En profets løfte

I foråret 1848 forlod mine tipoldeforældre, Charles Stewart Miller og Mary McGowan Miller, deres hjem i Skotland og rejste til St. Louis i Missouri sammen med en gruppe hellige. De nåede frem i 1849.

Da familien ankom til St. Louis med planer om at tjene tilstrækkelig med penge til at kunne rejse til Salt Lake-dalen, ramte en kolera-epidemi området. På blot to uger bukkede fire medlemmer af familien under. De overlevende børn blev forældreløse, deriblandt min oldemor Margaret, som på det tidspunkt var 13 år gammel.

De ni overlevende Miller-børn blev ved med at arbejde og spare op til den rejse, som deres forældre og brødre aldrig fik fuldført. De forlod St. Louis i foråret i 1850 med fire okser og en vogn og ankom langt om længe til Saltsødalen det samme år.

Andre af mine forfædre mødte lignende prøvelser. Deres vidnesbyrd forblev dog standhaftigt og urokkeligt. Jeg fik fra alle dem en arv af total hengivenhed over for Jesu Kristi evangelium.

Af hele mit hjerte og af hele min sjæls styrke erklærer jeg, at Gud virkelig lever. Jesus er hans Søn, Faderens Enbårne i kødet. Han er vor Forløser, han er vor Formidler hos Faderen. Han elsker os med en kærlighed, som vi ikke helt begriber, og fordi han elsker os, gav han sit liv for os. Min taknemlighed til ham er ubeskrivelig.

Jeg indvier mit liv, min styrke – alt, hvad jeg har at give – til at tjene ham og lede hans kirkes anliggender i overensstemmelse med hans vilje og ved hans inspiration.