Selvdiciplin: En cirkel af forsøg og fejltagelser
Har I nogensinde kæmpet med at begynde – eller holde op med – at gøre noget, selvom I virkelig ønskede det? Her er fem tips til at udvikle mere selvdiciplin.
»Ups, nu gjorde jeg det igen!«
Har I nogensinde sagt sådan til jer selv efter at have spist det stykke kage, som I havde sat jer for ikke at ville spise? Eller efter I har kigget på nogle få opslag efter jeres sengetid, eller er I blevet vrede, når I havde sagt, at I ikke ville blive det? Jeg tror, at vi alle har kæmpet med at holde op med at gøre noget, selvom vi oprigtigt ønskede at stoppe.
At udøve selvdiciplin er blot et aspekt af at være discipel. Alma rådgav sin søn Shiblon til at tøjle »alle [sine] lidenskaber, så [han kunne] være fyldt af kærlighed« (Alma 38:12). Ligesom man med tøjler behersker et dyrs kraft, kan det at lære at kontrollere vores følelser og lidenskaber hjælpe os til at nyde en større fylde af Ånden.
Men at opnå selvdiciplin er ikke nemt. Det er ofte en cirkel af forsøg og fejltagelser, indtil vi lykkes med det. Men her er nogle tips, der kan hjælpe i jeres bestræbelser på at opnå større selvdiciplin.
Fokuser på Frelseren
Selv når vi prøver at gøre vores bedste, begår vi fejl. Det gør alle. Når det sker, er det let at blive mismodig eller spekulere på, om vi nogensinde bliver gode nok. Med ældste Michael A. Dunn fra De Halvfjerds’ ord kan livet »sommetider … føles som en procent fremad og to procent tilbage«.
Men Frelseren opfordrer os kærligt til at blive ved med at prøve. Han vil styrke og hjælpe os. Han vil hele vores hjerte og sind. Jeres pagtsforbindelse med ham vil give jer større adgang til hans kraft. »Holder vi frejdigt fast i vores beslutning om hele tiden lige at få fat i den ene procents fremgang, så vil Herren, som bar vores lidelser, [Es. 53:4] visselig også bære os.«
Mist ikke modet.
Tillad mig at illustrere dette princip med en historie. En familie planlagde at tage på en sjov tur sammen. De glædede sig til at besøge et nyt sted og få nogle fantastiske eventyr.
Omkring halvvejs inde i turen brød deres bil sammen. De blev kede af det og mismodige. De følte, at alle deres anstrengelser var spildt, så de besluttede sig for at tage hjem og begynde forfra på deres rejse.
I kan måske sige, at det er latterligt – hvorfor skulle de begynde helt forfra? Men gør vi ikke det samme nogle gange? Nogle gange føler vi os mismodige eller tror fejlagtigt, at en lille fejl udvisker alle de fremskridt, vi har gjort. Men fejltagelser udvisker ikke den fremgang, vi har opnået, når vi stræber efter at blive mere som Jesus Kristus. Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »Jesus Kristus, Guds Søn, døde for, at vores fejltrin ikke behøver at fordømme os og for evigt hæmme vores fremgang. Takket være ham, kan vi omvende os og vores fejltrin kan blive trædesten til større herlighed.« Vi må være tålmodige med os selv og forblive fulde af håb.
Sæt små mål
Der vil være tidspunkter, hvor alt, vi kan tænke på, er, hvor meget vi fejler. Vi tænker på, om vi nogensinde vil nå det niveau af selvdiciplin, vi ønsker. Men i sådanne tider forventer vi måske for meget af os selv (se Mosi 4:27).
Det betyder ikke, at vi bør opgive vores bestræbelser på at opnå selvdiciplin. I stedet bør vi fokusere på, hvad vi kan opnå lige nu. Præsident M. Russell Ballard (1928-2023), der var fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum rådede os til, at vi bør sætte »kortsigtede mål … som er vel afbalancerede – ikke for mange eller for få … ikke for højt og ikke for lavt. [Bed] om guddommelig vejledning i [jeres] målsætninger.«
Når vi når hvert lille mål, vil vi med tiden se, hvor meget vi har opnået, ved blot at fokusere på det næste skridt i stedet for målstregen.
Opbyg sunde håndteringsmekanismer
Vi håndterer sommetider følelser ved at gøre noget, der giver os en anden følelse. Når jeg for eksempel bliver stresset, elsker jeg at trøstespise. Men nogle gange kan denne adfærd blive til dårlige vaner, der er svære at bryde.
Det er nyttigt at reflektere over og forstå ethvert mønster, vi måtte have. Hvis jeg har en vane med at bruge min telefon, når jeg keder mig, så kan jeg fokusere på, hvorfor jeg keder mig. Hvis jeg kan lave andre produktive aktiviteter for at klare min kedsomhed, bliver det lettere at udvikle selvdiciplin omkring mit telefonforbrug.
Frelseren har lovet, at »det svage« kan blive stærkt, når vi kommer til ham og beder om hans guddommelige hjælp (Eter 12:27).
Øv jer i medfølelse over for jer selv
I vores bestræbelser på at stræbe efter at blive mere som Frelseren kan vi få det dårligt med os selv, når vi ikke formår at følge hans eksempel. Vi siger sommetider negative ting som: »Jeg bliver aldrig god nok« eller »jeg er en idiot!« Vi tror måske, at disse budskaber er en passende straf eller er nødvendige for bedre at motivere os selv. Men sådanne budskaber kan nedbryde os og gøre tingene sværere – og de kommer aldrig fra Gud.
Hvis en god ven kom til os og fortalte om deres ønsker og bestræbelser på at blive bedre, men også delte deres fejl og mangler, hvad ville vi så sige til dem? Ville vi ikke opmuntre dem, fortælle dem, hvor stolte vi er af dem og fejre alle deres små sejre?
Vi bør gøre det samme med os selv. I stedet for at straffe os selv bør vi påskønne det gode, vi gør, og se vores fejl som muligheder for at blive bedre.
Vi er Guds sønner og døtre. Og vi kan fokusere på vores guddommelige identitet frem for at betegne os selv ud fra vores vaner eller problemer. Vor himmelske Fader giver os lige så mange ekstra chancer, som vi har brug for (se Es 55:7). Vi kan stræbe efter at give os selv det samme.
Frelseren er vores styrke
Det føles måske umuligt i dag, men med tiden kan vi blive bedre. Frelseren har lovet os, at når vi gør vores del, bliver på pagtsstien og holder ud til enden, er hans nåde tilstrækkelig for os (se Eter 12:27). Vi skal bare blive ved med at prøve, blive ved med at tro; og tålmodigt »håbe på Herren« (Es. 40:31). For mig er det så betryggende. Når vi arbejder på at forbedre os selv, vil Herren virkelig styrke og vejlede os.