»7 måder at nyde inspirerende musik på«, Liahona, mar. 2025.
Kom og følg mig
7 måder at nyde inspirerende musik på
»Foretag en udvælgelse af hellige salmer … For min sjæl fryder sig ved hjertets sang« (L&P 25:11).
Foto: David Green
Gennem tiderne har musik været en vigtig del af Jesu Kristi disciples tilbedelse.
Mange af salmerne i Det Gamle Testamente er lovsange til Herren. I Det Nye Testamente står der, at Jesus og hans apostle, inden de tog til Getsemane, sang en salme sammen (se Matt 26:30). Og salmer forstærker vores tilbedelse under nadvermøderne i dag.
Den igangværende udarbejdelse af den nye salmebog er spændende, og vi kan se frem til flere nye salmer, efterhånden som processen skrider frem. Men salmer er ikke den eneste type musik, der kan inspirere os. Kirkens app Evangelisk bibliotek og Hellig musik har mange forskellige slags musik, man kan opleve, lige fra traditionel kormusik til upbeat, nutidig musik (man behøver ikke at være teenager for at nyde Strive to Be-albummene!). I disse apps kan man finde positive, inspirerende optagelser, mange med noder, så man selv kan spille eller synge.
Her er nogle forslag, der kan hjælpe jer til at indarbejde inspirerende musik i jeres tilbedelse derhjemme – selv hvis I ikke har nogen musikalsk træning:
-
Lyt til optagelserne af salmerne og andre inspirerende sange i løbet af ugen. De kan findes i appen Evangelisk Bibliotek, Hellig musik eller i musikbiblioteket på Kirkens hjemmeside.
-
Undersøg historierne om salmerne og find ud af, hvad der inspirerede til dem.
-
Syng salmerne, og lær de forskellige musikstykker ved at bruge funktionen Interaktive noder på appen Hellig musik eller på Kirkens hjemmeside.
-
Lyt til Tabernakelkoret eller Strive to Be på din foretrukne lytteplatform (såsom YouTube, Spotify, Apple Music, Pandora).
-
Lær at spille salmer og andre inspirerende sange på klaver eller guitar ved at bruge noder eller akkorder, der findes i appen Evangelisk bibliotek eller på Kirkens hjemmeside.
-
Studér og tænk over teksterne til opløftende sange og salmer.
-
Følg med i teksten, mens du lytter til Tabernakelkorets optræden på Tempelpladsen. Optrædener kan findes på korets YouTube-kanal.