»I hans ærinde«, Liahona, mar. 2026.
Sidste dages hellige røster
I hans ærinde
Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortælle en familie, at deres datter var død, før Helligånden hjalp mig.
Illustration: Briana Kranz
Hvis den mest hjerteskærende menneskelige oplevelse er at udholde det tragiske, uventede tab af en elsket, tror jeg, at den næstsværeste oplevelse kan være, når man som politibetjent ser ind i øjnene på en mor og far og fortæller dem, at deres barn er blevet dræbt.
En morgen blev jeg sendt ud for at fortælle en familie, at deres yngste datter var blevet dræbt, da hun kørte hjem fra college. Hun var faldet i søvn ved rattet og døde øjeblikkeligt, da hendes bil gled af vejen i et voldsomt uheld. Det var påskemorgen.
Jeg gruede for den smerte, jeg ville påføre denne familie. På en eller anden mærkelig måde føltes det næsten som om, at jeg ved at at overbringe den hjerteskærende nyhed på en eller anden måde var ansvarlig.
Jeg ringede på døren, og en mand kom nærmere. Vores øjne mødtes gennem vinduet i døren. Han stivnede med foruroligelse malet i ansigtet. Han vidste, at min tilstedeværelse forklarede hans datters fravær. Pludselig modtog jeg en åndelig tilskyndelse:
»Jason, glem dig selv. Du er ude i mit ærinde og har ret til min magt. Brug den. Stol på den. Helligånden vil vejlede dig til at bringe forståelse og afslutning til dem, der er splittede eller usikre.«
Manden åbnede døren med et rystende greb. Åndelig selvtillid erstattede min modvilje, da jeg præsenterede mig og bad om at komme indenfor. Selvom jeg blev styrket af Ånden, var mit hjerte fyldt med smerte på hans vegne Jeg ønskede at tage del i hans sorg, sørge med ham og græde med ham (se Mosi 18:8-9), idet jeg følte, at det måske kunne mindske hans lidelser.
Vi gik ned ad en kort gang ind i et værelse, hvor hans hustru og børn var samlet. Styrket af Helligånden følte jeg selvtillid og klarhed i mit sind. Jeg besvarede deres spørgsmål og bar derpå mit vidnesbyrd om, at de på grund af Jesus Kristus, hans offer og opstandelse ville se deres datter igen.
Gennem denne oplevelse udviklede min tro på Herren sig til tillid. Det håbede jeg også, at deres havde.
Ældste Paul B. Pieper fra De Halvfjerds har sagt: »Nogle gange er den bedste måde at lære at stole på Gud på ganske enkelt ved at stole på ham.«
At stole på Herren har hjulpet mig til at have styrke til at hjælpe andre. Det har også styrket mit vidnesbyrd og banet vejen for utallige muligheder for at tjene andre for ham.