Sidde på Frelserens sti

For tre år siden blev jeg diagnosticeret med Parkinsons sygdom – en lidelse, der forårsager fremadskridende rystelser og stivhed. Det var en overvældende nyhed, og jeg troede, at mit liv var forbi.

I løbet af de næste par måneder faldt jeg ned i en mørk brønd af angst og depression. Jeg var bange for de udfordringer, der lå forude. Jeg troede ikke, at jeg kunne leve længe med de konstante smerter i mine arme og rystelserne i mine hænder. Hvor jeg dog længtes efter at sidde på Frelserens sti og røre ved hans kappe, ligesom kvinden med blødninger!

»For hun tænkte: ›Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.‹« (Mark 5:28).

Trods medicinsk behandling og mange bønner, hvor jeg tryglede om hjælp, kom der ikke en kur. En dag, da jeg åbnede mit hjerte for vor himmelske Fader, fik jeg en dybere forståelse. Herren var i gang med at helbrede mig – ikke den fysiske helbredelse, jeg havde håbet på, men den helbredelse, jeg havde brug for: Åndelig helbredelse.

Det var der, jeg indså, at min tillid til Guds »åndelige vejledning« voksede. Mine bønner og min empati for andre blev mere inderlig. Jeg begyndte dagligt at bruge tid på at meditere og komme væk fra distraktioner for at finde ud af, hvad jeg kunne lære af mine udfordringer. Jesu Kristi forsoning fik ny betydning, og mit behov for omvendelse blev mere presserende.

Da jeg midt i smerten følte, at jeg ikke havde mere at bidrage med, blev jeg overrasket over kaldet til at tjene som menighedens hjælpeforeningspræsident. Når jeg tjente andre kvinder, tænkte jeg ikke længere på mine problemer, og det var en velsignelse fra en kærlig Fader. Det var som om han sagde, at han stadig stolede på mig. Til gengæld har jeg modtaget kærlighed og hengivenhed fra venlige søstre, der forstår mine udfordringer.

I dag føler jeg, at jeg sidder på Frelserens sti. Når jeg venter på ham, forædler mine udfordringer mig.

Herren kan helbrede vores smerte, hvad enten den er fysisk, følelsesmæssig eller åndelig, men vi må udøve tro på hans helbredelse og vente tålmodigt. Et eller andet sted på stien vil Frelseren være så tæt på, at vi kan røre hans klæder og høre ham sige: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse« (Mark 5:34).