Retfærdige forvaltere – Jesu Kristi disciple

Kære venner fra hele verden, velkommen! Jeg er så glad for denne mulighed for at være sammen med jer – for at dele min kærlighed til og mine forhåbninger for jer. Vigtigst af alt håber jeg, at I vil føle noget her i aften – at I føler Guds kærlighed og bliver inspireret til at indfri hans højeste forhåbninger til jer.

Vi er her i det historiske Tabernakel på Tempelpladsen i Salt Lake City. Opførelsen af denne storslåede bygning begyndte 100 år, før jeg blev født. Det var en tid, hvor udbuddet af byggematerialer var yderst begrænset i Utah-territoriet, hvor der ikke fandtes nogen jernbane, der kunne transportere materialerne, og selv hvis der havde været, var pengene små. Men de, der arbejdede på denne majestætiske bygning, var snarrådige og genbrugte tilgængelige materialer. Noget af det træ, de brugte, var blevet genbrugt fra tidligere opførte bygninger. Søm og pakninger blev smedet af gamle oksesko. Gipspuds blev blandet med dyrehår for at gøre det stærkere. »Omdan,« »genanvend« og »genbrug« var nøgleord for dem, længe før de blev en del af vores hverdagssprog.

Mine tip- og tip-tip-oldefædre, der var immigreret fra England, arbejdede på at fremstille de massive døre til dette tabernakel. Mon de nogensinde havde forestillet sig, at deres efterkommer, et barnebarn, ville tale fra dette historiske sted?

Søstre og brødre, forstår I den indflydelse, I vil have?

Den verden, vi lever i, er fyldt med udfordringer. Og I er en generation af kvinder og mænd, der er blevet holdt tilbage til denne tid – I har kapaciteten, egenskaberne, ønsket og muligheden for at trække på Guds kraft, når I står over for at skulle håndtere og løse disse udfordringer. Jeres potentiale er guddommeligt.

Jeg tror på jer. Profeter, seere og åbenbarere udtrykker tillid til jer. Når de taler, er det som at høre Herren selv tale.

Jeg beder jer om ikke at give op på jeres stræben efter at håndtere denne tids kompleksitet. Vi har brug for jer!

Jeg forstår, at det kan være let at blive fanget af den negativitet og konstante byge af problemer, der bliver rapporteret om i denne verden. Væbnede konflikter, ufordragelig politik, undertrykkelse, naturkatastrofer, menneskelig lidelse – jeg mister næsten helt pusten af det. Måske føler I jer magtesløse i forhold til at komme med langvarige løsninger.

Jeg erklærer tillidsfuldt, at I, der er velsignet med Guds styrke og kraft, som er tilgængelig for jer, når I indgår og holder pagter med ham, kan modvirke det negative og sprede lys ud i ethvert mørkt hjørne.

»[Vi] er verdens lys,« erklærede Frelseren. Og »lys holder sig til lys.« Når vi lader vores lys skinne som Jesu Kristi disciple, er det den ultimative form for vedvarende energi – energi fra en kilde, der konstant genopfyldes. Jeg vidner om, at vi, når vi tilbyder andre mennesker hans lindring og lys, vil finde vores egen lindring i ham.

Så vær en fredsstifter i jeres eget hjem, lokalsamfund og i jeres færden online. Yd lindring fra smerte i jeres eget lokalsamfund.

Satans mål er, at vi bliver handlet på. Modsat dette giver Faderens plan for lykke os muligheden for selv at handle og sprede godhed, fred og håb.

Vi kan modvirke misinformation ved at dele opløftende, håbefuld og nøjagtig information – ved at være fortalere for sandhed i stedet for blot at være forbrugere af information. Vi kan besvare negativitet ved at oversvømme verden med Jesu Kristi evangeliums lys og gode nyheder.

Som vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, har erklæret: »Svaret er altid Jesus Kristus.« »Uanset hvilket spørgsmål eller problem I har, findes svaret altid i Jesu Kristi liv og lærdomme.«

Præsident Nelson har opfordret os til at gøre vores discipelskab til vores »højeste prioritet«. Vores discipelskab styrkes, når vi lærer af og om Jesus Kristus. Så lad os udforske Frelserens lærdomme.

Matthæusevangeliet kapitel 25 indeholder tre lignelser, der er de tre sidste lignelser, Matthæus nedskriver, som Frelseren underviste i i løbet af sin jordiske tjenestegerning. I min forberedelse til min seneste generalkonferencetale og til dette foredrag har Ånden tilskyndet mig til at vende tilbage til og lære af disse historier.

Til dette formål ønsker jeg at lægge vægt på aspekterne i forberedelse og forvaltning i disse lignelser. Præsident Nelson har opfordret os til at gøre »nu … [til] tiden … hvor [vi] forberede[r os] til Jesu Kristi andet komme«. Forvaltning er den omhyggelige og ansvarlige brug af noget, der bliver betroet en. Vi efterligner Jesus Kristus gennem denne indsats. Så lyt efter de lektier i forberedelse og forvaltning, vi kan udlede af disse historier.

For det første, lignelsen om de ti brudepiger – fem, der var vise, og fem, der blev beskrevet som tåbelige.

I lignelsen ventede alle ti brudepiger på brudgommen på det rette sted. Alle var kommet med en lampe. Det er ligesom alle jer. Når I er her, udøver I jeres tro og opbygger jeres vidnesbyrd.

Da brudgommen – der repræsenterer Frelseren – kom i en uventet time ved midnat, havde fem af brudepigerne ikke olie nok på deres lamper. Måske tænkte de ikke, at det var vigtigt eller nødvendigt at medbringe ekstra olie. Eller også havde de ikke været kloge forvaltere med hensyn til den olie, de havde. Måske var de distraherede og formåede ikke at forberede sig tilstrækkeligt på at holde deres lamper tændt.

På denne måde og som svar på deres anmodning om at deltage i bryllupsmiddagen svarede brudgommen: »I kender mig ikke.« Hvormed han også sagde, at de fem vise brudepiger gennem deres kloge forvaltning kendte ham.

Den dyrebare olie, der repræsenterer personlig omvendelse, tillod de fem vise brudepiger at tænde deres lamper og gå ind til bryllupsfesten med brudgommen. Denne olie kunne ikke deles med deres venner, fordi personlig omvendelse er netop det – personlig. Vi kan og bør holde lyset i vores lamper op for at løfte og styrke andre, men hver enkelt af os er forvalter af vores egen omvendelse.

Som Frelseren udtrykte det: »Vær derfor trofaste, bed altid og hold jeres lamper i god stand og tændt, og hav olie med jer, så I kan være rede, når Brudgommen kommer.«

På samme måde vil vi lære Frelseren at kende og have »tillid til at komme Gud nærmere lige nu«, når vi bereder os på at holde vores lamper fyldt med omvendelsens olie for så at lade lyset ved denne omvendelse skinne. Og ligesom den storslåede skulptur på Tempelpladsen viser, kan og bør vi støtte og styrke andre og opfordre dem til at komme til lyset – verdens lys, Jesus Kristus.

Den anden lignelse, som Matthæus beretter om, er den om talenterne. I denne beretning gav herren forud for en lang rejse hver af sine tre tjenere talenter. På Det Nye Testamentes tid repræsenterede en talent en sum penge. Men jeg håber, at I vil tænke på talenter som gaver, evner og velsignelser, der gives os af vor himmelske Fader. Herren gav en af tjenerne fem talenter, en fik to, mens en tredje fik en. Så rejste herren bort.

Da han vendte tilbage, fandt han ud af, at de tjenere, han havde givet fem og to talenter, havde været trofaste og nyttige forvaltere og havde gjort god brug af talenterne. Hver af dem havde fordoblet de talenter, de var blevet betroet. Og efter at have været trofaste i det små, gav herren dem mere og sagde: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!«

Modsat havde den tjener, der var blevet givet en talent, begravet den – måske fordi han var distraheret og havde udskudt at gøre brug af sin talent. Eller måske vidste han ikke, hvor han skulle begynde, eller han var bange for, at han ville fejle. Måske sammenlignede han sig selv med de andre tjenere, og hans tvivl om hans egen kapacitet afholdt ham fra at prøve. Han havde ikke forberedt sig på sin herres tilbagevenden, han oplevede ikke glæden ved en trofast forvaltning, og han mistede sin talent.

Lignelsen om de ti brudepiger og lignelsen om talenterne er lignelser, der minder om hinanden. De lægger begge to vægt på, at vi har et personligt ansvar for vores egen omvendelse og må forberede os på at modtage Herrens gave i form af ophøjelse – og at vi har en forpligtelse og personligt skal stå til regnskab for det, vi er blevet velsignet med.

Til sidst findes der i Matthæusevangeliet 25 en beretning om dem, der har »selvtillid i Guds nærhed«. Efter at have beskrevet dem som den gode hyrdes får, der er at finde ved hans højre side, de, der nyder bryllupsfesten med ham, og som er velsignet med at herske over mange ting, siger han:

»Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.«

Denne video udtrykker det smukt.

[video (undertekster)]

»Jesus viste os, hvordan vi skulle elske vores næste. Vi følger hans eksempel, når vi opløfter de trætte, passer børnene, trøster dem omkring os, bespiser de sultne og finder dem i nød. Hver dag er en mulighed for at være som ham, tjene som ham, vise omsorg som ham. Hver dag begynder omsorg med jer. Besøg CaringSummary.ChurchofJesusChrist.org.«

[Video slut]

Det er det, vi bliver bedt om. Som hans disciple forbereder vi os på hans andet komme, og vi forvalter trofast og effektivt det, vi er blevet velsignet med. Medfølelse, næstekærlighed, dyd og trofast forvaltning kvalificerer os til at bo sammen med ham og at have selvtillid i Guds nærhed nu. Som Mormon sagde om dem, der er fyldt med næstekærlighed – Kristi rene kærlighed: »Med [dem] skal det være vel« på den yderste dag. De skal være ligesom Frelseren og se ham, som han er, og være fyldt med håb og blive renset, ligesom han er ren. Præsident Nelson har erklæret: »Næstekærlighed og dyd [åbner] vejen for at have selvtillid over for Gud!«

Alle disse tre lignelser lærer os, hvordan hans disciple – hvordan vi – bør forberede os på de hårde tider, der skal komme forud for Frelserens andet komme. Det er disse tider, vi lever i! Vi skal sørge for, at lyset i vores omvendelses lamper bliver ved med at skinne klart ved at bruge og forstørre vores talenter, tage os af dem i nød – altså at være fyldt af næstekærlighed, Kristi rene kærlighed.

Disse tre lignelser underviser alle om forvaltning:

Forvaltning i forhold til vores egen omvendelse.

Forvaltning i forhold til de gaver, talenter, aktiver og den hjælp, vi er blevet velsignet med, herunder selve jorden.

Forvaltning i forhold til vores næste, som er sulten, hjemløs, i smerte eller træt.

Hvordan kan vi som Jesu Kristi disciple praktisere god forvaltning?

Måske ville det være gavnligt med en mere grundig drøftelse af forvaltning. Lad os først definere forvaltning. Og hvad er en forvalter?

En forvalter administrerer de aktiver, der tilhører en stor husholdning eller et gods. Forvalteren ejer ikke aktiverne, men han betroes at administrere dem på vegne af ejeren. En effektiv forvalter er trofast over for aktivernes ejer og håndterer midlerne klogt og gavmildt. Forvaltning er derfor omhyggeligt og ansvarligt at administrere det, der er blevet betroet i vores varetægt.

Biskop Gérald Caussé fra Det Præsiderende Biskopråd har undervist i, hvad det vil sige at være en jordisk forvalter. Han sagde: »Med evangeliske vendinger betegner ordet forvaltning et helligt, åndeligt eller timeligt ansvar for at passe på noget, der tilhører Gud, og som vi er ansvarlige for.«

Overvej, hvor stort det er! Vi er forvalterne af de aktiver, vores Fader i himlen har betroet os. Det betyder altså, at vi har et helligt ansvar for jorden, dens ressourcer, hans børn, vores gaver, talenter og velsignelser. Og det er et helligt ansvar at administrere hans aktiver omhyggeligt.

For hvad eller for hvem er I forvaltere?

Faktisk er det alle Guds skabninger på denne jord. I er forvaltere af jeres egen krop og eget sind. I er forvaltere af de evner, talenter, åndelige gaver og den hjælp, I er blevet velsignet med. I er forvaltere af jorden. Og I er forvaltere i forhold til hinanden.

Biskop Caussé har forklaret: »Vores forvaltning af Guds skaberværk … omfatter også, som det højeste udtryk herfor, en hellig pligt til at elske, respektere og passe på alle mennesker, som vi deler jorden med. De er Guds sønner og døtre, vores søstre og brødre, og deres evige lykke er selve formålet med skaberværket.«

Vil I være en nyttig forvalter? Forstået på den måde, vil I tage jer af Guds skabninger med visdom og gavmildhed?

Jeg vil gerne raffinere vores fokus på forvaltningen af de gaver og talenter, vi er blevet velsignet med, vores forvaltning af jorden og forvaltning i forhold til vores næste. Husk, at retfærdig forvaltning er et bevis på discipelskab.

For det første, forvaltning af vores gaver og talenter.

I Lære & Pagter 46:11-12 lærer vi denne sandhed:

»For alle er ikke blevet givet hver eneste gave; for der er mange gaver, og til enhver er der givet en gave ved Guds Ånd.

Til nogle er der givet en og til andre er der givet en anden, så alle kan få gavn deraf.«

Vores åndelige gaver er de evner, Gud har givet til hver enkelt af os. De gives i overensstemmelse med hans vilje og timing gennem Helligåndens kraft med det formål at velsigne og gavne alle Guds børn.

Trofaste forvaltere søger efter og indbyder åndelige gaver i deres liv og bruger dem, de er blevet velsignet med, til at opløfte og tjene andre. Enhver af jer, Guds børn, er blevet givet gaver og særlige talenter.

Ældste Marvin J. Ashton, et tidligere medlem af De Tolv Apostles Kvorum, beskrev adskillige mindre synlige gaver, karakteregenskaber og evner, som I måske ikke har overvejet. Vil I, efterhånden som jeg nævner dem, bruge tid på lidt selvrefleksion og prøve at identificere en eller to, som I er blevet velsignet med? Og så med den gave overveje, hvordan I vil bruge den som en trofast forvalter til at velsigne andre.

»Evnen til at stille spørgsmål, evnen til at lytte, evnen til at høre og anvende en stille sagte stemme, evnen til at kunne græde, evnen til at undgå stridigheder, til at blive enige, til at undgå tomme gentagelser, til at søge det retfærdige, til ikke at dømme, til at søge vejledning hos Gud, til at være hans discipel, til at være rolig, til at have omsorg for andre, til at overveje, til at bede, til at bære et stærkt vidnesbyrd og til at modtage Helligånden.«

Må jeg komme med en lille advarsel, når I fortsætter med at overveje jeres gaver? Sammenlign eller mål ikke jeres gaver i forhold til andres gaver. Giv jer ikke i kast med »mindreværdskomplekser«. »Sammenligning er glædens tyv.« Tag ejerskab over jeres gaver, og glæd jer over dem, andre har. Husk, at åndelige gaver gives af Gud gennem Ånden med det formål, at alle kan få gavn deraf.

Min kære bedstemor var engelsklærer og udvalgte sine ord nøje. Hun yndede at sige: »Sammenligninger er yderst modbydelige.« Modbydelig er et meget stærkt ord. Det betyder afskyeligt og stærkt frastødende. Hvorfor brugte min bedstemor så stærkt et ord, når hun rådgav mig om risikoen ved sammenligninger? Det er fordi det at sammenligne os selv med andre sjældent er produktivt. Når vi sammenligner os selv med andre, adskiller vi os selv fra dem. I stedet for at føle os som en del af hele Kristi legeme tager jeg rollen som lillefinger og sammenligner mit værd med en, jeg tror er skuldrene, armene og overkroppen. Når vi sammenligner os selv med andre, føler vi os generelt enten overlegne eller underlegne, mens ingen af delene er sande. Vi er alle elskede børn af himmelske Forældre, der er velsignet med en personlig pakke med åndelige gaver, karakteregenskaber, talenter og styrker.

Derfor opfordrer jeg jer til at kultivere gaven at forsage sammenligninger. Bed vor himmelske Fader om at hjælpe jer med at identificere jeres åndelige gaver og talenter, og hvordan I kan bruge dem som en trofast forvalter.

Her er et eksempel.

For et par år siden grundede Jean, der er ung voksen og bosiddende i Holland, over den befaling, der først blev givet til Adam og Eva om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden. Eftersom hun og hendes mand oplevede barnløshed, prøvede de at forstå, hvordan denne befaling gjaldt dem. Hun indså, at Adam og Eva i den periode, hvor de ikke havde nogen børn, passede og plejede haven, som Gud havde gjort dem til forvaltere over. Da hun overvejede sine omstændigheder, tænkte hun på de haver, hun selv boede i – jordens have, hendes lands have, hendes families have, hendes menigheds have.

Hun indså, at selvom hun ikke boede i Edens have, så var disse haver dem, Herren havde placeret hende i. Hun kunne søge at mangfoldiggøre og opfylde det, som han havde gjort hende til forvalter over. Jean overvejede:

• »Hvordan kan jeg mangfoldiggøre de gaver, som Herren har givet mig og andre?

• Hvordan kan jeg mangfoldiggøre kærligheden til Guds børn?

• Hvordan kan jeg mangfoldiggøre min tid og mine kræfter til at tjene andre?

• Hvordan kan jeg opfylde min egen åndelige brønd?

• Hvordan kan jeg opfylde det, som andre har mistet, hvad enten det er fysisk eller åndeligt?

• Hvordan kan jeg opfylde det håb og den tro, der synes at være gået tabt for mange i verden?«

Da Jean fokuserede på disse spørgsmål, blev hun velsignet med at kunne genkende muligheder for at mangfoldiggøre og opfylde ved at bruge hendes gaver og talenter. Hun underviste unge mennesker fra hele verden i drama og teater. Hun tjente de unge kvinder. Hun udnyttede fleksibiliteten i hendes egen karriere til at hjælpe med at tage sig af sine venners børn. Hun brugte mere tid på at studere evangeliet og følte sig velsignet med en større forståelse af, hvordan hun kunne bære andre menneskers byrder og trøste dem, der står i behov for trøst. Dette fik hendes vidnesbyrd om og tro på Jesus Kristus til at vokse. Vigtigst af alt fik hun en personlig forståelse af Guds plan for hende.

Gode forvaltere mangfoldiggør og opfylder altid Herrens aktiver.

Selvom det ikke var på den måde, Jean havde forestillet sig det til at begynde med, så er hendes oplevelse et smukt bevis på et løfte fra profeten Jeremias, der sagde:

»Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham.

Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.«

For det andet, forvaltning af jorden og af alle Guds børn.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Som dem, der nyder godt af den guddommelige skabelse, hvad skal vi så gøre? Vi bør drage omsorg for jorden, være vise forvaltere over den og bevare den til fremtidige generationer.«

Jeg ved, at dette er et emne, der optager jeres generation dybt. I bærer på en stor beslutsomhed, og nogle af jer bærer på en del frygt. Lad mig forsikre jer om, at Gud har beredt en vej for en sund levevis for alle på denne planet, hvis vi er villige til at bringe vores gaver og talenter i spil til fordel for dette, forblive værdige til at modtage åbenbaring og anstændigt bruge jordens overflod af ressourcer til at tage os af hinanden.

Herren har sagt:

»Jeg … har udspændt himlene og bygget jorden, mine hænders værk; og alt deri er mit.«

»For jorden er fuld, og der er nok og mere til; ja, jeg har beredt alt og har overladt det til menneskenes børn at handle på egne vegne.«

Hvordan vil I bruge den handlefrihed, I er blevet velsignet med, jeres forvaltning, så den kan blive en herlig velsignelse for jorden?

Herren tydeliggør i det næste vers, at vi må tage »af den overflod, [han] har skabt, og [give vores] del heraf til de fattige og trængende i overensstemmelse med [hans] evangeliums lov«. Der er nok og mere til, hvis vi deler vores overflod af velsignelser og anvender vores handlefrihed som kristuslignende forvaltere på jorden.

Lad os gå tilbage til citatet fra præsident Nelson om vores forvaltning af jorden. Han har sagt: »Som dem, der nyder godt af den guddommelige skabelse, hvad skal vi så gøre? Vi bør drage omsorg for jorden, være vise forvaltere over den og bevare den til fremtidige generationer.«

Så fortsætter præsident Nelson: »Og vi skal elske og passe på hinanden.«

Det er vigtigt, at vi indser sammenhængen mellem det at tage sig af jorden og tage sig af vores næste. Når vi tager os af jorden ved at forskønne vores lokalområde og hjælpe vores lokalsamfund med at blive mere bæredygtige, agerer vi som kloge forvaltere af jorden ved at velsigne vores næste. Det er dem, vi er blevet befalet at elske. Ligesom fårene i lignelsen, bespiser vi de sultne, giver de tørstige noget at drikke, giver de nøgne tøj på kroppen og besøger de syge og udmattede. Vi »bistå[r] de svage, opløft[er] de nedhængende hænder, og styrk[er] de matte knæ.«

Jeres søstre og brødre over hele verden gør dette. Eritai voksede op på den fjerntliggende ø Marakei i Kiribati. Efter han kom hjem fra sin mission, gik han på BYU-Hawaii, hvor han blev involveret i SWAT-gruppen, Sustainable World Action Technology, hvor han lærte om hydroponisk havearbejde, som er en metode til at dyrke planter uden jord ved brug af mineralske næringsstoffer i en vandopløsning. Efter sin dimission vendte Eritai tilbage til Kiribati for at hjælpe sit eget folk.

Kiribati er et ø-rige, der består af 32 ringformede koraløer med laguner i midten, der kaldes atoller, samt en hævet koralø rundt om dem. På grund af sin beliggenhed langs ækvator er vejrforholdene barske. Varme, saltholdige havbriser og indtrængende havvand ødelægger afgrøderne og forurener vandet. Derfor er der mangel på jord og plads, hvor man kan dyrke næringsrige fødevarer. Fejlernæring og sygdomme er blevet udbredt blandt befolkningen på Kiribati, fordi de er næsten fuldstændigt afhængige af importerede og forarbejdede fødevarer.

Men Eritai havde energi, visioner og talenter, som han trak på for at undervise lokale familier i Kiribati om bæredygtig dyrkning af sunde frugter og grøntsager ved brug af hydroponi. En hydroponisk have er mobil, opretholder sig selv og vokser hurtigt, hvorved den kan producere afgrøder på 30 dage.

Eritai blev nomineret til FN-prisen Champion of the Earth for Asien og Stillehavsområdet for sit innovative arbejde, der var med til at redde liv.

Eritai er et fremragende eksempel på effektiv anvendelse af gaver og talenter i sin forvaltning af jorden og af sin næste. Når vi bespiser de sultne, bliver vi regnet blandt fårene ved Guds højre hånd.

Og vi skal også give de tørstige noget at drikke. Det at velsigne vores næste med adgang til rent vand, sanitet og hygiejne er kritisk for, at mennesket kan trives. For at udføre dette værk samarbejder Kirken med andre organisationer og lokalsamfund i hele verden for at forbedre adgangen til disse tjenester og styrke disse systemer generelt for at sikre, at løsningerne er langtidsholdbare og fremmer selvhjulpenhed. Dette er et vigtigt arbejde! Og det bliver stadig vigtigere, efterhånden som tørke udbredes med voldsom fart over hele jorden, og befolkninger bliver ved med at vokse.

Alexandra, der er en ung voksen i Cascas i Peru, spurgte sig selv: »Hvad mangler vi her?« Alexandra vidste, at mindst 20 procent af familierne i hendes lokalsamfund manglede helt basal sanitet, hvilket fører til en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme som kolera. For at imødekomme denne udfordring meldte Alexandra sig til et forretningskursus om sanering, der blev afholdt af den lokale Water for People-gruppe i Peru.

Hun startede sin egen virksomhed og fyldte sin lille butik op med ting som håndvaske, vandhaner, toiletter og fliser samt andre materialer, som familier havde brug for for at fuldende deres badeværelser. Nu har familier i Cascas adgang til de materialer, de har brug for, for at opføre badeværelser i deres hjem.

Også I kan identificere behov for rent vand og sanering i jeres lokalsamfund og blive involveret.

Profeten Esajas udsender et ekko af sin samtidige ven Jeremias, når han fortæller os:

»[Hvis du] rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket …

Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig … så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter.«

Selvfølgelig er Jesus Kristus kilden til alt levende vand. Jeg vidner om, at når vi giver de tørstige noget at drikke, så bliver vi velsignet med at kunne drikke hans levende vand – »en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Når vi tager os af jorden og vores næste, kommer vi Frelseren nærmere og ønsker et pagtsforhold med ham, der gør det muligt for os at blive mere som ham. Vi vil være ansvarlige forvaltere – såvel som lykkelige forvaltere. Vi bliver fornyet og får vinger som ørne uden at blive trætte.

Sidste år bekendtgjorde Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab udvidelsen af et globalt initiativ, der skal forbedre sundheden og velværen blandt kvinder og børn. På anmodning fra det Første Præsidentskab leder Hjælpeforeningen denne indsats.

Vi ønsker at styrke kvinder og familier ved at give dem større forståelse og flere ressourcer, så de er bedre rustet til at foretage forandringer, der kan have en langvarig virkning i deres hjem, lokalsamfund og nationer. Når en kvinde er stærk, fordi hun er sund og uddannet, velsigner det familier, opløfter lokalsamfund og styrker nationer. Når man velsigner et barn, investerer man i fremtiden. Derfor fokuserer vi vores arbejde på næring af børn under fem år, pleje af mødre og nyfødte babyer, vaccinationer og uddannelse.

Alaina er en ung voksen, der bor i Georgia i USA. Hun er i gang med en ph.d.-uddannelse i ergoterapi med det formål at kunne arbejde på en neonatalafdeling på et hospital med babyer, der har brug for ekstra pleje efter fødslen, og særligt dem, der er født for tidligt. Hjælpeforeningens globale initiativ for kvinder og børn talte til Alaina. Med inspiration fra opfordringen om at deltage i det globale initiativ har Alaina valgt »kænguru-pleje« eller hud-mod-hud-kontakt med spædbørn, der er født for tidligt, som emne for sin afhandling.

Hvert år fødes næsten 15 millioner babyer for tidligt over hele verden. Og i Atlanta i Georgia, hvor Alaina bor, er både andelen af for tidligt fødte og spædbørnsdødeligheden højere end gennemsnittet i USA.

Alaina er ved at sammensætte et undervisningsprogram, så folk bliver mere bevidste om fordelene ved hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte babyer og deres mødre. Babyer, der kun har ble på, placeres direkte på morens hud ved brystet, og der lægges et tæppe oven på dem begge. Denne kontakt har mange fordele, såsom at opretholde temperaturen, mindske stress, regulere hormoner, styrke forbindelsen, fremme amning og forbedre søvn og meget mere. Men dette implementeres ikke altid af neonatalafdelinger som standardbehandling. Målet med Alainas projekt er at forbedre implementeringen.

Hendes forskning føltes virkelig åndelig for hende. »Det at studere videnskaben bag … og … at lære, at vores legemer er skabt til at gøre disse ting« gav mening for hende på grund af det, hun ved om frelsesplanen.

Hud-mod-hud-pleje af babyer, der er født for tidligt, har især fanget mig, fordi jeg har et barnebarn, der blev født i februar næsten syv uger for tidligt. Vores lille kriger, der kun vejede 1,5 kilo, var indlagt på neonatalafdelingen i næsten en måned. Og hver eneste dag i den periode havde min svigerdatter og søn ham på deres bryst, hud-mod-hud. Ser I, »kænguru-pleje« er også for fædre. De traumatiske omstændigheder, vores barnebarn blev født under, og den smerte, det forvoldte os at efterlade ham på hospitalet, blev lindret i disse øjeblikke.

Alaina lader sin omvendelses lys skinne, hun bruger de talenter, hun er blevet velsignet med, og hun tager sig af de trængende ved at studere og udbrede kendskabet til denne vigtige praksis. Hendes bestræbelser besvarer Frelserens kald – »jeg var syg, og I tog jer af mig.«

Eritai, Alexandra og Alaina er Jesu Kristi disciple, der forbereder sig på hans andet komme, mens de trofast og effektivt udøver forvaltning over det, som Herren har velsignet dem med.

Frelseren har sagt: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.« Disse unge voksne repræsenterer uden tvivl dem, Frelseren beskrev som sine får, som vil stå ved hans højre side kvalificeret til at nyde hans tilstedeværelse.

Vi tilhører en kirke, der gør bemærkelsesværdigt gode ting over hele verden og velsigner vores næstes liv, ikke kun vores medlemmer. I 2024 blev der doneret 6,6 millioner frivillige timer og ydet hjælp for 9,5 milliarder kroner til 192 lande og territorier. Kirkens globale humanitære initiativer omfatter rent drikkevand, hygiejne- og sanitetsprojekter, nødhjælp, lægehjælp og fødevareprojekter. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og dens medlemmer lader deres lys skinne for at ære vor Fader i himlen.

Selvom Kirken og Hjælpeforeningen kan og vil gøre brug af sin globale rækkevidde til at iværksætte inspirerede indsatser for at bespise de sultne, give de tørstige noget at drikke, give de nøgne tøj på kroppen og tage sig af de syge, udføres det vigtigste og mest vidtrækkende arbejde stadigvæk en til en.

I forsøget på at efterfølge Jesus Kristus søger vi at afdække de akutte behov omkring os og reagere med kærlighed. Vi bestræber os på at være trofaste forvaltere af hans aktiver – hvilket omfatter de talenter og muligheder, vi er blevet velsignet med, jorden i al dens glans og herlighed samt de mennesker, der er inden for vores indflydelses rækkevidde.

Ligesom Na’aman fra Det Gamle Testamente venter I måske på at blive bedt om at gøre »noget svært« – og undrer jer over, hvordan I mon kommer frem til den afsidesliggende del af Afrika eller ø i havet for at tage jer af jeres globale næste.

Søstre og brødre, jeg opfordrer jer til at bruge jeres gaver og talenter til at gøre nogle små og enkle ting i jeres egen forvaltningssfære. Hvor end I bor, er der fejlernærede børn. Hvor end I bor, er der folk, der ikke kan læse. Hvor end I bor, er der barrierer for medicinsk hjælp. Hvor end I bor, er der nogen, der er sultne, tørstige, nøgne, syge eller i fængsel, bogstaveligt talt eller i overført betydning.

Venner, vi har brug for jer! Jeg håber, at I ihærdigt vil søge efter åbenbaring og anvende jeres gaver og talenter til at finde kreative løsninger, der kan hjælpe med at velsigne fremtiden for alle Guds børn. Dette er bestemt en del af jeres guddommelige forvaltning.

[video (undertekster)]

»Universet er enormt. Billioner af galakser med milliarder af stjerner, lande, have, planter og dyr. Og alligevel kender og elsker Gud alle sine skabninger ved navn. Også jer.«

[Video slut]

Jeg afslutter med en personlig historie om min kære ven Lydia, som bad indledningsbønnen her i aften. Jeg lærte Lydia at kende, da hun tjente i Hjælpeforeningsbygningen som tjenestemissionær for flere år siden. Lydia går altid i lilla tøj, fordi den kvinde, der beskrives som den første, Paulus omvendte, hed Lydia og solgte lilla stof.

Lydia blev diagnosticeret med leddegigt, da hun kun var fire år gammel. Og selvom hun lider af smerter hver eneste dag, lader hun stadig med glæde lyset fra sin omvendelse til Jesus Kristus skinne. Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt – hun er indbegrebet af alt dette!

Som en del af denne opgave med at tale til jer blev jeg bedt om at udvælge dem, der skulle bede her i aften. Jeg tænkte straks på Lydia. Hun færdiggjorde sin mission, begyndte at studere på BYU og blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Og fordi hun er en kær veninde, har vi holdt kontakten med hinanden. Jeg elsker Lydia.

Det var min opgave at bede hende om at bede bøn, men jeg havde bare ikke lige fået ringet til hende. Men så d. 31. marts modtog jeg denne besked fra Lydia:

»Godmorgen, præsident Johnson!!!

Jeg elsker dig så højt!

I nat var du med i min drøm. Jeg var virkelig nervøs og følte mig stresset over noget, jeg skulle gøre, og du bemærkede det. Du lagde din arm omkring mig, og trak mig tættere ind til dig med dit hoved mod mit og hviskede i mit øre ›Det er okay, Lydia, du kan klare det. Bare gør de små ting.‹ Din blide opmuntring og påmindelse om at tage det skridt for skridt var lige præcis det, jeg havde brug for at høre i dag. Og hvor havde jeg bare brug for et præsident Johnson-kram! Jeg tror, at vor himmelske Fader sommetider sender os små beskeder gennem de mennesker, vi elsker og stoler på, som dig.

Jeg håber, at du mærker englene løfte dig op denne uge. Her får du et stort kram, kære ven.«

Jeg skrev straks tilbage: »Jeg kan næsten ikke vente med at fortælle dig, hvorfor du havde den drøm!«

Jeg ringede til Lydia den aften for at spørge, om hun ville være villig til at indlede med bøn til dette verdensomspændende foredrag for unge voksne. Selvfølgelig sagde hun ja – og så fortalte hun mig noget, hun ikke havde skrevet i sin besked. Det var en detalje, hun ikke syntes var så vigtig, da hun skrev til mig. I hendes drøm var hun nervøs for at bede foran en stor gruppe.

Åh, hvor mild er ikke Herrens barmhjertighed! Jeg havde udskudt at bede Lydia om at bede bøn, ikke af nogen særlig grund – ud over at Lydia havde brug for at drømme sin drøm. En forsikring om, at Herren er opmærksom på hende og ønskede, at hun skulle få denne mulighed.

Ja, universet er enormt. Billioner af galakser. Med milliarder af stjerner. Lande, have, planter, dyr, han har givet os at forvalte. Og Gud kender og elsker alle sine skabninger ved navn. Også jer.

Frelseren indledte sin jordiske tjenestegerning med at sige, at han var blevet sendt for at »for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed«. Hvis det var hans mission, og vi er hans disciple, så deler vi hans formål.

I, mine venner, er blevet særligt forberedt og forudordineret til at hjælpe ham. I er Guds sønner og døtre. Han kender jer. I har et pagtsforhold med ham. I vil aldrig udtømme hans barmhjertige tålmodighed med jer. Og når I holder de pagter, I har indgået med ham, bliver I velsignet med »hans helende, styrkende kraft«. Guds kraft vil udvide jeres kapacitet, forstørre de talenter, I er blevet velsignet med, og hjælpe jer med at se ham i de sultne, tørstige, fremmedgjorte og syge.

Lad os som hans disciple berede os selv på hans andet komme ved trofast og effektivt at varetage vores forvaltning over det, vi er blevet velsignet med. Jeg vidner om, at når I bringer Jesu Kristi lindring til andre, vil I blive velsignet med selv at finde lindring i ham.

Jeg er sikker på, at Jesus Kristus lever. Han leder sin kirke gennem levende profeter, seere og åbenbarere. Jeg er sikker på, at Russell M. Nelson er hans mægtige talerør på jorden i dag.

Vor Fader i himlen og Jesu Kristi gerning og herlighed er at få os hjem igen, beredte på og kvalificerede til at forblive i deres nærhed, hvor der ikke er nogen, der er sultne, tørstige, fremmedgjorte, syge eller lamme – for de vil være blevet helbredt og gjort hele. I er deres afgørende medhjælpere. Jeg elsker jer. De elsker jer.

I vor Forløsers, Jesu Kristi hellige navn. Amen.