Uselvisk tjeneste på Sicilien

»Mit navn er Omar Interdonato,« begyndte e-mailen. »Jeg er søn af Fiorella Italia. Jeg håber, at du stadig kan huske hendes dåb.«

Tredive år tidligere var min missionærkammerat og jeg blevet forflyttet til øen Sicilien og tjente i Siracusa, en smuk by ved Middelhavskysten. Om søndagen mødtes vi med de få sidste dages hellige i området i en gammel villa, hvor vi afholdt nadvermøde i villaens dagligstue.

Missioneringen gik trægt, og der var kun få dåb. Seksten fuldtidsmissionærer missionerede i byen og havde banket på alle døre flere gange. Men da min kammerat og jeg en dag granskede et kort over byen, bemærkede vi en lille landsby, som lå nogle få kilometer fra vores lejlighed lidt uden for byen.

Vi vandrede gennem markerne ud til denne landsby, knælede ved en klippeafsats, som havde udsigt over dalen, og udgød vores hjerte og sjæl for Gud. Så begyndte vi at banke på døre i de små boligblokke, der udgjorde det meste af landsbyen.

Efter nogen tid talte vi ved en dør med en kvinde i 40-erne, som var klædt helt i sort – hvilket er skik i Italien, når man har mistet en af sine kære. Vi valgte at lægge vægt på frelsesplanen her. Kvinden bød os indenfor, og vi talte med hende, to af hendes teenagedøtre og en af deres venner. Vi erfarede, at kvinden for nylig var blevet enke og havde fire børn i teenagealderen at forsørge. Vi viste filmstrimlen Menneskets søgen efter lykke og blev bedt om at vende tilbage den følgende uge.

Moderen, hendes ældste søn og to teenagedøtre, deres bedstemor og deres ven blev med tiden døbt. Efter min mission holdt jeg kontakt med familien, men indtil jeg modtog denne e-mail havde jeg spekuleret over, hvad der var blevet af Fiorella, døtrenes unge veninde.

»Min mor har været tro mod evangeliet hele sit liv, og i 1983 giftede hun sig med et trofast medlem af Kirken fra Messina Gren og blev beseglet i templet,« skrev hendes søn. »Jeg er født i 1984 og min søster Veronica i 1987. Vi er alle aktive i Kirken. Jeg udførte en mission i Rom-missionen fra 2005 til 2007 i håb om at kunne tilbagebetale Herren for de trængsler, som blev udstået af to missionærer, der besluttede at forkynde evangeliet i den lille landsby Floridia!«

Mange gange i løbet af min mission spekulerede jeg på, om de to års ofre var umagen værd. Men hvor stor er ikke min glæde (se L&P 18:15-16) ved at høre, at Fiorellas liv blev ændret for stedse, fordi min kammerat og jeg besluttede at gå ud og yde uselvisk tjeneste på øen Sicilien.