Seminar
Missionærforberedelse: Oversigt


»Missionærforberedelse: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Missionærforberedelse: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Missionærforberedelse

Missionærforberedelse

Oversigt

Vi kan deltage i indsamlingen af Israel ved at elske andre, fortælle om Jesu Kristi budskab og invitere folk til at komme til Frelseren. Gud velsigner missionærer, når de tjener flittigt og underviser mennesker i deres lokalsamfund og rundt om i verden.

Forslag til læseplan: Der er mange gode muligheder at overveje om læseplanen for disse lektioner. F.eks.:

  1. Undervis i nogle af eller alle disse lektioner hen mod slutningen af skoleåret, når ældre elever måske arbejder på at indsende deres missionspapirer.

  2. Undervis i nogle af disse lektioner, når I studerer de dele af Det Gamle Testamente, der henvises til i disse lektioner. Nogle forslag står ved siden af specifikke lektioner nedenfor.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der måske skal forberedes til hver lektion.

Vort pagtsansvar for at forkynde evangeliet

Forslag til læseplan: I kan overveje at undervise i denne lektion omkring samtidig med Lektion 121: »Esajas 49«. Esajas 49 indeholder profetier om Abrahams afkom, der hjælper Herren med at opfylde sin pagt om at indsamle Israel i de sidste dage (se 1 Ne 22:7-9).

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse af deres pagtsansvar for at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bruge et par minutter af deres personlige skriftstudium på at se efter velsignelserne og forpligtelserne ved den abrahamske pagt. De kan studere mesterlæreskriftstedet Abraham 2:9-11 eller »Abrahamske pagt« i Guide til skrifterne og Evangelisk bibliotek. I løbet af lektionen kan I bede dem om at fortælle om ting, de har lært, eller spørgsmål, de har.

  • Ting, der kan forberedes: Fire kuverter, hver med et nummer: 1, 2, 3 eller 4; udskrifter af uddelingsarket på to sider med titlen »Jordens slægter«; klip langs de stiplede linjer, hvilket skaber et tosidet puslespil; brug numrene på overskrifterne bag på hver brik til at lægge dem i kuverten med det tilsvarende nummer.

  • Indhold, der kan vises: Instruktioner til grupper om at studere skrifterne og udtalelserne på bagsiden af puslespilsbrikkerne i deres kuvert

  • Video: President Russell M. Nelson Introduces Preach My Gospel, Second Edition fra tidskode 00:00 til 00:55

Fortæl om evangeliet på naturlige måder

Forslag til læseplan: En del af denne lektion handler om, at Herren kan hjælpe eleverne i deres bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet, ligesom han lovede at hjælpe Jeremias. I kan overveje at undervise i denne lektion nogenlunde samtidig med, at I underviser i Lektion 130: »Jeremias 1«.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at øve sig i at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium på en naturlig måde.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om bønsomt at tænke over situationer, hvor de kan fortælle noget om Kirken eller evangeliet som en del af en normal samtale. Eleverne kan tænke over, hvordan dette kan gøres effektivt, og se efter lejligheder til at gøre det.

  • Video: »Simple Ways to Love, Share, and Invite for Youth« (2:50)

  • Indhold, der kan vises: Valgmuligheder for eleverne til at vise det antal fingre, der bedst beskriver, hvordan de oplever det, der blev delt; et spejl, udtalelse fra ældste Quentin L. Cook; instruktioner til eleverne om at øve sig i evnen »spejlfunktionen i konversation«

At vælge at tage på mission

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et ønske om at tjene Herren som missionær.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge nogen, de kender, der har været på mission, om hvilke velsignelser, de oplevede, at Herren gav dem på grund af deres tjeneste. De kan gøre dette personligt, over telefonen eller via sms eller e-mail. Bed dem om at møde forberedte på at fortælle, hvad de har lært.

  • Uddelingsark: »Velsignelser Gud giver sine missionærer«

  • Videoer: »The Book of Mormon« (2:10); »Missions and Eternal Companions« (1:07); »Missions and Careers« (1:37); »Education« (1:44) (I kan måske kun vise en eller to, som I føler vil være af størst interesse for jeres elever).

Helligåndens rolle i missionering

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at udforske måder, hvorpå Ånden kan hjælpe dem til at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at få en hjemvendt missionær til at fortælle om en oplevelse, hvor Helligånden hjalp dem i deres missionering. Ellers kan eleverne tænke over oplevelser, de har haft, hvor Helligånden har hjulpet dem til at fortælle andre om evangeliet.

  • Ting, der kan forberedes: En opgave, som eleverne kun kan udføre med en bestemt genstand, såsom at fjerne en skrue fra et stykke træ ved hjælp af en skruetrækker

  • Indhold, der kan vises: Skriv på tavlen Helligånden kan … sammen med følgende skriftsteder: Moses 6:32, 34; 2 Ne 33:1; Alma 17:3; 3 Nefi 28:11; Lære og Pagter 31:11

  • Video: »Guds gode Helligånd«, fra tidskode 04:43 til 05:59

Vigtigheden af lydighed, når man bringer andre til Kristus

Forslag til læseplan: Denne lektion bruger beretningen om Daniel som et eksempel på, hvordan lydighed kan hjælpe os til at bringe andre til Kristus. I kan overveje at undervise i denne lektion nogenlunde samtidig med, at I underviser i Lektion 145: »Daniel 6«.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at indse vigtigheden af lydighed, når man udfører Frelserens arbejde som missionærer.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå nogle af standarderne for missionering, der findes i afsnit 3 i »Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple« i Evangelisk Bibliotek. Alternativt kan eleverne tale med en, der har været på mission, og spørge, hvilke missionsstandarder de husker.

  • Indhold, der kan vises: Et billede af en missionær; Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple; instruktioner til at skitsere en tale på tre til fem minutter i afsnittet med titlen »Del det, I har lært«

  • Uddelingsark: »Vigtigheden af lydighed, når man deler Jesu Kristi evangelium« og uddelingsarket »Lav et lektionsoplæg«