Færdighedsøvelse 3
Lær folk at bede
Mange af de mennesker, missionærer underviser, er ikke vant til at bede. »At opfordre folk til at bede er en af de vigtigste opfordringer, du kan fremsætte« (Forkynd mit evangelium, 2023, s. 43).
Samtaleleder: Stræb efter at være kortfattet i afsnittene »Definer« og »Vis«, så eleverne har rigelig tid til at øve sig.
Definer
Samtaleleder: Præsenter emnet i forbindelse med denne færdighedsøvelse ved at fortælle følgende:
Vor kærlige himmelske Fader ønsker, at hans børn skal kommunikere med ham gennem bøn. Missionærer underviser ofte mennesker, der har meget lidt eller ingen erfaring med bøn.
Samtaleleder: Bed eleverne om at finde »Lektion 4 – Bliv en livslang Jesu Kristi discipel« i kapitel 3 af Forkynd mit evangelium. Hjælp dem med at finde overskriften »Bed ofte« på side 77. Giv derefter følgende instruktioner:
Læs afsnittet med titlen »Bed ofte« (Forkynd mit evangelium, s. 77). Kig efter retningslinjer, der kan hjælpe jer med lære andre, hvorfor det er vigtigt at bede, og hvordan man beder.
-
Hvad har I lært om vigtigheden af bøn?
-
Hvad fandt I frem til, som kan hjælpe andre med at vide, hvordan man beder?
Samtaleleder: Overvej at vise følgende retningslinjer fra dette afsnit, så eleverne kan henvise til dem under øvelsesaktiviteten:
-
Begynd med at tiltale vor himmelske Fader.
-
Udtryk, hvad der ligger os på sinde, såsom taknemmelighed for de velsignelser, vi har modtaget.
-
Stil spørgsmål, søg vejledning og bed om velsignelser.
-
Afslut ved at sige: »I Jesu Kristi navn. Amen.«
Vis
Samtaleleder: Vis, hvordan det kan se ud, når man underviser en anden person i bøn. Som en del af dit eksempel kan du beskrive, hvorfor bøn er vigtigt, og hvordan man beder.
Du kan også bruge videoen »Teaching about the Holy Ghost and Prayer: John« (ChurchofJesusChrist.org, se fra tidskode 2:46 til 5:00).
Øvelse
Samtaleleder: Tildel hver elev en makker, og giv følgende instruktioner:
Sammen med jeres makker, skal I skiftes til at undervise hinanden om bøn (se retningslinjerne fra side 77 i Forkynd mit evangelium efter behov). Sørg for at forklare, både hvorfor vi beder, og hvordan man beder. Sørg for også at vidne om, at Gud hører og besvarer bønner.
Anvend
Samtaleleder: Fremsæt en opfordring som følgende for at hjælpe eleverne med at anvende denne færdighed:
I løbet af den kommende uge skal I opsøge en mulighed for at øve jer i at undervise en person i, hvordan man beder. Dette kan være sammen med et familiemedlem eller en ven, der allerede ved, hvordan man beder, eller, hvis I kender nogen, der ikke er bekendt med bøn, så kan I undervise dem. Overvej også, hvordan I kan forbedre jeres personlige bønner.