Seminar
Fortæl om evangeliet på naturlige måder: At fortælle om evangeliet kan blive en del af hverdagen


»Fortæl om evangeliet på naturlige måder: At fortælle om evangeliet kan blive en del af hverdagen«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Fortæl om evangeliet på naturlige måder: At fortælle om evangeliet kan blive en del af hverdagen«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Missionærforberedelse: Lektion 197

Fortæl om evangeliet på naturlige måder

At fortælle om evangeliet kan blive en del af hverdagen

A young woman sits at a table and talks with a young man, who is holding a Book of Mormon open.

Som medlemmer af Frelserens Kirke er det vores velsignelse og ansvar at hjælpe med, at »alle jordens slægter blive[r] velsignet, nemlig med evangeliets velsignelser« (Abr 2:11). Til tider kan det virke svært at finde måder, hvorpå man kan introducere andre for Frelserens evangelium. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at øve sig i at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium på en naturlig måde.

Elevforberedelse: Bed eleverne om bønsomt at tænke over situationer, hvor de kan fortælle noget om Kirken eller evangeliet som en del af en normal samtale. Eleverne kan tænke over, hvordan dette kan gøres effektivt, og se efter lejligheder til at gøre det.

Mulige læringsaktiviteter

Fortæl om det, I kan lide

Overvej at indlede lektionen ved at bede to eller tre elever om at beskrive enten en yndlingsferie, mad eller noget andet, der ikke er for personligt. De kan også fortælle, hvorfor de vil anbefale andre at prøve det.

Vis følgende muligheder, når hver elev har fortalt. Bed klassen om at vise det antal fingre, der bedst beskriver, hvordan de har det med det, der blev delt.

  1. Jeg er nu meget mere interesseret i at prøve det, de fortalte om.

  2. Jeg er lidt mere interesseret i at prøve det.

  3. Min interesse for det ændrede sig ikke.

I kan påpege, at det kan være let at dele ting, vi godt kan lide, selv når andre beslutter sig for ikke at prøve det, vi har fortalt.

  • Hvordan tror I, at denne aktivitet kan anvendes til at fortælle andre om vores tro på Frelseren og hans Kirke?

  • Hvad er ud fra et evigt perspektiv nogle af de vigtigste overbevisninger, I kan dele med jeres venner og familie? Hvorfor?

Derfor fortæller vi

Hjælp eleverne til at genkende nogle af de velsignelser ved Jesus Kristus og hans evangelium, som vi måske ønsker at dele, ved at overveje at bede små grupper om at studere følgende skriftsteder. Hver elev i gruppen kan studere forskellige vers og derefter fortælle gruppen, hvad de har fundet frem til.

Studér følgende skriftsteder, og se efter, hvorfor I ønsker, at jeres kære kender Frelseren.

Esajas 1:18

Esajas 25:4, 8-9

Esajas 40:28-31

Esajas 43:25

Esajas 54:10

  • Hvilke af disse sandheder glæder I jer mest til at dele med jeres kære? Hvorfor?

Overvind tøven

Lad eleverne vide, at det er naturligt til tider at være nervøs for at fortælle om evangeliet. Selv store profeter som Enok (se Moses 6:27, 31) og Jeremias måtte overvinde en vis betænkelighed.

Læs Jeremias 1:6, og se efter, hvordan Jeremias havde det, da han blev kaldet til at undervise folket.

  • Hvorfor kan folk i dag, som virkelig ønsker, at deres kære kommer til Kristus, stadig tøve med at fortælle dem om evangeliet?

Læs Jeremias 1:7-9, og se efter Frelserens råd og løfter til Jeremias.

  • Hvordan tror I, at Frelserens ord til Jeremias kan anvendes på os, når vi forkynder hans evangelium?

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har givet følgende råd, som også kan hjælpe os til at undgå betænkeligheder ved at fortælle andre om evangeliet:

Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006.Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008.Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Hvor end I er på jorden, er der masser af muligheder for at dele det gode budskab i Jesu Kristi evangelium med de mennesker, I møder, studerer med, bor og arbejder sammen med eller omgås …

Det, jeg beder jer om, er, at I altid ser efter muligheder for at bringe jeres tro på banen på naturlige og normale måder med andre mennesker – både personligt og online …

Fortæl på de måder, der nu falder jer naturligt og normalt, folk om, hvorfor Jesus Kristus og hans Kirke er vigtige for jer. Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 15, 17)

  • Hvordan vil I sammenfatte Herrens løfter til Jeremias og ældste Uchtdorfs lærdomme i en enkel sandhedserklæring?

    Brug elevernes ord til at skrive en sandhed som følgende på tavlen: Frelseren kan hjælpe os med at fortælle om hans evangelium på naturlige og normale måder.

    Overvej at bede eleverne om at drøfte følgende i små grupper, og bed derefter et par frivillige om at dele deres svar med klassen.

  • Hvad gør forskellen på, om det føles »naturligt og normalt« at dele evangeliet, eller om det føles akavet?

  • Kan I komme i tanke om nogen, der taler om evangeliet på en naturlig måde? Hvis det er tilfældet, hvordan gør de så det?

Hvis eleverne vil have gavn af andre eksempler på at fortælle naturligt om Jesu Kristi evangelium, kan I vise »Simple Ways to Love, Share, and Invite, for Youth« (2:50), som findes i Evangelisk bibliotek.

2:52

»Spejlfunktionen i konversation«

Denne del af lektionen kan hjælpe eleverne til at øve en måde, hvorpå de naturligt kan bringe Jesus Kristus og hans evangelium på banen i samtaler. I kan øve andre færdigheder med jeres elever, som kan være mere nyttige for dem. Overvej at holde et spejl op og vise følgende udtalelse.

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan man kan skabe samtaler om evangeliske emner.

Official portrait of Elder Quentin L. Cook.  Called to the Quorum of the Twelve Apostles on 6 October 2007.

Jeg kender en, der har gået på BYU, som er et fint eksempel. Han påpeger, at der er en spejlfunktion i konversation. Hvis vi taler om vejret, svarer folk tilbage med at tale om vejret. Taler vi om sport, så svarer de ved at tale om sport. Denne ven fortæller, at han spørger folk, han møder, om deres uddannelse og lytter intenst. Når de responderer ved at spørge ind til hans skole, fortæller han dem om BYU og bærer så sit vidnesbyrd om evangeliet. På denne positive måde giver han dem tilbuddet om at få mere at vide gennem missionærerne. Han har haft stort held med at forkynde evangeliet. (»How to Be a Member Missionary«, New Era, feb. 2015, s. 48)

  • Hvordan vil I forklare brugen af »spejlfunktionen i konversation« til at tale med andre om evangeliet?

Definer

Hjælp eleverne til at øve sig på denne færdighed ved at dele følgende med dem:

Det kan føles mere naturligt at tale om en del af vores liv, hvis vi først spørger en anden om det samme i deres liv. For at gøre dette kan I:

  1. Vælge noget, I har gjort for nylig eller snart vil gøre for at tage del i Jesu Kristi Kirke eller hans evangelium.

  2. Tænke på et spørgsmål, I kan stille nogen, der vil gøre det mere naturligt for jer at fortælle det, I valgte, om Frelserens Kirke eller hans evangelium.

  3. Stille jeres spørgsmål, lytte oprigtigt til deres svar, og så fortælle det, I valgte.

I kan også påpege vigtigheden af at lytte oprigtigt til andre, før man fortæller om sig selv (se Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, s. 192).

Eksempel

Brug »spejlfunktionen i konversation« ved at spørge en elev, hvad denne lavede i weekenden. Når I oprigtigt har lyttet til deres svar, fortæller I dem om jeres weekend og sørger for at fortælle noget positivt om jeres oplevelse i kirken.

I kan også dele eksempler som følgende:

Spørg: »Hvordan har jeres morgen været?« (Lyt til deres svar). Fortæl derefter noget i retning af: »Jeg havde den bedste oplevelse i morges i seminar, hvor jeg lærte …«

Spørg: »Har I planlagt noget sjovt denne uge?« (Lyt til deres svar). Fortæl derefter noget i retning af: »Jeg tager i templet med min familie onsdag aften for at …«

Øvelse

Bed eleverne om at øve sig på denne færdighed. Afhængigt af den tid, der er til rådighed, kan eleverne øve færdigheden med flere makkere og hver gang fortælle om forskellige aspekter af evangeliet i deres liv. Tilskynd dem til at se efter muligheder for at tale om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og evangeliets velsignelser. Det kan være en hjælp at vise følgende trin.

Forbered at fortælle om Frelserens evangelium

Overvej at minde eleverne om, at succes med at fortælle andre om evangeliet ikke afgøres af, om personen tager imod Frelserens budskab. Det faktum, at vi forsøgte at dele Frelserens lys, er altid en succes.

Som afslutning på undervisningen kan I vise følgende opfordring og bede eleverne om at skrive deres tanker i deres studiebog.

Læs Jeremias 1:7-9 igen og tænk over, hvordan Herren kan hjælpe jer til at dele sit evangelium. Brug derefter et par minutter på at tænke over situationer, I måske befinder jer i denne uge, hvor I kan tale om evangeliet med nogen. Bed bønsomt vor himmelske Fader om hjælp til at erkende, hvordan I naturligt kan dele Frelserens budskab. Husk, at ligesom Herren hjalp Jeremias, vil han også hjælpe jer i jeres bestræbelser.