Retskafne forvaltere – Jesu Kristi disciple

Matthæus 25 indeholder tre sigende lignelser. Først lignelsen om de ti jomfruer (se v. 1-13). Fem var kloge, og fem var tåbelige. Alle ti var på det rigtige sted og ventede på brudgommen, og hver kom med en lampe.

Da brudgommen – der repræsenterer Frelseren – kom i en uventet time ved midnat, havde fem af jomfruerne ikke olie nok på deres lamper. Måske troede de, at det var unødvendigt at have ekstra olie. Eller måske havde de ikke været kloge forvaltere med hensyn til den olie, de havde. Måske blev de distraheret og undlod at forberede sig tilstrækkeligt til at holde deres lamper tændt.

Og som svar på deres bøn om at komme ind til bryllupsmåltidet svarede brudgommen: »I kender mig ikke« (JSO, Matt 25:11 (i Matt 25:12, fodnote a i den engelske SDH-udgave af Bibelen)). Hvormed han også sagde, at de fem vise jomfruer gennem deres kloge forvaltning kendte ham.

Den dyrebare olie kan ses som deres personlige omvendelse. Den tillod de vise jomfruer at tænde deres lamper og gå ind til bryllupsfesten med brudgommen. Denne olie kunne ikke deles med deres venner, fordi personlig omvendelse er netop det – personlig. Vi kan og bør holde lyset i vores lamper op for at løfte og styrke andre og vise dem vej til Jesus Kristus, men hver enkelt af os er forvalter af vores egen omvendelse.

Frelseren sagde: »Vær derfor trofaste, bed altid og hold jeres lamper i god stand og tændt, og hav olie med jer, så I kan være rede, når Brudgommen kommer« (L&P 33:17; fremhævelse tilføjet).

Den anden lignelse i Matthæus 25 er lignelsen om talenterne (se v. 14-30). I denne beretning gav herren forud for en lang rejse hver af sine tre tjenere talenter. En »talent« repræsenterede penge. Vi kan også tænke på dem som gaver, evner og velsignelser fra vor himmelske Fader. Herren gav en af tjenerne fem talenter, en anden fik to, mens en tredje fik en talent. Så rejste herren bort.

Da han vendte tilbage, fandt han ud af, at de tjenere, han havde givet fem og to talenter, havde været trofaste og nyttige forvaltere og havde gjort god brug af talenterne og fordoblet deres værd. Og efter at have været trofaste i det små, gav herren dem mere og sagde: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!« (v. 21)

I modsætning hertil gravede tjeneren med den ene talent den ned – måske fordi han var distraheret og trak tiden ud. Eller måske var han frustreret over ikke at vide, hvordan han skulle begynde, eller bange for at gøre noget forkert. Måske sammenlignede han sig selv med de andre tjenere, og hans tvivl afholdt ham fra at prøve. Han havde ikke forberedt sig på sin herres tilbagevenden, han oplevede ikke glæden ved en trofast forvaltning, og han mistede sin talent.

Lignelsen om de ti jomfruer og lignelsen om talenterne er lignelser, der minder om hinanden. De lægger begge to vægt på, at vi har et personligt ansvar for vores egen omvendelse og må forberede os på at modtage Herrens gave i form af ophøjelse – og at vi har en forpligtelse og personligt skal stå til regnskab for de talenter og gaver, vi er blevet givet.

Endelig fortæller Matthæus 25 historien om dem, der har »selvtillid over for Gud« beskrevet som den gode hyrdes får, fundet på hans højre side, nyder bryllupsfesten med ham og velsignes ved at være herskere over mange ting (se v. 31-40). Herren vil sige til dem.

»Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,

jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig« (Matt 25:35–36).

Som hans disciple forbereder vi os på hans andet komme, og forvalter med trofasthed og visdom det, vi er blevet velsignet med. Medfølelse, næstekærlighed, dyd og trofast forvaltning kvalificerer os til at bo sammen med ham og at have frimodighed for Gud nu. Som Mormon sagde om dem, der er fyldt med næstekærlighed – Kristi rene kærlighed: »Med [dem] skal det være vel« på den yderste dag. De skal være ligesom Frelseren og se ham, som han er, og være fyldt med håb og blive renset, ligesom han er ren. (Se Moro 7:47-48). Præsident Nelson sagde: »Næstekærlighed og dyd [åbner] vejen for at have selvtillid over for Gud!«

Hyrde [Shepherd] – variation IV, af Jorge Cocco

Alle disse tre lignelser underviser om forvaltning af vores egen omvendelse; af gaver, talenter og ressourcer, som vi er blevet velsignet med; og vores medmennesker, som er sultne, hjemløse, har ondt og er trætte.

De underviser om, hvordan Kristi disciple bør forberede sig på hårde tider, der vil gå forud for Frelserens andet komme. Det er disse tider, vi lever i! Vi skal sørge for, at vores omvendelses lamper brænder klart, lade vores lys skinne, bruge og udvikle vores talenter og tage os af de trængende. Det er at være fyldt med næstekærlighed, Kristi rene kærlighed.