Guddommelige kommunikationskanaler

Det kræver tro og tillid at vide, når Gud taler. Tro er altid forankret i Jesus Kristus. Vi er også nødt til at stole på ham. Han har sagt:

»Se, jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte.

Se nu, dette er åbenbarelsens ånd« (L&P 8:2-3).

Men åbenbaring og guddommelig vejledning kommer ikke ved blot at vente på en åndelig tilkendegivelse. Vi må handle. Ligesom min hustru bad mig om at gøre med min konferencetale, er vi sommetider nødt til bare at »komme i gang«.

Da Isabelle og jeg tjente som missionsledere i Lyon-missionen i Frankrig, skulle jeg beslutte, hvor hver missionær skulle hen i missionen, og hvornår jeg skulle forflytte dem. Jeg opdagede, at Ånden ville vejlede mig, hvis jeg bad om hjælp og derefter brugte min dømmekraft. Bekræftelsen ville så komme, når alt var på plads.

I min nuværende kaldelse bliver jeg sendt til stave i hele Kirken for at reorganisere stavspræsidentskaber. Når min kammerat og jeg interviewer enkeltpersoner, får vi tanker, følelser og indtryk. Derefter rådfører vi os og beder sammen. Til sidst kommer der åbenbaring, og Herren bekræfter over for os, hvem han har kaldet til at tjene.

Det er en proces til at genkende, når Gud taler, og finde ud af hans vilje. Vi må vise, at vi er villige til at handle i tro og tillid.

En vigtig måde, hvorpå Gud taler til sine børn, er gennem profeter. At have en profet på jorden i dag er en fantastisk nyhed! Han modtager åbenbaring fra Gud til at lede og vejlede Kirken (se Am 3:7). Vi kan også modtage vejledning og beskyttelse ved at følge hans lærdomme. Det er ikke altid let, men Herren har bedt os om at følge profeten »i al tålmodighed og tro« (L&P 21:5).

»Familien: En proklamation til verden« har for eksempel vist sig at være profetisk, siden den blev introduceret for 30 år siden. Den tager fat på mange bekymringer, som vi ikke vidste, vi ville få, og giver vejledning, som vi ikke nødvendigvis vidste, vi ville få brug for – men det gør vi nu. Profetens vejledning er måske ikke altid det, vi ønsker at høre. Den stemmer måske ikke overens med samfundets aktuellle værdier. Uanset hvad vil vi blive vejledt og beskyttet, når vi følger profeten.

Stil spørgsmål og søg svar

I genoprettelsens første dage talte Gud ofte som svar på oprigtige spørgsmål, som profeten Joseph Smith og andre havde. Mens Joseph og Oliver Cowdery arbejdede på oversættelsen af Mormons Bog, kom de til Frelserens lære om dåb (se 3 Ne 11:23-33). De ønskede at lære mere og gik ud i skoven for at bede. Snart efter viste Johannes Døber sig og gengav myndigheden til at døbe ved nedsænkning til syndernes forladelse.

En anden gang udtrykte Josephs hustru, Emma, bekymring over det rod, der var blevet efterladt af mænd, der røg pibe og tyggede tobak under møderne. Joseph tog sagen op med Herren og modtog en åbenbaring – »et visdomsord« (L&P 89:1) – om sunde vaner til fysisk og åndelig gavn for Guds børn.

Disse eksempler – og mange andre – minder os om, at det er okay at have spørgsmål, så længe vi søger svar det rigtige sted. Hvis vi retter vore spørgsmål til Herren, finder vi svar. Nogle gange kommer svarene med det samme. Herren giver os »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der« (2 Ne 28:30). Vi er måske nødt til at vente på svar, der kan hjælpe os til at lære og udvikle os, men Gud vil svare os i henhold til sin egen vilje, måde og timing.

Når vi må vente på, at Gud taler til os, er det vigtigt, at vi holder fast i det, vi ved, og de oplevelser, vi har haft. Ellers kan vi miste dem. Vi ønsker ikke at tvivle på tidligere erfaringer med Ånden, bare fordi vi måske kæmper nu. I de stunder bør vi gå tilbage i vores tanker og huske, hvordan vi havde det, da vi følte os tæt på Gud.

Alma stillede engang folket i Zarahemla disse selvransagende spørgsmål:

»Er I blevet født åndeligt af Gud? Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk? Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte? …

»Og se nu, jeg siger jer … hvis I har oplevet en forandring i hjertet, og hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?« (Alma 5:14, 26).

Vi bør sikre os, at vi husker åndelige oplevelser og ikke skubber dem til side. Vi bør regelmæssigt spørge os selv: »Føler jeg ligesådan nu?« Det styrker os i tider, hvor Gud synes tavs. Vi er også bedre i stand til at genkende de tidspunkter, hvor han faktisk taler til os.

Kommunikation med vor himmelske Fader er en dynamisk proces. Vi gør vores del for at holde den i live ved aktivt at se efter og skabe muligheder for guddommelig kommunikation. Vi kan regelmæssigt og inderligt bede til Gud om fred, trøst og vejledning. Vi kan studere hans ord i skrifterne og føle Åndens indflydelse. Vi kan også følge profetisk vejledning.

Når vi holder forbindelsen til vor kærlige Fader i himlen, kan vi være redskaber i hans hænder til at hjælpe ham i hans forunderlige værk. Ved at give agt på den indsigt og de tilskyndelser, vi modtager, kan vi hjælpe andre til at føle, at Gud kender og elsker dem og ønsker at tale med dem.

Forvisningen om, at Gud hører og taler til sine børn, er en enorm velsignelse. Regelmæssig guddommelig kommunikation med ham giver os den vejledning, vi har brug for, for at navigere på livets rejse.