»Hvordan hjælper vores pagter os til at trække på Guds kraft«?, Liahona, mar. 2025.
Kvinder i pagten
Hvordan hjælper vores pagter os til at trække på Guds kraft?
Som kvinder i pagten forandrer Guds kraft os, styrker os og giver os selvtillid.
Foto: Connor Johnson
Vi har alle mulighed for at indgå hellige pagter med selve himlens Gud. Vi indgår disse pagter, når vi modtager præstedømmeordinancer. Når vi holder disse pagter, velsigner han os med sin kraft.
Lad os sammen tænke på præsident Russell M. Nelsons profetiske vejledning om, hvordan man får adgang til kraft fra Gud: »Enhver mand og enhver kvinde, der deltager i præstedømmeordinancer, og som indgår og holder pagter med Gud, har direkte adgang til Guds kraft.« Denne direkte adgang til Guds kraft er en gave, han rundhåndet deler med sine børn.
Hvordan ser denne kraft, der kommer af at holde de pagter, vi indgår gennem præstedømmets ordinancer, ud, i jeres daglige liv? Hvordan trækker en kvinde i pagten på denne guddommelige kraft?
Jeg håber, at et personligt eksempel vil hjælpe jer, når I udfører det åndeligt styrkende arbejde med selv at lære, hvad det vil sige at blive udstyret med Guds kraft.
En dag fik jeg en sms fra min svigerdatter Amy: »Bed en bøn for Dottie«.
Mit barnebarn Dottie havde ikke sovet den foregående nat. Amy havde været oppe med hende hele natten og sagde, at Dottie havde feber. Amy gav hende noget medicin, men Dottie var stadig varm og urolig. Og min søn Connor var på en arbejdsrejse og ville først være hjemme to dage senere.
Da det endelig blev morgen, var Dotties læber blå. Hendes hænder var også blå og kolde. Amy fik straks en tilskyndelse: »Tag Dottie til børnelægen.« Hun fulgte tilskyndelsen, ringede til børnelægen og blev forsikret om, at de ville kigge på Dottie med det samme.
Heldigvis er børnelægens klinik på den anden side af gaden overfor min mors hus. Amy følte sig tilskyndet til at køre forbi min mors hus. Min mor arbejdede i sin have og var glad for at kunne passe Dotties fireårige søster, Goldie, mens Amy tog Dottie til børnelægen. Det var et svar på Amys bekymring om at skulle holde styr på Goldie og tage sig af Dottie på samme tid.
Børnelægen fandt ud af, at Dottie havde lungebetændelse, sandsynligvis fordi hun havde slugt noget badevand et par dage tidligere. Dottie blev behandlet med antibiotika og tilbragte resten af dagen i sin mors arme, for at åbne luftvejene og lette hendes vejrtrækning.
Jeg tilbød at hente aftensmad til dem på vej hjem. Og jeg var taknemmelig for, at Amy lod mig gøre det. Jeg spekulerede på, hvordan Amy havde klaret det efter en nat uden søvn, stresset over at have et sygt lille barn og behovet for at tage sig af Goldie.
Jeg gik ind i deres hjem med posen med takeaway-mad og fandt Amy og pigerne fredfyldte. Amy var fyldt med energi og der var lys i hendes udstråling. Hun var rolig, selv om hun stod over for endnu en nat alene med syge Dottie. Hun var ikke bange. Hun var selvsikker. Det var en fred, der overgik al forstand. Jeg ønskede bare at sidde i øjeblikket og nyde det.
Amy stræber efter at holde sine pagter med Gud og bliver velsignet af hans styrkende kraft. Ånden havde tilskyndet hende til at gøre det, hun gjorde, for at tage sig af Dottie. Og Herrens kraft styrkede hendes evne til at imødekomme familiens behov med tålmodighed og kærlighed og med en rolig forsikring om, at alt ville ordne sig.
Det er velsignelsen ved Guds kraft, som er tilgængelig for os gennem hellige pagter og på grund af Frelserens sonoffer. Denne kraft forandrer os, styrker os, beroliger os, giver os selvtillid, bringer os fred og øger vores evne til at opfylde vores guddommeligt fastsatte ansvar som kvinder.