Hvor kommer jeg fra?

Som barn tænkte jeg ofte: »Hvor kommer jeg fra?« Dybt i mit hjerte vidste jeg, at jeg havde levet et andet sted, inden jeg blev den, jeg er nu, men jeg vidste ikke hvor.

I mange år var jeg bange for at fortælle det til nogen – selv ikke mine forældre – af frygt for, at de skulle tro, jeg var tosset. Men en dag i mine tidlige teenageår spurgte jeg vores lokale præst: »Hvor boede vi, før vi kom ned på jorden?« Han sagde, at jeg ikke skulle tænke på den slags. Han sagde, ingen har levet før de blev født; vi eksisterede simpelthen ikke før.

Jeg var bange for, at han havde ret, og at jeg var tosset, men jeg kunne alligevel ikke slå tanken ud af hovedet. Jeg blev ved med at søge, men ingen kunne svare på det.

Da jeg var 18 år gammel, flyttede min familie. Jeg tænkte, at præsterne i den nye by måske vidste mere, end vores forrige præst, så jeg besluttede at stille mit spørgsmål til en af dem. Hans svar var det samme: Han sagde, at det ikke var normalt at tænke sådan og forslog, at jeg opsøgte en psykiater.

Ikke længe efter holdt jeg op med at komme i kirke. Jeg fandt et job, traf en ung mand og blev gift. Fem år senere endte ægteskabet med en skilsmisse. Så jeg pakkede mine ejendele, og med to børn og et mere på vej vendte jeg hjem.

I løbet af de fem år var min mor blevet medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hun havde nævnt Kirken, når jeg besøgte hende, op bedt mig om at tale med missionærerne. Det gik jeg så endelig med til, men inden vores møde besluttede jeg mig for, at jeg kun ville lytte til missionærlektionerne, hvis ældsterne kunne fortælle mig, hvor jeg havde boet, før jeg blev den, jeg er nu.

Til min store overraskelse besvarede de ikke blot spørgsmålet, men gav mig et svar direkte fra Bibelen (se Job 38:4-7; Jer 1:5; Judas 1:6). Derefter havde de min fulde opmærksomhed! Deres svar hjalp mig til at forstå, hvorfor jeg hele mit liv havde følt, at jeg havde levet før. Nu forstod jeg, at jeg havde levet i en forudtilværelse sammen med min himmelske Fader.

Det varede ikke længe, før jeg blev medlem af Kirken. For første gang i mit liv følte jeg, at jeg var noget, og at jeg havde en mission at udføre, nemlig at vende tilbage til vor himmelske Fader.

Jeg er taknemlig for, at missionærerne kunne besvare det spørgsmål, som ingen andre kunne besvare.