Tjek porten

Fotografi af forfatter på ranch: Shaun Sutton

Hen mod slutningen af min tid som ung tjenestemissionær fulgte jeg en opfordring om at tjene to dage om ugen på en ferieranch i Utah for familier, der har et familiemedlem, der tjener i eller har mistet livet i tjeneste i militæret. Jeg havde absolut ingen erfaring med noget som helst, der havde med arbejde på en gård at gøre, men jeg var begejstret.

En af de første ting, jeg blev bedt om at gøre, var at gøre rent i hesteboksene. Min gode ven og kammerat, som jeg tog ud og underviste med om aftenen, ældste Saltern, fik til opgave at vise mig, hvad jeg skulle gøre.

Da jeg en dag nåede til den sidste boks, der skulle gøres rent, fulgte jeg efter ældste Saltern. I mit sind fik jeg et svagt indtryk af, at jeg skulle spørge, om porten skulle lukkes bag os. Jeg affejede tanken og gik i gang med at gøre rent.

Hesten i båsen, Shrek, var en af de største heste på ranchen. Han begyndte at flytte nervøst rundt, mens vi gjorde rent. Pludselig sprang Shrek ud af boksen gennem den åbne port og løb forbi de andre heste udenfor i folden.

Heldigvis greb en af de erfarne folk på ranchen en spand havre og lokkede hurtigt hesten tilbage. Da hun satte Shrek tilbage i sin boks, så hun på mig og spurgte muntert: »Hvad lærte vi?«

Den indlysende lektie var, at porten altid skulle lukkes. Jeg blev mindet om et skriftsted, jeg havde læst selvsamme morgen, der lærte mig at give efter »for Helligåndens tilskyndelser« (Mosi 3:19).

Da ældste Saltern og jeg trådte ind i Shreks bås, havde jeg ignoreret en tilskyndelse fra Helligånden om at lukke porten. Jeg havde begrænset ånden til kun at rådgive mig om det, jeg mente var »åndelige« ting i forbindelse med skrifterne eller befalingerne. Denne oplevelse gjorde mig ydmyg. Jeg indså, at Åndens kundskab var større, end jeg var klar over – selv når det gælder arbejdet på en ranch!

Præsident Thomas S. Monson sagde: »Husk, at dette værk ikke blot er jeres og mit … Når vi går Herrens ærinde, så er vi berettiget til Herrens hjælp.«

Jeg underviste måske ikke i evangeliet på gården, som jeg ville gøre den aften med ældste Saltern, men jeg var berettiget til guddommelig hjælp og vejledning – selv mens jeg mugede ud i hesteboksene.