Lektion 8
Søg efter og stol på Ånden
Forkynd mit evangelium, kapitel 4
»Helligåndsgaven er en af de største gaver, som vor himmelske Fader har givet sine børn« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, 2023, s. 101). Ånden vidner om Jesus Kristus og om evangeliets sandfærdighed. Folk omvendes til Kristus gennem Helligåndens kraft. Når missionærer søger og stoler på Helligånden, kan de hjælpe med at bringe hans indflydelse ind i de menneskers liv, som, de underviser.
Gennemgang og opfølgning
Samtaleleder: Bed eleverne om at overveje deres seneste bestræbelser på at anvende det, de lærer i denne undervisning. Du kan bede dem om at fortælle en makker om nogle af deres bestræbelser eller I kan gøre det sammen som klasse.
Mulige læringsaktiviteter
Samtaleleder: Vælg bønsomt den læringsmulighed eller de læringsmuligheder, der vil være til størst gavn for din klasse. Sørg for, at der er masser af tid til øvelser og anvendelse.
Mulighed A: Hvilken rolle spiller Helligånden i missionering?
Studium
Samtaleleder: Overvej at begynde denne læringsaktivitet med at drøfte følgende budskab fra profeten Joseph Smith.
»Alle skal forkynde evangeliet ved Helligåndens kraft og indflydelse, og intet menneske kan forkynde evangeliet uden Helligånden.« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 329)
-
Hvorfor tror I, Helligånden spiller så vigtig en rolle i forkyndelsen af Jesu Kristi evangelium?
Samtaleleder: Bed eleverne om at finde kapitel 4 i Forkynd mit evangelium. Forklar, at dette kapitel beskriver, måder som Helligånden kan hjælpe os på, både med missionering og i vores personlige liv. Giv følgende instruktioner for at hjælpe eleverne med at indlede deres studier af dette kapitel.
-
Nærlæs afsnittene under overskrifterne »Søg Helligåndens vejledning« og »Åndens kraft til at omvende« (Forkynd mit evangelium s. 101, 103-4).
-
Studér mindst to af de afsnit, der er anført i boksen »Skriftstudium« med overskriften »Åndens kraft til at omvende« (Forkynd mit evangelium s. 104).
-
Forbered dig på at gengive dine svar på følgende spørgsmål baseret på det, du har lært:
-
Hvordan kan Helligånden hjælpe mig med at forkynde Frelserens evangelium?
-
Hvilken rolle spiller Helligånden i at hjælpe folk med at komme til Kristus?
-
Hvad kan jeg gøre for at invitere Ånden, når jeg deler Jesu Kristi evangelium?
-
Samtaleleder: Hvis tiden tillader det, kan du også vise videoen »Helligåndens rolle i omvendelse« (ChurchofJesusChrist.org; se fra tidskode 0:00 til 4:05). Elever kan søge efter yderligere svar på de tre spørgsmål.
Øvelse
Samtaleleder: Giv deltagerne tid til at undervise en makker eller en lille gruppe i, hvad de har lært af den foregående studieaktivitet. Overvej at vise følgende instruktioner med henblik på at vejlede dem i deres formidling:
-
Gengiv dine svar på de tre spørgsmål fra den foregående studieaktivitet:
-
Hvordan kan Helligånden hjælpe mig med at forkynde Frelserens evangelium?
-
Hvilken rolle spiller Helligånden i at hjælpe folk med at komme til Kristus?
-
Hvad kan jeg gøre for at invitere Ånden, når jeg deler Jesu Kristi evangelium?
-
-
Fortæl om et skriftsted, du fandt. Forklar, hvordan det skriftsted relaterer til et af de tre tidligere diskuterede spørgsmål.
-
Fortæl om en personlig oplevelse eller bær dit vidnesbyrd om, hvordan Helligånden kan hjælpe os.
Sæt et mål
Samtaleleder: Giv eleverne tid til at overveje, hvad de har lært og til at sætte mål. Du kan vise følgende for at hjælpe dem:
Sæt et mål, der relaterer til det, du har studeret. Brug ideer som de følgende, eller find på dine egne.
-
Brug studieværktøjer, såsom Guide til skrifterne eller Topical Guide, til at læse mere om Helligåndens forskellige roller. Overvej, hvordan Helligånden kan hjælpe dig både nu og som missionær.
-
Bestem hvilke justeringer du kan foretage, der vil invitere Helligånden ind i dit liv mere regelmæssigt.
Mit mål
-
Jeg vil … (handling du vil foretage).
-
Jeg vil nå mit mål ved at … (en enkel plan).
Samtaleleder: Hvis eleverne har en gruppe klassekammerater, som de deler deres mål med under hele kurset, så giv dem tid til at fortælle, hvordan de vil støtte eller påminde hinanden før næste gang, der er undervisning.
Mulighed B: Hvordan kan jeg genkende Åndens tilskyndelser?
Studium
Samtaleleder: Bed deltagerne om at drøfte følgende scenario med en makker.
Forestil dig, at nogen spurgte dig, hvordan du kan kende forskel på Helligåndens tilskyndelser og dine egne tanker og følelser.
-
Hvad ville du svare?
Samtaleleder: Forklar, at det er almindeligt at folk har spørgsmål om, hvordan Helligånden føles. Du kan bede eleverne om at tænke over nogle af deres egne spørgsmål. Anspor dem til at holde øje med sandheder, der kan hjælpe dem med at se, hvordan Helligånden kan kommunikere med dem, mens de studerer.
Vis følgende instruktioner for at lede eleverne i deres studium. Du kan bede halvdelen af klassen om at studere mulighed 1, og den anden halvdel om at studere mulighed 2.
Vælg en af følgende studiemuligheder fra kapitel 4 i Forkynd mit evangelium til at uddybe din forståelse vedrørende genkendelse af Helligånden:
-
Studér »Lær at fornemme Åndens tilskyndelser« (Forkynd mit evangelium, s. 106-7).
-
Læs beskrivelserne af Helligånden i boksen »Personligt studium« (Forkynd mit evangelium s. 107-8). Studer nogle af de anførte skriftsteder, der synes at være særligt interessante for dig.
Samtaleleder: Efter eleverne har haft tid til at studere, så bed dem om at drøfte følgende spørgsmål med en makker. (Hvis eleverne fik til opgave at studere en mulighed, så sørg for, at de sættes sammen med en anden elev, der studerede den anden mulighed.)
-
Hvilken indsigt fik du om den måde Gud kommunikerer med os på gennem Helligånden?
-
Hvilke eksempler, føler du, beskriver dine personlige oplevelser med Helligånden?
Samtaleleder: Hvis tiden tillader det, kan du også vise videoen »Ældste og søster Bednar – Fornem Ånden« (ChurchofJesusChrist.org; se fra tidskode 0:38 til 3:11). Bed deltagerne om at drøfte yderligere indsigt, de har opnået.
Øvelse
Samtaleleder: Forklar, at der er nogle ting, man skal være opmærksom på, når man lærer at blive vejledt af Helligånden. Bed eleverne om at finde afsnittet »Lidt advarende ord« (Forkynd mit evangelium s. 109-10).
Vis følgende scenarier eller udskriv dem til eleverne. Bed eleverne om at fortælle om advarsler fra Forkynd mit evangelium, som de føler, ville være nyttige at overveje for hvert scenario. Denne aktivitet kan udføres sammen som klasse eller i små grupper.
-
En person søger vejledning om noget, der er vigtigt for ham. Han beder og anmoder vor himmelske Fader om at give et svar inden ugens udgang.
-
Du bemærker, at når andre føler Ånden, så bliver de mere følelsesladede, end du gør. Du spekulerer på, om der er noget galt med dig.
-
En person føler, at de har modtaget vejledning fra Ånden til at gøre noget, der modsiger profeternes og apostlenes lærdomme.
-
En ung mand og en ung kvinde har været faste kærester. En dag siger han til hende: »Jeg har modtaget inspiration om, at du skal gifte dig med mig.«
-
En person er blevet optaget på to forskellige universiteter. Trods faste og bøn føler han ikke, at Herren fortæller ham, hvilken skole han skal vælge.
Sæt et mål
Samtaleleder: Giv eleverne tid til at overveje, hvad de har lært og til at sætte mål. Du kan vise følgende for at hjælpe dem:
Sæt et mål, der relaterer til det, du har studeret. Brug ideer som de følgende eller find på dine egne.
-
I de næste par dage skal du være meget opmærksom på de forskellige måder, du føler Helligånden leder dig på, eller hvordan du oplever Åndens frugt (se Gal 5:22-23). Nedskriv dine oplevelser.
-
Studer hvert af de skriftsteder, der er anført i boksen »Personligt studium« på side 107 i Forkynd mit evangelium. Nedskriv den indsigt du får om, hvordan man føler og fornemmer Ånden.
Mit mål
-
Jeg vil … (handling du vil foretage).
-
Jeg vil nå mit mål ved at … (en enkel plan).
Samtaleleder: Hvis eleverne har en gruppe klassekammerater, som de deler deres mål med under hele kurset, så giv dem tid til at fortælle, hvordan de vil støtte eller påminde hinanden før næste gang, der er undervisning.
Mulighed C: Hvordan kan jeg stole mere på Ånden?
Studium
Samtaleleder: Drøft følgende budskab fra præsident Russell M. Nelson og de spørgsmål, der følger med.
Mine elskede brødre og søstre, jeg beder jer om at øge jeres åndelige evne til at modtage åbenbaring. … Vælg at gøre det nødvendige åndelige arbejde, der kræves for at nyde Helligåndsgaven og høre Åndens røst oftere og mere tydeligt. (»Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 96).
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at modtage hyppig vejledning og åbenbaring fra Helligånden?
Samtaleleder: Bed eleverne om at overveje, hvor ofte de føler sig vejledt af Helligånden. Du kan opmuntre dem til, mens de studerer, at holde øje med lærdomme, der kan hjælpe dem med at modtage Herrens vejledning gennem Ånden oftere.
Bed eleverne om at finde kapitel 4 i Forkynd mit evangelium. Giv derefter følgende instruktioner:
Læs afsnittet med titlen »Stol på Ånden« i Forkynd mit evangelium s. 108. Vær på udkig efter grunde til, at det er vigtigt at være ledsaget af Ånden, når du udfører Herrens arbejde.
-
Hvad lærte du om, hvorfor det er vigtigt at stole på Helligånden?
-
Hvad kan stå i vejen for at stole fuldt ud på Ånden?
-
Hvad har hjulpet dig med at føle Åndens indflydelse i højere grad i dit liv?
Øvelse
Samtaleleder: For at hjælpe eleverne med at se eksempler på, hvordan Herren kan lede dem gennem Ånden, når de deler hans evangelium, kan du bede dem om at finde boksen »Skriftstudium« i slutningen af afsnittet »Stol på Ånden« (Forkynd mit evangelium, s. 108). Drøft kortvarigt betydningen af de fire spørgsmål i boksen. Bed eleverne om at gøre følgende:
Forestil jer, at I er en ny missionær og er blevet bedt om at holde en tale til det næste distriktsmøde om emnet »Hvordan kan vi stole mere på Helligånden?« Brug boksen »Skriftstudium« i slutningen af afsnittet »Stol på Ånden« (Forkynd mit evangelium s. 108), til at forberede en to-tre minutters tale, der behandler dette spørgsmål. Nedskriv principper og indsigt, I ønsker at komme ind på i jeres tale.
Samtaleleder: Når eleverne er færdige med at studere, så giv dem tid til at holde deres tale for en makker.
Sæt et mål
Samtaleleder: Giv eleverne tid til at overveje, hvad de har lært og til at sætte mål. Du kan vise følgende for at hjælpe dem:
Sæt et mål, der relaterer til det, du har studeret. Brug ideer som de følgende eller find på dine egne.
-
Lær et skriftsted om Helligånden udenad, det kan være et af disse: Nefis Første Bog 4:6, Nefis Anden Bog 32:5, Moroni Moroni 10:5, eller Lære og Pagter 8:2.
-
Udpeg, hvad du kan begynde at gøre, og hvad du kan holde op med at gøre, for at hjælpe dig med at have Helligånden hos dig oftere.
Mit mål
-
Jeg vil … (handling du vil foretage).
-
Jeg vil nå mit mål ved at … (en enkel plan).
Samtaleleder: Hvis eleverne har en gruppe klassekammerater, som de deler deres mål med under hele kurset, så giv dem tid til at fortælle, hvordan de vil støtte eller påminde hinanden før næste gang, der er undervisning.
Næste gang
Samtaleleder: Hvis du planlægger at undervise i lektion 9 næste gang, så overvej at bede eleverne om at studere kapitel 5 i Forkynd mit evangelium som forberedelse. Det er måske en god ide at sende dem en påmindelse.