Se efter lyset i tider med mørke og vanskeligheder

Jeg er ikke den eneste, der har oplevet tider med bogstaveligt eller metaforisk mørke. I sit syn om livets træ så Lehi »en overordentlig stor tåge af mørke« (1 Ne 8:23). Joseph Smith beskrev det »tætte mørke«, der samlede sig omkring ham, da han søgte svar på sin bøn (Joseph Smith Historie – 1:15). Efter Frelserens død på korset »kom der mørke over hele landets overflade« (3 Ne 8:19).

I hvert af disse tilfælde gik en vanskelig periode med mørke forud for et betydningsfuldt og livsændrende øjeblik med lys og åbenbaring. For Lehi var mørket omkring dem, der næsten var nået frem til livets herlige træ. Joseph Smith blev udfriet fra modstanderen, da »en lyssøjle … stærkere end solens glans« viste sig over ham (Joseph Smith Historie – 1:16). Og vigtigst af alt, så opstod verdens lys og vendte tilbage til jorden efter tre dages mørke.

I 1833 gik de tidlige hellige en af de mørkeste tider i Kirkens historie i møde. Pøbelhobe havde fordrevet dem fra deres hjem, ødelagt deres afgrøder og ejendom, og der var tilmed fremsat dødstrusler mod mange af dem. Da Herren talte om deres omstændigheder, brugte han ord som »plaget og forfulgt og stødt ud« (L&P 101:1).

Hvor var det lys, de havde brug for?

I mørke stunder er der et vigtigt tidsrum, før lyset giver os lindring – en tid, hvor vi lærer at stole på Herren og stole på hans kraft. Det er et vanskeligt, men afgørende tidsspænd, hvor vi vælger, om vi har tro til at vente på at »[Guds] arm kan blive åbenbaret« (L&P 123:17).

For det meste kan vi ikke vælge, hvilke prøvelser vi vil møde, men vi kan vælge, hvordan vi reagerer på dem. Og »hvert enkelt menneskes succes og lykke, både nu og i evighederne, afhænger i høj grad af hans eller hendes reaktion på livets vanskeligheder.«

Så hvordan reagerede de tidlige hellige på deres prøvelser? Selvom de havde »ringeagtet« Herrens råd, som førte til denne modgang, »famler de af nødvendighed efter [ham] på deres trængsels dag« (L&P 101:8).

Når vi står over for tider med mørke og vanskeligheder, famler vi os da frem efter Gud? Drejer vi os mod hans lys, eller vender vi os væk fra ham?

I Lære og Pagter 98 giver Herren os, hvad jeg betragter som en tretrinsplan for at vende os til ham og holde ud i mørke tider:

• Tak for alt (se vers 1).

• Vent tålmodigt på Herren (se vers 2).

• Hav tro på, at alt vil virke til gavn for jer (se vers 3).

Og i Lære og Pagter 101 giver Herren disse løfter til dem, der holder ud:

• »De, der er blevet spredt, skal blive indsamlet« (vers 13).

• »Og de, der har sørget, skal trøstes« (vers 14).

• »De, der har givet deres liv for mit navns skyld, skal krones« (vers 15).

Det er Herrens løfte – at vores prøvelser kan vendes til glæde. »De, der ikke vil tåle revselse, men fornægter mig, kan ikke blive helliggjort« (L&P 101:5). Modgangens mørke kan øge vores evne til at søge og nyde lys.

Apropos mine lysfølsomme hovedpiner, husker jeg den dag, hvor jeg modtog en velsignelse midt i det, der skulle vise sig at blive den værste migræne i mit liv. Og selvom den velsignelse gav mig håb om, at min tilstand ville blive bedre, blev jeg også velsignet med ukuelighed, vækst, større medfølelse for andre og større viden om, hvordan jeg skulle håndtere mine hovedpiner.

Det endte med at blive det lys, jeg havde brug for i det øjeblik – et løfte om, at mine svære tider ikke var meningsløse. Og selvom Jesu Kristi evangelium ikke lover, at vi kan undgå alle livets trængsler, lover det, at vores prøvelser kan tjene et formål. Gennem Kristus bliver vores prøvelser muligheder for os til at blive helliggjort.

Så hold fast ved de små glimt af lys i jeres liv. Lad mindet om smukke, lyse stunder holde jer oppe gennem de mørke stunder.

Og husk, at selvom jordelivets mørke stunder kan kaste skygger over os, så er Kristi lys altid tilgængeligt for os.