»Øjne til at se det gode«, Liahona, mar. 2026.
Sidste dages hellige røster
Øjne til at se det gode
Da min hustrus syn begyndte at svigte, vendte vi os til Jesu Kristi forsoning for at få lindring.
Illustration: Briana Kranz
I januar 2025 begyndte min hustru, Kayla, at kæmpe med sit syn. Hun fik konstant hovedpine og smerter i venstre øje. Hun kunne ikke se så godt, og vi var begyndt at blive bekymret.
Da vi gik til en optiker, fandt han ud af, at der var højt tryk på hendes venstre øje. Han henviste os til en øjenlæge for at tjekke for grøn stær. Der var stor risiko for, at Kayla kunne miste synet. Vi ringede til flere læger, men mange kontorer var stadig lukket i helligdagene. Vi kunne ikke gøre andet end at vente.
Bekymringen fyldte vores tanker. Vi henvendte os til vor himmelske Fader i bøn om hjælp og tryglede om, at alt ville gå efter hans plan. Vi længtes efter støtte, og vi følte hans kærlighed. Vi vidste, at alt nok skulle gå.
Til sidst fik vi en tid hos en specialist, der normalt havde en venteliste på flere måneder, kun fire dage senere. Øjenlægen fandt ud af, at trykket i Kaylas øjne var faldet. Han ordinerede nogle øjendråber, og vi tog hjem.
Der var ikke sket noget alvorligt med min hustrus øjne, men vi lærte at se det gode ved at vende os til Jesu Kristi forsoning. Frelseren hjælper os til at være positive og glade på trods af prøvelser. Vi ved, at han kan helbrede os i sin egen tid og på sin egen måde.
Jesus Kristus betalte ikke bare for vores synder – han påtog sig også alle vores »smerter og trængsler … af enhver art … så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:11-12).
Vi følte os trøstet, fordi vi vidste, at Jesus Kristus forstod vores sorg. Fordi vi knyttede os til ham, fandt vi »hvile for [vores] sjæle« (se Matt 11:28-30).
Præsident Camille N. Johnson, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt:
»Jesus Kristus kan lette vores last.
Jesus Kristus kan bære vores byrder …