Jeg blev beskyttet

Illustration: Agnieszka Więckowska

En aften, da jeg kørte til en vens fødselsdagsfest, drejede jeg ned ad en afsides, mørk tosporet vej. Pludselig fik jeg en forfærdelig følelse. Jeg fik den tanke, at jeg burde vende mig om. Jeg rationaliserede, at jeg bare var nervøs.

Men tilskyndelsen kom igen to gange. »Himmelske Fader,« sagde jeg højt, »der er ikke noget sted at vende om. Hvis det er nødvendigt, så vis mig hvor.«

Jeg så straks en indkørsel, som jeg aldrig havde lagt mærke til før, selv om jeg havde kørt på denne vej mange gange. Så jeg vendte om og kørte hjem.

Mine venner blev skuffede, da jeg fortalte dem, at jeg ikke kom til festen. De tænkte, at jeg havde vendt om, fordi jeg ikke ville være alene, og foreslog, at min mand kørte med mig tilbage. Min mand var enig. Han satte mig af til festen og tog hjemad.

Senere ringede min mand til mig. Han lød foruroliget. Han sagde, at da han kørte hjem, stoppede politibetjente ham for at spørge, om han havde set noget mistænkeligt. De sagde, at en lastbil var blevet tvunget af vejen af bandemedlemmer, som derefter slog og røvede chaufføren. Politiet mistænkte, at banden var gået efter lastbilen, fordi der ikke var andre biler i nærheden på det tidspunkt.

Jeg var målløs! Tidligere havde jeg været det eneste køretøj på den samme vej. Jeg indså, at mine tilskyndelser kom fra Helligånden, og at jeg var blevet beskyttet af himlens kræfter. Mens jeg tænkte over, hvad der var sket, kom jeg i tanke om andre hændelser i mit liv. Jeg indså, at det, jeg troede, blot var tilfældigheder, faktisk var tilskyndelser fra Helligånden.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«

Den dag beskyttede Helligåndens indflydelse mig ikke blot åndeligt; den beskyttede mig også fysisk. Jeg ved, at Gud er opmærksom på os, og at hvis vi lytter til ham, vil han lede vores skridt.