2010
Hvorfor lægger Kirken så stor vægt på tjeneste? Hvorfor kan vi ikke bare have det sjovt?
Juli 2010


Hvorfor lægger Kirken så stor vægt på tjeneste? Hvorfor kan vi ikke bare have det sjovt?

Jesu Kristi evangelium lægger stor vægt på, at vi hjælper vore medmennesker. Det er ikke nok at føle med dem, der lider – det er vores ansvar at handle. »Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere« (Jak 1:22).

Frelseren sagde: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40) og kong Benjamin forkyndte: »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Når vi tjener andre, viser vi vores hengivenhed over for Herren og for hans børns velbefindende.

Tjeneste hjælper ikke blot andre. Det kan også føre til vores egen åndelige vækst. Når vi tjener i kaldelser og udfører anden form for tjeneste, styrker vi ikke blot andre, men vi bliver selv bedre mennesker.1

Desuden kan tjeneste være sjovt, hvis du griber det an med den rette indstilling. Tænk på alle dine talenter og evner og på, hvordan du kan anvende dem til at hjælpe andre. Individuel tjeneste er berigende, og du kan også have fornøjelse af at tjene sammen med dine venner! Saml en gruppe mennesket og tal om, hvordan I kan tjene på nye og kreative måder. Det vil overraske dig, hvor tilfredsstillende det kan være at tjene.

Note

  1. Se Dieter F. Uchtdorf, »Løft, hvor I står«, Liahona, nov. 2008, s. 56.

Tjeneste kan være sjovt, hvis du griber det an med den rette indstilling.