Jeg tror
Som døv følte jeg mig som en outsider. I kirken fandt jeg et tilhørsforhold
At være medlem af Herrens kirke har lært mig, at uanset hvilke udfordringer vi møder, kan tro og håb på ham give os fred og en følelse af formål og af at høre til.
Da jeg voksede op som døv, følte jeg mig ofte usynlig og afskåret fra verden omkring mig. Jeg var usikker på, om jeg nogensinde ville finde et sted, hvor jeg virkelig passede ind.
Trods disse udfordringer nægtede jeg at give op. Jeg troede på, at der var mere i livet end de kampe, jeg mødte, og jeg var fast besluttet på at finde det.
Find kirken
For nogle få år siden ledte jeg efter et formål med livet og fandt en Facebook-side, der hed »ASL Followers of Jesus Christ in Washington, D.C.«
Jeg havde aldrig hørt om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men jeg kendte amerikansk tegnsprog (ASL), og noget ved siden vakte genklang hos mig. Jeg kommenterede et indlæg og modtog til min overraskelse et svar. Søstermissionærerne, der kørte siden, stillede mig to spørgsmål:
»Hvordan fandt du os?«
»Hvad ved du om Jesus Kristus?«
Jeg svarede ærligt: Jeg havde ingen tro, intet håb og ingen følelse af selvværd. Svaret fra søstermissionærerne ændrede alt. De opmuntrede mig til at fokusere på at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og lovede, at de ville hjælpe mig gennem mine kampe. Selvom jeg var skeptisk til at begynde med, følte jeg, at deres ord gav genklang hos mig.
Da jeg udforskede evangeliet, indså jeg, at livet er en rejse tilbage til vor himmelske Fader, fuld af op- og nedture, forviklinger og forandringer. Men med tro og håb på Jesus Kristus kunne jeg navigere på denne rejse og finde fred og lykke (se 1 Ne 17:13).
I løbet af de næste par måneder arbejdede jeg sammen med ASL-søstermissionærerne i D.C., lærte om evangeliet og min tro voksede. Jeg gik i kirke, deltog i aktiviteter og besøgte endda templet i Washington D.C., da der var åbent hus. Da jeg trådte ind i det celestiale værelse for første gang, følte jeg en fred og ro, som jeg aldrig havde oplevet før.
Da jeg fortsatte min rejse, stødte jeg på nye udfordringer og muligheder. Jeg flyttede til et nyt college i New York, hvor jeg ikke blot mødte nye venner, men jeg fik også styrket min tro. I den periode traf jeg beslutningen om at blive døbt – en beslutning, der ændrede mit liv til det bedre.
Fandt fred og et tilhørsforhold
Da jeg sluttede mig til Kirken, følte jeg, at jeg endelig var på rette hylde.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorums ord har været en konstant påmindelse om det håb, jeg nu har: »Vores håb om evigt liv sikres gennem Kristi nåde og vores egne valg.« Disse ord hjælper mig til at føle mig sikker på, at jeg ikke er alene, og at Jesu Kristi offer giver mig mulighed for at omvende mig og vende tilbage til min himmelske Fader.
Selvom jeg har følt mig udenfor i det meste af mit liv, gav Kirken mig en følelse af at høre til og et formål med livet. Gennem tro på Jesus Kristus opdagede jeg, at jeg er Guds barn, værdig til kærlighed og evig lykke. Hvor jeg engang følte mig isoleret og alene, føler jeg nu et dybt tilhørsforhold og ved, at jeg aldrig er alene, uanset hvilke udfordringer jeg har.
Hvis I søger fred og et tilhørsforhold og formål med jeres liv, opfordrer jeg jer til at tage det første skridt på jeres egen rejse ved at udforske Jesu Kristi evangelium og øge jeres tro på ham.
Opdag det håb, der kommer af at favne jeres guddommelige identitet. I skal vide, at I aldrig er alene – og at vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil hjælpe jer gennem jeres kampe.