Apostlenes tjenestegerning: Et værk, som ingen andre kan udføre

Hver apostel bidrager med unikke talenter og erfaringer til sin opgave. De var hver især fremtrædende i deres karriere. De har forskellige personligheder og stil, og dog har de fælles egenskaber. De er glade, positive og betryggende at være sammen med. Ofte bliver de, der møder en Jesu Kristi apostel, imponeret af deres høflighed og oprigtige væsen.

Apostlene føler et presserende behov for at få tingene gjort – et ønske om at velsigne, trøste og bære vidnesbyrd.

»I tre årtier har det været mig en ære og et privilegium at være sammen med medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«, har præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolvs Kvorum, sagt. »Uden undtagelse har hver eneste af disse mænd hjulpet mig til at blive en bedre Jesu Kristi discipel.

Da vi for nylig samledes for at tage et billede af kvorummet, følte jeg en enorm taknemmelighed over at være en del af en vedvarende orden af fordums og nutidige Jesu Kristi disciple.

Navnene og ansigterne … i dette kvorum ændres over tid, men det væsentlige består: Hver apostel har accepteret opgaven om ›at være et særligt vidne om Kristi navn i hele verden‹ (se L&P 107:23). Ingen kunne nogensinde få et bedre arbejde eller en bedre gruppe af mænd at udføre det med.«

»Følelser af taknemmelighed for Frelseren overvældede mig i dag, da vi tænkte over hans offer på to særlige steder,« sagde ældste Dieter F. Uchtdorf, da han besøgte hellige steder i Israel i 2023. »Vi besøgte graven i haven,« hvor Kristi legeme kan have været lagt.

»Vi besøgte også det område, som nogle anser for at være Getsemane have. Da vi gik blandt århundredgamle oliventræer, lyttede vi til skriftsteder, der beskrev Frelserens højtidelige offer på vores vegne i haven og på korset.

Jesu Kristi pinefulde oplevelse i Getsemane have og på korset fortjener vores fulde respekt og fuldstændige ærbødighed. På samme måde fortjener de vidunderlige begivenheder, der fandt sted på den tredje dag efter hans korsfæstelse, at indtage en plads med ærefrygt og evig taknemmelighed i vores hjerte og sind.

Som Kristi discipel er jeg velsignet ved at forkynde mit vidnesbyrd om, at han lever!«

I et opslag på de sociale medier om ærbødighed for Herren, opfordrede ældste Gerrit W. Gong: »Lad os altid tale med varm og ærbødig taknemmelighed for Guds værk og herlighed og Jesu Kristi fortjenester, barmhjertighed og nåde og hans sonoffer.«

»Det tager Herren lang tid at uddanne en apostel,« siger præsident Russell M. Nelson. »Når den mand kaldes til De Tolv, har Herren noget helt særligt, han forventer, at den mand skal bidrage med.«

Langs hver apostels sti kommer der prøver – »eksaminer i mod og tålmodighed« – altid selvransagende, nogle gange livstruende.

»Der er altid en prøve,« sagde præsident Nelson, da han beskrev arbejdet i Herrens tjeneste. »Er man villig til at gøre virkelig svære ting? Når man har vist sin villighed til at gøre sin del, vil han hjælpe en.«

Da ældste Cook talte til medlemmer i Australien, gav han et indblik i sin erfaring ved at fortælle, hvordan medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum har følt sig uforberedte og utilstrækkelige, præcis som menighedsledere nogle gange føler sig. »At være apostel i Herrens tjeneste gør én meget ydmyg,« sagde han.

Som nyudnævnt apostel forklarede ældste Neil L. Andersen, at selvom han følte sig utilstrækkelig og ydmyg, fandt han trøst i, at Herren havde velsignet ham med mindst én kvalifikation: »Jeg ved med fuldkommen og sikker klarhed gennem Helligåndens kraft, at Jesus er Kristus, Guds elskede Søn.«

»Jeg er blevet spurgt, hvordan det føles at være den nyeste apostel,« sagde ældste Patrick Kearon dagen efter sin kaldelse til De Tolvs Kvorum.

»Jeg har haft alle tænkelige følelser, og jeg ved, at dette er langt over min formåen. Men jeg vil bede om hjælp. Jeg tror absolut på en kærlig Fader i himlen og hans Søn, vor Frelser. Og jeg ved, at de vil hjælpe. Og jeg regner med det. Og jeg vil gøre mit bedste for, med tiden, at blive noget i retning af en apostel, som I måske har forestillet jer.

Og så på denne dag, hvor jeg, 24 timer efter at være blevet kaldet, kæmper med at komme overens med det, hvis I har en dag, hvor I føler jer presset … ud over jeres vildeste fantasi, så er jeg lige der hos jer.«

Ambassadører til verden

Med henvisning til Lære og Pagter 107:23, hvori Herren kalder De Tolv Apostle til at være »særlige vidner om Kristi navn i hele verden«, har præsident Nelson sagt: »Hvert medlem af De Tolv er en apostel for hele verden. Han har brug for at lære om alle dele af verden såvel som folket og sprogene og historien.«

Deres arbejde spænder over hele kloden. De mødes med statsoverhoveder, lokale højtstående personer, medierne og medlemmer af Kirken i både store såvel som i private rammer. Arbejdstiden kan være lang og efterspørgslen stor. Som ambassadører for Herren Jesus Kristus er deres liv ikke længere deres eget.

Under en tæt pakket 12-dages global tjenesterundrejse sidste år gennem seks europæiske lande – hvor man ofte sov under en natflyvning mellem landene – mødtes ældste D. Todd Christofferson med regeringsledere, fuldtidsmissionærer og lokale kirkemedlemmer.

Særligt bemærkelsesværdigt var et møde med Kroatiens kultur- og medieminister, hvor han tilbød Kirkens hjælp til at hjælpe de mange flygtninge, der strømmer ind i hendes land fra det krigshærgede Ukraine. »Vi … fandt ud af, at der var mange forskellige måder … vi kunne samarbejde på, især [for at hjælpe] dem, der er i stor nød,« siger ældste Christofferson.

Under en ni dage lang rejse til flere afrikanske lande sidste år besøgte ældste Gary E. Stevenson sundhedscenteret Makuburi i Dar es Salaam i Tanzania, hvor Kirken bidrager til centrets udvidelse. »Når vi ser den tjeneste, der ydes mødre og børn her,« siger ældste Stevenson, »bliver vi rørt«.

For at markere Kirkens 30-års jubilæum i Cambodja mødtes ældste Renlund med Cambodjas premierministeren, som han beskrev som »en bemærkelsesværdig person«.

Apostlen, som er tidligere hjertelæge, fortalte premierministeren, at Jesu Kristi Kirke donerede næsten 2,2 millioner dollars, så en hjerteklinik kan føjes til et hospital i Siem Reap, der ligger omkring 320 km nord for Phnom Penh, for at give bedre lægehjælp til folk som premierministerens onkel, der døde af et akut hjertetilfælde.

»Jeg havde det privilegium at være sammen med medlemmer, ledere og missionærer i Ulan Bator i Mongoliet og i Kyoto, Hiroshima, Fukuoka, Sapporo og Tokyo i Japan,« sagde ældste Ulisses Soares efter at have besøgt Det Nordasiatiske Område i 2024. »Ved hvert møde eller personlige interaktion mærkede jeg den utrolige kærlighed til og tro på Herren, som disse mennesker har. Deres storslåede omvendelseshistorier rørte mig dybt og styrkede mit vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium på jorden.

»Hvilken velsignelse det var for mig at føle Herrens Ånd og hans kærlighed blandt disse Kristi store disciple i disse lande.«

At åbne døre for evangeliet i forskellige lande er et centralt apostolsk ansvar: »De tolv er blevet udsendt og besidder nøglerne til at kunne åbne døren ved at forkynde Jesu Kristi evangelium« (L&P 107:35).

Det er præsident Nelsons oplevelse som medlem af De Tolv, at døre til evangeliet er blevet åbnet på forskellige måder. Nogle gange arbejdede Ånden på en regeringsleder, indtil »han begyndte at ændre mening om os,« siger præsident Nelson. En anden gang blev en mand, der ikke ville tale med kirkeledere, fjernet fra sit embede, og Herren gav os »en mand, vi kunne tale med«. I hvert tilfælde har præsident Nelson sagt, var »budskabet [fra himlen] til mig det samme: ›Arbejd så hårdt du kan … Grib chancerne. Når du så ikke kan komme længere, hjælper jeg dig‹«.

Glæden ved en apostels arbejde, siger de, opstår, når man afbalancerer det udfordrende behov ved at tale til større forsamlinger med at betjene den enkelte. De besøger medlemmer i deres hjem for at give en velsignelse, udtrykke taknemmelighed eller komme med tiltrængt råd.

Ældste Bednar siger: »Herren sender et medlem af De Tolvs Kvorum til specifikke steder på bestemte tider, hvor vi møder trofaste sidste dages hellige og andre, der ofte har det svært eller har brug for trøst og beroligelse. Gud iscenesætter disse møder.«

Til tider er deres tjeneste meget offentlig, som da ældste Stevenson deltog i en højt profileret pressekonference i Nairobi i Kenya, der blev transmitteret direkte på landsdækkende tv. »Et spørgsmål, I kan have … er: ›Hvad er en apostel‹?« sagde ældste Stevenson under transmissionen. »Vi … er kaldet til at drage ud til verdens nationer og vidne om Jesus Kristus, den levende Guds søn og hans guddommelige natur.«

»Det hele handler om ham,« siger ældste Dieter F. Uchtdorf. »Vi repræsenterer ham … Det hele handler om Gud og hans storhed og hans betydning for sine børns lykke.«

Deres arbejde er sommetider tættere på hjemmet – bogstaveligt talt. Ældste Bednar var en dag ved at reparere taget på sit hjem og tog til en lokal forretning for at købe nogle materialer. Han var iført arbejdstøj: afslappede bukser og sko, en T-shirt og en baseballkasket.

»En mand henvendte sig til mig, mens jeg var ved at vælge mine materialer, og sagde: ›Ældste Bednar, forklædningen virker ikke‹. Vi grinede, og så spurgte han: ›Har du noget imod, at jeg stiller dig et spørgsmål?‹

Jeg svarede: ›Jamen, det er derfor, jeg er her.‹

Han svarede spørgende: ›Hvad mener du?‹

Jeg sagde, ›… Jeg er her, fordi Gud vidste, at vi skulle mødes i denne forretning, og at du havde noget, som du gerne ville spørge om. Bare spørg løs‹.

Vi talte sammen i midtergangen i cirka 15 minutter, og jeg forsøgte at hjælpe ham med at finde svaret på sit spørgsmål. Var det blot en tilfældighed, at jeg stødte på denne gode mand i den lokale forretning? Eller blev denne episode guddommeligt iscenesat af en kærlig Frelser, der … reagerede på en trofast mands bekymringer – én enkelt?

Jeg tror på, at der i Herrens værk ikke er noget, der hedder en tilfældighed. Sjæle er af stor værdi i Guds øjne«.

Mød udfordringer med tro på Herren

Nutidens apostle står over for store og komplekse problemer. De søger inspiration, når de underviser og drager omsorg for en verdensomspændende menighed med mere end 17 millioner kirkemedlemmer, der prøves af udfordringer som politisk uro, pornografi, uophørligt pres fra de sociale medier eller økonomisk usikkerhed. Konflikter mellem nationer forstyrrer arbejdet. Udhulingen af traditionelle værdier udfordrer den sociale stabilitet.

Medlemmer af De Tolv tager deres ansvar alvorligt og er ivrige efter at opbygge tro i en verden, der i stigende omfang mister sin tro.

»Herrens kraft virker helt tydeligt på Kirkens ledere og prikker til dem med … presserende karakter,« sagde præsident M. Russell Ballard (1928-2023), fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum. »Det spørgsmål, som vi må stille os selv, er: ›Holder vi trit med [vores ledere]?‹ Hver enkelt af os må være rede til at besvare dette spørgsmål. Jeg kan forsikre jer om, at det er et emne, der bliver talt meget om i De Tolv Apostles Råd … Dette er ikke tiden til at slappe af eller køre på frihjul i vores kaldelser …«

»Vi må være parate til at holde trit med vores ledere, skridt for skridt, uanset hvor lange deres skridt bliver.«

»Som Jesu Kristi tilhængere stræber vi efter at blive som vor Frelser og følge hans eksempel i alt, hvad vi gør,« siger ældste Uchtdorf. »Lige fra det øjeblik vi beslutter os for at blive disciple, begynder både synlige og usynlige velsignelser fra Gud at komme til os.

Uanset hvor vi er, kan I og jeg vandre på disciplens vej i dag. Lad os være ydmyge; lad os bede til vor Fader i himlen af hele vores hjerte og udtrykke vores ønske om at komme ham nærmere og at lære om ham.«