Selvhjulpenhed:

»Delte jeg nok?«

I Plano Stav i Texas har mere end 900 medlemmer de seneste par år deltaget i selvhjulpenhedsgrupper. Nogle kommer som elever for at finde ressourcer eller nye ideer. Andre kommer som »løftere« for at vejlede, give forslag til eller støtte andre.

Jerry Martin, der er medlem af stavspræsidentskabet i Plano, tilsluttede sig en selvhjulpenhedsgruppe for privatøkonomi, så han kunne blive fortrolig med processen og kursusmaterialet. Som pensioneret økonomidirektør i en større virksomhed syntes han ikke, at han havde meget at lære om økonomi.

»Jeg så muligheder for at hjælpe flere deltagere med at komme ud af gæld eller udvikle personlige opsparings- og investeringsplaner, der passer til deres unikke omstændigheder«, sagde han. Det var meget givende. Og han nød kammeratskabet med gruppen. Så gjorde han en personlig opdagelse.

»Jeg havde altid betalt min tiende og givet et gavmildt fasteoffer, men da jeg deltog i denne gruppe, fik jeg en nagende følelse af, at jeg ikke gjorde nok«, fortæller bror Martin. »Gav jeg ikke nok? Havde jeg indviet mig tilstrækkeligt?«

På trods af hans personlige tjeneste og bidrag til Kirken forblev disse spørgsmål uafklarede. Under et besøg i Indien mødte han mange enkeltpersoner og organisationer, der var involveret i generøst at støtte forskellige humanitære indsatser. Som præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Jesu Kristi Kirke er forpligtet til at tjene dem i nød, og den er også forpligtet til at samarbejde med andre i den indsats.« Med det i tankerne begyndte bror Martin at se efter andre muligheder for at tjene og samarbejde med ligesindede. Han var ikke forberedt på, hvad der skulle ske.

»Jeg havde en værdifuld møntsamling«, sagde bror Martin. »Da jeg bad i Indien om, hvordan og hvor jeg kunne bidrage til det arbejde, der udføres af andre, kom den tilskyndelse til mig, at jeg også var nødt til at overveje kilden til potentielle bidrag - ikke fra min investeringskonto, men fra min møntsamling. Jeg indså på det tidspunkt: Dette var mit indvielsesøjeblik. Hvor meget betød den møntsamling egentlig for mig?«

Med tiden solgte bror Martin sin møntsamling og brugte overskuddet til at finansiere humanitære projekter i udlandet og college-stipendier lokalt. »Hvis jeg ikke havde deltaget i selvhjulpenhedsgruppen, ville jeg aldrig have overvejet, hvordan jeg kunne løfte andre gennem min tid såvel som mine midler,« forklarede han. »Det har gjort mig til et bedre menneske.«

I St. George Green Valley Stav, begyndte Troy og Sue Olsen at deltage i en selvhjulpenhedsgruppe om følelsesmæssig robusthed i forventning om, at de ville hjælpe andre. Deres biskop bad medlemmerne af menighedsrådet om at deltage i en gruppe, så de kunne fortælle andre om det, de havde lært.

Familien Olsen kæmpede med nogle udfordrende blandede familiedynamikker med voksne børn. »Vi har en i familien, der har været igennem nogle svære tider«, forklarer søster Olsen. »Jeg var frustreret over, at jeg ikke kunne hjælpe mere.« Drøftelserne om »myter« og »realiteter« fra arbejdshæftet hjalp familien Olsen til at se anderledes på deres familiesituation.

Derefter fortalte et andet gruppemedlem, hvor skyldig og håbløs hun følte sig, da hendes bror havde taget sit eget liv. Søster Olsen indså, at andre også havde følelsesmæssige byrder, som hun var fuldstændig uvidende om og havde brug for omsorg for på en helt unik måde.

Hun var måske ikke i stand til at lette byrden, men Frelseren kunne. Arbejdshæftet understregede: »Din rolle er at elske og hjælpe andre mennesker, og Frelseren vil sørge for helbredelsen.« Søster Olsen siger: »Ved at lægge vores byrder på ham så vi med nye øjne, hørte gamle budskaber på nye måder og fik en fornyet forståelse af evangeliet og hans helbredende kraft.«

Gruppesamtaler, eksempler på arbejdshæfter og personlig empati hjalp også alle de andre meget med at forbedre deres situation. Søster Olsen har stadig nogle urolige øjeblikke og mange inderlige bønner. Det er vigtigt, at hun nu ser sin rolle anderledes – at elske og drage omsorg – ikke at fikse eller løse andres problemer.

Selvhjulpenhedsgrupper kombinerer praktiske færdigheder med åndelige principper for at hjælpe medlemmer til at hjælpe sig selv. De udgør en ramme til forståelse af personlige og familiemæssige problemer. De fremmer en følelse af at høre til, fremmer gensidig støtte og empowerment og giver et sikkert sted for medlemmer at dele oplevelser og lære af hinanden, idet de stoler på Kristi uendelige forsoning. Og når vi stoler på Frelseren, har vi dette løfte fra præsident Russell M. Nelson: »Når I oprigtigt omvender jer og søger hans hjælp, kan I hæve jer over denne usikre verden.«