Jeg klarede mig ikke godt i min malajiske skriveøvelse ved min første semesterprøve, og mine karakterer gik ned. Det gjorde mig ked af det, men jeg vidste, at det var min egen skyld, fordi jeg havde brugt mange timer efter skole på at lege med mine venner i stedet for at lave lektier og læse. Min mor og jeg lagde en plan, så jeg kunne blive bedre. Jeg skulle lave mine lektier uden at mukke hver dag, når hun bad mig om det, og vi skulle begge bede om, at jeg måtte klare mig godt ved anden semesterprøve. Jeg arbejdede hårdt hele det semester. En uge før eksamen følte min mor sig tilskyndet til at lade mig skrive en stil om et bestemt emne til eksamens stiløvelse. Det er læreren, der bestemmer emnet, og vi får karakter efter, hvor godt vi skriver om emnet.

Ved eksamen overraskede det mig at se, at det emne, som læreren havde valgt, var det samme, som det jeg havde øvet mig på. Fordi jeg havde arbejdet hårdt og var beredt, selv om jeg ikke kendte emnet, så skrev jeg godt og fik 12. Det overraskede min lærer, at jeg var blevet så meget bedre.

Jeg fik et vidnesbyrd om arbejde. Jeg ved, at når vi beder og arbejder hårdt, modtager vi inspiration, så vi kan klare os godt.