Bliv en taknemlig forvalter

Ved Stewart-familiens sammenkomster er der et spil, der altid bliver støvet af; det er: »Monopoly«. Nogle gange kan livet føles som et spil Monopoly. Ved en familiebegivenhed for nylig spurgte min kone, Ailsa, mig: »Hvorfor er du altid så glad, når du spiller det her frustrerende spil«!? Mit svar var enkelt. Det er den fare, der er indbygget i spillet, som jeg nyder – ikke at vinde eller tabe.

Den formentlige skaber af spillets koncept, Lizzie Magie, var datter af skotske immigranter. »Livets spil« kaldte hun det, med det formål at man på første hånd oplever, hvordan akkumulering af rigdom eller tab af rigdom føles. Det blev gjort populært af kvækerne, der fandt det uvurderligt, fordi det kunne vise kapitalismen i et nyt lys. Charles Darrow gav det kommerciel succes og blev millionær. Men som kontrast fik Lizzie ironisk nok ingenting.

Som søgende efter Jesus Kristus drejer livets spil sig om at finde ham. Det er et privilegium at søge Jesus Kristus, når først man forstår, at han har banet vejen for os, så vi både kan finde ham og blive som ham. Jeg har erfaret, at det at være en taknemlig forvalter gør en verden til forskel for mig på min rejse mod ham.

Vores efternavn stammer fra Skotlands High Stewards [høje forvaltere]. Familien Stewarts rolle som tjenere førte til, at de til sidst blev en generation af konger. På samme måde er vi, som søgende efter Jesus Kristus, tjenere, der er helliggjort gennem Jesu Kristi forsoning for at blive som ham.

Vores familiemotto er »Virescit vulnere virtus«, som kan oversættes til »mod vokser sig stærkt ved et sår«. Jeg oplever, at mit mod er stærkest, når jeg som forvalter forstår, hvor mit virkelige formål og min egentlige kraft ligger.

En åbenbaring givet i Kirtland i Ohio af profeten Joseph Smith i 1831 omhandler betydningen af forvaltning: »Og sandelig, i denne sag har I handlet klogt, for Herren kræver af hver forvalters hånd, at han aflægger et regnskab for sin forvaltning både i tid og evighed.« Denne ansvarlighed er central for de endelige løfter til trofaste forvaltere. »Hvem er så en tro og klog tjener … Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.«

Ligesom i Monopoly er det modsatte af at være forvalter at være en utaknemmelig ejer. Ejerskab kan defineres som det, der er vigtigst for mig, er det, jeg ejer. Forvaltning er på den anden side: Det, der er vigtigst for mig, er, hvem der gav mig det eller betroede det i min varetægt. Den måde, vi spiller livets spil på, kan være transformerende, når vi forstår, hvem vi tjener, og når vi forsøger at forbedre de begivenheder (faren), der opstår på vores rejse rundt på brættet i livets store spil.

Ligesom i Monopoly er glæden, når ,am køber det prestigefyldte kort til Nytorv, eller som modsætning, når man lander på et ødelæggende chancekort, eller i nogle tilfælde, at alle ens penge går tabt ved et terningkast, vil livets spil levere både det gode og det dårlige, det glade og det triste. Apostlen Paulus understregede den indstilling, vi behøver for at blive enestående forvaltere: »Sig tak under alle forhold«.

Som en taknemlig forvalter kan vores liv få større mening end hvad som helst, verden tilbyder. Vores liv kan bogstaveligt talt være et lærred for Guds ære, som David skrev i Salmernes bog: »Gud er ejeren.« »Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren.«

Jeg indbyder jer til at blive en taknemlig forvalter, når I spiller livets udfordrende spil. Hvis vi er trofaste, støttes vi af det håb, der er i Jesus Kristus og i hans løfter til os.

»Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.«

I Jesu Kristi navn. Amen.