Jeg var fanget i min situation. Gud skabte en vej fremad

Efter mange bønner følte min bror og jeg os inspireret til at bede om økonomisk rådgivning fra venner, som var gode til at lægge budgetter. Vi havde overvejet at sælge vores hus, fordi vi ikke havde penge nok til at betale for det og vores lån hver måned. Men med deres hjælp besluttede vi at sælge værdigenstande i vores hjem for at kunne betale afdragene, indtil jeg var færdiguddannet og havde fundet et job.

På en eller anden måde havde vi altid penge nok til at betale vores afdrag.

På trods af dette mirakel blev jeg sommetider modløs. Jeg arbejdede meget og ønskede at komme videre med mit eget liv. Jeg havde mine egne drømme, herunder at tjene på mission, hvilket virkede umuligt, selvom det skulle lykkes os at betale denne gæld af.

Jeg bad til min himmelske Fader og fortalte ham om mit ønske om at komme af sted. Jeg lovede ham, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne fra min side for at få det til at ske, og jeg bad ham om at vise mig vejen, så jeg kunne tage afsted og tjene.

Jeg havde et vidnesbyrd om selvhjulpenhed og tiende, men det var virkelig fristende ikke at betale en ærlig tiende, før vi havde afviklet vores gæld. Men jeg prøvede at huske de lovede velsignelser ved at sætte Herren først, og vi betalte det fulde beløb (se Mal 3:10-11). Jeg fandt også håb i disse ord fra Herren: »Det er min hensigt at sørge for mine hellige, for alt er mit« (L&P 104:15).

I sidste ende blev jeg ved med at stole på vor himmelske Faders timing, udøve tålmodighed og tro på, at han bekymrede sig om mit liv.

Til sidst fik min bror også et job, da han var færdiguddannet. Vi fortsatte med at være opmærksomme på vores forbrug og brugte alle de ekstra penge, vi havde, på den tilsyneladende uendelige gæld.

Efter fire år betalte vi vores sidste afdrag på lånet. Jeg kunne ikke tro det - vi havde på en eller anden måde formået at leve, færdiggøre vores studier og betale af på gælden i tide. Det var befriende ikke længere at føle den økonomiske byrde på mine skuldre. Jeg vidste, at vor himmelske Fader havde hjulpet os.

Det var virkelig et mirakel.

Gennem denne oplevelse lærte jeg, at Herren vil højne vores indsats, når vi har tro og arbejder hårdt. Som han lover os: »Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer« (L&P 84:88).

Da mine omstændigheder syntes umulige, sørgede Herren for en udvej (se 1 Ne 3:7).

Som unge voksne kan vi sommetider vente på, at Herren ændrer omstændigheder. Måske står vi over for udfordringer i vores familie, leder efter et nyt job eller en ny mulighed eller har bare virkelig brug for at vide, hvor vi skal hen. Jeg ved ikke, hvorfor vi nogle gange må vente på velsignelser, men jeg ved, at vor himmelske Fader er opmærksom på vores situation og vores ønsker.

Efter min stadige, konsekvente indsats og Herrens mirakler blev jeg endelig i stand til at tage på mission. Det øjeblik, jeg indså, at dette var inden for min rækkevidde, var et stort mirakel. Jeg havde ikke set nogen måde at få det til at ske på, men jeg vidste, at mine bønner var blevet besvaret.

Præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagde:

»Se jeres personlige udfordringer i øjnene, i vished om, at med tro ordner alt sig i sidste ende …

Jeg velsigner jer, jeg bønfalder jer om tålmodigt at holde ud, mens jeres himmelske Fader i sin visdom finder den bedste måde til oftest at give jer det, I beder om, men altid usvigeligt giver jer det, som I har brug for.«

Jeg prøver stadig at finde ud af, hvor jeg skal hen i livet. Nogle gange, når vi venter på Herren, kan det være svært at se hans hånd i vores liv. Men jeg ved, at med urokkelig tro på ham vil I vide, at han ikke er fraværende – at han ikke forsvinder i nødens stund. I stedet er han med jer og vejleder jer et skridt ad gangen mod den lysere fremtid, I arbejder for.

Tro på, at han vil bane en vej frem. Det gjorde han for mig.