne kan holde øje med ideer, som de kan indarbejde i deres egne introduktioner.
Øvelse
Samtaleleder: Giv eleverne følgende instruktioner. Giv eleverne tid til at forberede sig og øve.
Forbered jer på at introducere Mormons Bog til en anden ved at gøre følgende:
-
Nedskriv de centrale punkter, I ønsker at fortælle om, herunder hvad Mormons Bog handler om, og hvordan den har påvirket jer personligt.
-
Brug sammen med en makker omkring 1-2 minutter hver og introducer på skift Mormons Bog til hinanden.
Samtaleleder: Når eleverne er færdige med at øve sig, kan du bede dem om at afgøre, hvilke tilpasninger de kunne foretage til den måde, hvorpå de introducerede Mormons Bog. Du kan derefter tildele dem en ny makker og bede dem om at øve sig igen.
Anvend
Samtaleleder: Fremsæt en opfordring som følgende for at hjælpe eleverne med at anvende denne færdighed:
Søg efter en mulighed for at introducere en anden person til Mormons Bog i løbet af de næste par dage. Det kan være en person, der i øjeblikket ikke kender til bogen, eller I kan øve jer i at introducere den med en ven eller et familiemedlem.