Min familie tror ikke længere på Kristus, men jeg finder stadig glæde i evangeliet

Jeg voksede op som katolik, og mine forældre tilbad altid Jesus Kristus. Men for nogle få år siden stødte min far på en masse antikristent materiale. Med tiden lyttede mine forældre til disse budskaber og holdt op med at tro på ham eller nogen anden religion.

I løbet af den tid blev jeg venner med medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. De inviterede mig med til aktiviteter, og jeg prøvede altid at deltage ved enhver lejlighed.

En dag til korøvelse i kirken blev Til styrke for de unge pjecer delt ud, og min veninde rakte mig en. Da jeg læste budskaberne i den om at styrke mit forhold til Jesus Kristus, følte jeg en hunger efter sandhed blive tændt i mig.

Jeg ville gerne vide mere om ham og hans evangelium. Min veninde gav mig en Mormons Bog og opfordrede mig til at spørge vor himmelske Fader, om dens lærdomme var sande, så jeg tog imod hendes opfordring.

Da jeg læste 2 Nefi 27:23, følte jeg så meget trøst: »For se, jeg er Gud; og jeg er en Gud, der gør mirakler; og jeg vil vise verden, at jeg er den samme i går, i dag og for evigt; og jeg virker ikke blandt menneskenes børn, undtagen i forhold til deres tro«

Dette skriftsted viste mig, hvor betydningsfuld troen på Jesus Kristus kan være. Jeg ønskede at tro på ham igen. Da jeg var færdig med bogen, følte jeg Ånden vidne om sandheden af, at Jesus Kristus lever, og at Mormons Bog er sand. Jeg blev døbt kort tid efter og begyndte at leve meget anderledes end min familie.

Nogle gange er det svært at være det eneste medlem af kirken i min familie. Men jeg er taknemlig for, at vor himmelske Fader har velsignet mig med trofaste venner, kirkeledere og medlemmer af menigheden, som opløfter mig, når jeg føler mig alene.

Siden jeg blev døbt, har jeg været så taknemmelig for Helligåndsgaven og føler virkelig, at Frelseren er med mig.

Ældste Takashi Wada fra De Halvfjerds underviste for nylig: »Når vi indgår dåbspagten med Gud, lover vi, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn, holde Guds bud og tjene ham resten af vores liv. Vor himmelske Fader lover os til gengæld, at vi altid kan have hans Ånd hos os – den fortsatte vejledning fra Helligånden.«

At leve på en måde, hvor Ånden er med mig, minder mig altid om, at jeg ikke er alene på min rejse, selvom jeg står alene i min familie.

Sommetider er jeg ked af mine forældres beslutning, men gennem bøn har jeg følt mig forsikret om, at der er håb for, at de en dag vil tro på Frelseren igen.

Jeg modtog for nylig min begavelse og indgik pagter med vor himmelske Fader, som har ændret mit liv. Jeg lærer, at med hans hjælp kan enhver prøvelse og udfordring, vi møder på jorden, have et formål og hjælpe os til at føle hans fred og glæde. Når jeg føler mig ensom i min familie, søger jeg Jesus Kristus og føler taknemlighed for ham og hans evangelium mere end nogensinde før.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Belønningen for at holde pagter med Gud er himmelsk kraft – kraft, der styrker os til bedre at modstå vores prøvelser, fristelser og hjertesorger.«

Jeg ved, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus har en stor plan for hver enkelt af os, og vores glæde er kernen i den plan (se 2 Ne 2:25). Hvis du er i samme situation som mig, skal du vide, at du ikke er alene. Hver gang I rækker ud efter Frelseren og vælger at holde jeres pagter, er hans Ånd med jer. Uanset hvad jeres familie vælger at gøre eller ej, er I kendt, set og elsket af Gud.