»Templer: Et tilflugtssted for Zion«, Liahona, juni 2025.
Historiske perspektiver på Herrens hus
Templer: Et tilflugtssted for Zion
Vi samles i templerne og finder ly for livets storme.
Foto: Gillian Needham, Martin Hunter og Cameron Spencer/Getty Images
Klokken 12:51 den 22. februar 2011 forårsagede et jordskælv med en styrke på 6,3 alvorlige skader i Christchurch i New Zealand. 185 mennesker blev dræbt, og flere tusinde blev såret. Frygten og kaosset i byen var til at tage og føle på. Det tog mig flere timers kørsel gennem murbrokker at hente mine børn fra deres skoler og finde min mand, der havde været i den del af byen, hvor de fleste skader havde fundet sted.
Da vi kom hjem igen, måtte vi beslutte, hvad vi skulle gøre. Det var ikke sikkert at blive, så samme eftermiddag pakkede vi hurtigt et par ejendele og begyndte at køre nordpå. Vi var ikke klar over, at vi ville opleve mange mirakler undervejs.
Da vi forlod byen, var vores bil tæt på ved at løbe tør for brændstof, men vi kunne få benzin på den første tankstation, der havde åbnet igen. Vores varevogn havde også mekaniske problemer, så vi afleverede den på værkstedet for at blive repareret. Da vi hentede den, ville mekanikeren ikke have betaling. Han sagde, at han gerne ville hjælpe dem, der var blevet ramt af jordskælvet. Venner og familie viste os venlighed og hjalp med at berolige os og vores børn.
Vi kørte til sidst til Hamilton, over 800 km nord for Christchurch. Vores lille familie var i stand til at bo på et kollegium for studerende på en nedlagt skole ved siden af templet i Hamilton i New Zealand. Det var der, ved foden af templet, at vi prøvede at hjælpe vores børn med at hele fra traumet ved at være jordskælvsflygtninge.
Jeg husker, at jeg kiggede op på templets spir og tog en dyb indånding, inden jeg trådte indenfor, for det krævede mod at overbevise mig selv om, at det heller ikke ville falde som de mange bygninger, der var styrtet sammen i vores hjemby. I templets lobby bragte Ånden os fred, mens vi planlagde vores næste skridt: Hvordan vi kunne begynde at skabe orden i kaos og komme videre i vores liv.
Forfatteren og hendes familie uden for templet i Hamilton i New Zealand
Et tilflugtssted fra uvejret
Tidligt i genoprettelsen erklærede Herren: »Jeg [befaler] jer at bygge et hus til mig til indsamlingen af mine hellige, så de kan tilbede mig« (L&P 115:8). Herren forklarede, at denne indsamling af de hellige ville være »som forsvar og som tilflugt fra uvejret« (L&P 115:6). I kølvandet på et jordskælv var templet i Hamilton et samlingssted for min familie.
Templet i Hamilton blev bekendtgjort i 1954, efterfulgt af et opfordring om hjælp til opførelsen. De hellige i New Zealand reagerede med det samme. Nogle unge mænd, unge kvinder og ægtepar blev formelt kaldet som arbejdsmissionærer. Andre blev rekrutteret af familie og venner. Nogle følte sig ganske enkelt inspireret til at komme og tjene dem, der var involveret i byggeriet, ved at sørge for mad eller økonomisk støtte.
Da templet blev indviet i 1958, samledes mange hellige fra hele New Zealand og Stillehavsområdet i templet for at modtage deres begavelse og blive beseglet. Da Vaha’i og Sela i Tonga fra Tonga for eksempel hørte, at der ville blive bygget et tempel i New Zealand, planlagde de at deltage i indvielsen. Trods økonomiske forhindringer for at rejse var Vaha’i og Sela det første par, der blev beseglet i templet i Hamilton.
Foto af templet i Hamilton i New Zealand: Brent Thomson
Et tilflugtssted fra verden
Templet i Suva i Fiji har også været et tilflugtssted for hellige i Stillehavet, der har samlet sig der. Templet blev indviet den 18. juni 2000 i en tid præget af uroligheder. I indvielsesbønnen bad præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008): »Du har begunstiget os med et tempel på denne nation af øer. Vi vil ikke længere skulle rejse langt over havene for at udføre det værk, som du har indstiftet som helligt og nødvendigt for dine hellige i denne sidste dages uddeling. Du har hørt vores bønner og givet agt på vores anmodninger om, at denne velsignelse måtte komme til os.« I en anspændt tid fandt de hellige i Fiji fred sammen inden for templets mure, et bogstaveligt tilflugtssted fra konflikter.
Den 20. februar 2016 ødelagde cyklonen Winston tusindvis af hjem. Det var den største registrerede storm, der nogensinde har ramt Fiji. Den næste dag genindviede præsident Henry B. Eyring, daværende førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, templet i Suva i Fiji efter en 16 måneder lang renovering. Han bad: »Vi takker dig for dine trofaste hellige i dette smukke land. Vi nedkalder dine velsignelser over dem, så de må blive velsignet med kærlighed og fred, at deres jorde skal være produktive, og at de vil få fremgang og blive beskyttet i deres retfærdige foretagender. Vi beder om, at de må blive beskyttet mod naturens storme og mod menneskers konflikter, når de vandrer i lydighed mod dine befalinger.«
Templer giver et åndeligt tilflugtssted ved at lede os til Jesus Kristus. At forblive forbundet til ham gennem vores pagter kan hjælpe os med at klare åndelige storme som prøvelser og fristelser. Præsident Russell M. Nelson har lovet: »Intet vil hjælpe jer mere til at holde fast i jernstangen end at tilbede i templet så regelmæssigt, som jeres situation tillader det. Intet vil beskytte jer mere, når I møder verdens mørke tåger.«
Med mange flere templer, der nu er bekendtgjort, under opførelse eller i drift rundt om i verden, er det blevet lettere for hellige at samles og finde tilflugt i templer. Uagtet hvor stor afstanden er drages Herrens tilhængere til hans hus, når de har brug for det tilflugtssted, han lover sit pagtsfolk. Når vi er tro mod de pagter, vi har indgået i Herrens hus, vil vi altid finde vores største fred og tilflugt gennem vor Frelser, Jesus Kristus.