»Sandheden om vores liv«, Liahona, aug. 2025.
Sandheden om vores liv
Vor kærlige himmelske Fader har åbenbaret sandheder om vores fortid, nutid og fremtid, herunder hvordan man modtager den største af alle gaver.
Ovenpå i et lille, tætpakket lokale over Newel K. Whitneys butik i Kirtland i Ohio samledes Kirkens ældster den 22. januar 1833 med profeten Joseph Smith. I december året forinden havde Joseph modtaget en åbenbaring, der befalede ham at grundlægge en skole, der primært skulle forberede brødrene på missioner.
»Jeg giver jer den befaling,« havde Herren sagt, »at I skal undervise hinanden i rigets lære.
Undervis I flittigt, så skal min nåde være med jer, så I mere fuldkomment kan blive undervist i teori, i princip, i lære, i evangeliets lov og i alt det, som vedrører Guds rige, og som er nødvendigt for jer at forstå …
så I på alle måder kan være forberedt, når jeg igen sender jer ud for at højne det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, hvortil jeg har bemyndiget jer« (L&P 88:77-78, 80).
Denne »profeternes skole«, som den blev kaldt, gav en vidunderlig åndelig udgydelse. Mange af Kirkens tidlige ledere blev undervist der. I dag er verden et helt andet sted, men den vejledning, som Herren gav dengang, er stadig utrolig anvendelig. Også vi må søge kundskab og sandhed »om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive« (L&P 93:24).
Vores søgen efter sandhed
I denne tid, som vi lever i, er mere kundskab tilgængelig for os end nogensinde før. Hvis man før i tiden ville vide noget, måtte man gå på biblioteket og slå det op. I dag giver internettet og håndholdte enheder adgang til en næsten uendelig mængde information, som vi kan finde næsten med det samme.
Herren glæder sig, når vi gør klogt brug af de ressourcer, der er tilgængelige for os, men han har givet os dette tidløse råd: »Søg flittigt og lær hinanden visdomsord; ja, søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118). Han opfordrer os til at lære om verden omkring os (se L&P 88:79; 93:53), men i vores søgen efter sandhed må vi se hen til Gud, som »fatter alting, og alting er foran ham … og han er over alting … og alting er ved ham og af ham« (L&P 88:41).
Blandt de sandheder, Gud har givet os, er en af de mest grundlæggende for vores liv på jorden, at han er vor himmelske Fader. Vi er hans åndelige sønner og døtre. Han kender og elsker os fuldkomment. Og som hans åndelige børn har vi en guddommelig natur og skæbne. Når vi forstår og omfavner disse evige sandheder, giver det os identitet, værdi og formål, som velsignede og vejledte os i vores førjordiske liv, og som vil fortsætte med at gøre det nu og for evigt.
Vi var hos Faderen i begyndelsen
Når vi søger sandheden om ting, »som de var«, opdager vi disse ord fra vor Frelser, Jesus Kristus: »Og se, sandelig siger jeg jer: Jeg var i begyndelsen hos Faderen og er den Førstefødte«, og »I var også i begyndelsen hos Faderen« (L&P 93:21, 23).
Inden vores liv på jorden deltog vi i et råd i himlen, hvor vor himmelske Fader præsenterede sin store plan for lykke. Profeten Joseph Smith belærte om, at Guds motivation for sin plan er at give os »lov til at bevæge [os] fremad som han selv [og] … blive ophøjet med ham selv«. Hans gerning og herlighed er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).
Vi brugte vores handlefrihed til at vælge at følge vor himmelske Faders plan. Vi er blevet velsignet ved at blive født ind i dette liv, hvor vi fortsat har handlefrihed og kan opleve jordelivet, lære og udvikle os frem mod evigt liv.
På vores jordiske rejse vil vi opleve udfordringer og tilbageslag. Men vi behøver ikke at møde livets modgang alene. Joseph Smith belærte om, at vor himmelske Fader, »universets store Alfader, [ser] på hele den menneskelige familie med faderlig omsorg og opmærksomhed«.
Vor himmelske Fader, »barmhjertighedens fader og al trøsts Gud«, vil velsigne, opløfte og trøste os »i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud« (2 Kor 1:3-4). Som en væsentlig del af sin plan har vor himmelske Fader sørget for en måde, hvorpå vi kan vende tilbage til ham.
Vejen til vor Fader
Sandheden »om ting, som de virkelig er« (Jakob 4:13) er tydelig: Vi kan ikke nå vores fulde potentiale som vor himmelske Faders børn alene. Jesus Kristus, Faderens Førstefødte Søn i ånden, indgik pagt om at blive vor Frelser og Forløser.
Jesus Kristus, »Faderens Enbårne, fuld af nåde og sandhed, ja, sandhedens Ånd … kom og boede i kødet og boede iblandt os« (L&P 93:11). Han kom for at vise os vejen til at finde lykke, mening og glæde i dette liv og i evigheden.
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham« (Joh 3:16-17).
Frelserens jordiske oplevelse er vigtig. Han »modtog [ikke] fylden fra begyndelsen, men modtog nåde for nåde« (L&P 93:12). Han voksede, indtil »han modtog en fylde af Faderens herlighed« og »al magt, både i himlen og på jorden, og Faderens herlighed var med ham, for han boede i ham« (L&P 93:16-17). Frelseren lærte os:
»Jeg giver jer disse ord, for at I må forstå og vide, hvorledes I skal tilbede, og vide, hvad I tilbeder, så I må kunne komme til Faderen i mit navn og, når tiden er inde, modtage af hans fylde.
For hvis I holder mine befalinger, skal I modtage af hans fylde og blive herliggjort i mig, sådan som jeg er i Faderen; derfor siger jeg jer: I skal modtage nåde for nåde« (L&P 93:19-20).
I Getsemane have og på korset påtog Jesus Kristus sig verdens synder og led alle sorger og »smerter og trængsler og fristelser af enhver art« (Alma 7:11). Dette »fik [ham] … den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore« (L&P 19:18). Kun gennem Jesus Kristus og hans forsoning og opstandelse er frelse og ophøjelse mulig.
Gennem Frelserens nåde og sonoffer kan vi vokse, indtil vi modtager en fylde, og kan en dag blive fuldkommengjort. Hvis vi følger Frelserens eksempel og adlyder hans befalinger, vil han lede og vejlede os på vores vej tilbage til vor himmelske Faders herlige nærhed.
Kristus på vejen til Jerusalem [Christ on the Road to Jerusalem], af Michael Coleman, må ikke kopieres
Vil I tage imod hans gave?
Blandt sandhederne om »ting, som de virkelig vil blive« (Jakob 4:13), lærer vi, at vores oplevelse i evigheden vil blive afgjort af vores valg om at følge Jesus Kristus og tage imod de gaver, han tilbyder. Skrifterne lærer os, at vi vil »nyde det, som [vi] er villige til at modtage«. Desværre vil nogle ikke være »villige til at nyde det, som de kunne have modtaget« (L&P 88:32).
Min missionspræsident, ældste Marion D. Hanks (1921-2011), der tjente som generalautoritet og halvfjerdser, underviste sine missionærer om, at det at bede om det, vi er villige til at modtage og nyde, er en måde, hvorpå vi kan bedømme, hvor vi er på vores åndelige rejse. »For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den?« Når vi modtager Frelserens gaver ved oprigtigt at søge og følge ham, vil vi fryde os i håbet om evigt liv og i ham, »der er gavens giver« (L&P 88:33). Denne gave, som gives så kærligt, »er den største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).
Gud er vor himmelske Fader. Han kender og elsker os. Når vi vender os til ham i vores søgen efter sandhed, kan vi holde fast ved intelligens, modtage visdom, tage imod sandhed, elske dyd og holde fast ved det lys, der kommer fra ham (se L&P 88:40). Vi fortsætter livet igennem, indtil »den dag skal komme, da [vi] skal begribe selv Gud, idet [vi] bliver levendegjort i ham og af ham« (L&P 88:49).
Det bliver en meget herlig og glædelig dag.