Om dette nummer
Denne måneds tema: Mentalt helbred
Hejsa, fantastiske læsere.
Lad os først sige, at vi elsker jer, Frelseren elsker jer, og jeg håber, at I føler den kærlighed, når I læser dette nummer.
Hvis I læser dette, er der en vis sandsynlighed for, at I er mennesker, der nok har gennemgået noget svært på et eller andet tidspunkt.
Hvis det er tilfældet, så er der helt sikkert noget i denne måneds nummer, som I kan relatere til – for alle i verden oplever sorg, fristelser, frygt og mere. Dårligt mentalt helbred forstørrer ofte allerede eksisterende udfordringer, og Frelseren er meget opmærksom på den virkning, det kan have på mennesker.
Jeg er en af mange, der kæmper med psykisk sygdom, og selvom det er svært, har mine erfaringer lært mig, at det at vende sig til Frelseren altid er den vigtigste del af enhver helingsproces. Han kan hjælpe os, især når vi bruger de åndelige og timelige redskaber, vi har til rådighed.
Uanset hvad I kæmper med, vil det at vende sig til ham og virkelig overveje, hvad han ønsker, at I gør, give håb og styrke til at komme videre. Jeg har utallige gange set den kraft, han tilbyder os.
Her er nogle artikler i denne måneds nummer:
-
En samling af spørgsmål og svar om mentalt helbred.
-
Nogle råd om ro og meditation
-
En historie fra en ung voksen i Canada, der kæmper med en angst for, at han er bagud i livet
-
En rådgivers tilgang til at hjælpe missionærer med at forberede sig på og bevare deres mentale sundhed , mens de tjener
Vi har også historier, der er en del af vores igangværende serier:
-
Jeg tror: Hvordan en ung voksen, der søgte efter et fællesskab fandt Jesu Kristi evangelium gennem en Facebook-gruppe for døve
-
Småbørnsmødre: Indsigt fra en mor om, hvordan Herren altid er med os, selv midt om natten
-
Fra missionsmarken: Råd fra nuværende missionærer om hvordan fremtidige missionærer kan forberede sig til at tjene
-
Anvend Lære og Pagter i jeres liv: Støtte til jeres studie af Kom og følg mig læs om, hvordan prøvelser kan være til gavn for os, når vi søger Herrens lys
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker jer, og på trods af de kampe, vi måtte møde, er vi i sandhed skabt til at nyde glæde.
God fornøjelse med jeres læsning!
Trent Hortin, praktikant i digitalt indhold i Liahona