Kun digitalt
En ny begyndelse – Sådan ændrede glæden ved omvendelse mit liv
Forfatteren bor i Papeete i Tahiti.
Jeg havde aldrig planlagt at blive døbt, men da jeg lærte om omvendelsens gave, ændrede alt sig.
Da jeg var 16 år, gav min mor mig lov til at mødes med missionærerne, men hun sagde, at jeg aldrig kunne blive døbt. Jeg lo. Det behøvede hun ikke at fortælle mig. Jeg vidste allerede, at jeg ikke ville døbes.
Jeg mødtes første gang med missionærerne blot for at være høflig. En ven spurgte mig, om jeg ville være interesseret i at tale med dem, og jeg sagde ja til det, fordi jeg ikke ville såre hans følelser.
Jeg blev ved med at mødes med missionærerne, men tog ikke deres lektioner alvorligt, for jeg vidste, at dåb ikke var en mulighed for mig.
En faste og et mirakel
Da missionærerne til sidst opfordrede mig til at blive døbt, sagde jeg, at min mor ikke ville tillade det. Min vens far foreslog, at vi fastede og bad vor himmelske Fader om hjælp til at blødgøre hendes hjerte.
Jeg var ikke overbevist om, at faste ville ændre min mors hjerte, men jeg indvilligede i at prøve. Min vens familie, missionærerne og jeg fastede alle for, at min mor ville tillade mig at blive døbt.
Kort tid efter vores faste spiste min mor og jeg aftensmad sammen. Ud af det blå vendte hun sig mod mig og sagde: »Ved du hvad, hvis du gerne vil døbes, så er det din beslutning.«
Jeg kunne ikke tro, hvad jeg havde hørt.
Hun gentog sig selv: »Du må godt blive døbt.«
Jeg var skrækslagen. Jeg kunne ikke længere bruge min mor som undskyldning for ikke at blive døbt. Jeg var faktisk nødt til selv at træffe beslutningen. Jeg begyndte at lytte til missionærerne med et åbent sind.
En mulighed for at blive født på ny
Da jeg begyndte at lytte til missionærlektionerne med oprigtig hensigt, begyndte jeg at føle Guds kærlighed. Den kom som en følelse af fred og vished. På grund af den kærlighed, jeg havde til ham, kunne jeg ikke bære tanken om at være uren foran ham. Jeg var villig til at opgive alt, der ikke var i overensstemmelse med Guds bud.
Jeg kan huske, at jeg tænkte: »Jeg ville ønske, at jeg kunne lave mit liv om.«
Så da min ven henkastet nævnte, at dåb var som at blive født på ny (se Mosi 27:25), kunne jeg næsten ikke holde min begejstring tilbage. Jeg vidste, hvad jeg måtte gøre.
Jeg blev døbt og har siden tjent på mission i Canada for at hjælpe andre mennesker med at finde samme glæde, som jeg fandt i Jesu Kristi evangelium.
Glæden ved daglig omvendelse
Den glæde, jeg følte, da jeg blev døbt, var ikke en engangsfølelse. Jeg føler stadig den fredfyldte og rene følelse, hver gang jeg beder om tilgivelse.
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
»Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse. Omvendelse er ikke en begivenhed, det er en proces …
Vi tillader Frelseren at forandre os til den bedste udgave af os selv.«
Daglig omvendelse giver mig så meget glæde. Jeg føler fred ved at vide, at Gud elsker mig, selvom jeg er ufuldkommen. Jeg kan gå fremtiden i møde med håb, fordi jeg ved, at hver gang jeg omvender mig med oprigtig hensigt, kan jeg blive tilgivet (se Moro 6:8).